Kevin Conroy og Mark Hamill vender tilbage i "Batman: The Killing Joke"

Der er godt nyt for fans af Batman. De kendte stemmer bag den animerede Batman og hans nemesis Jokeren vender nemlig tilbage til deres ikoniske roller i en ny animationsfilm.

Kevin Conroy er måske ikke et særlig kendt navn generelt, men blandt mange fans af "Batman: The Animated Series" er han kendt som den eneste rigtige Batman - i hvert fald i sin animerede form. Mark Hamill, der af de fleste genkendes som Luke Skywalker fra "Star Wars"-sagaen, er dog næsten lige så anerkendt inden for denne verden - han spillede den skruppelløse forbryder Jokeren. De to herrer var med til at definere tv-serien, som også blev sendt på dansk fjernsyn i 90'erne, oftest som en del af "Snurre Snups Søndagsklub" på TV2 (dog blev den vist med danske stemmer af bl.a. Peter Aude). 

Siden har mange andre dog overtaget stemmearbejdet i diverse animationsfilm om Batman og Justice League, men nu forlyder det, at de begge vender tilbage til Gotham i den nye animationsfilm, som baseres på Alan Moores ikoniske tegneseriealbum "Batman: The Killing Joke".

Mark Hamill udtaler: "Muligheden for at arbejde sammen med Kevin Conroy, min yndlings-Batman, igen, i det som nogen vil mene er den afgørende oprindelseshistorie for denne ikoniske skurk - det er en drøm, som går i opfyldelse for mig."

Som sædvanlig er der tale om en udgivelse direkte til dvd og Blu-ray, og så er det jo ikke usandsynligt, den vil blive gjort tilgængelig på en streamingtjeneste som Netflix. Indtil videre har Warner Bros. dog ikke offentliggjort nogen dato for udgivelsen. 

Kommentarer

Kevin Conroy og Mark Hamill vender tilbage i "Batman: The Killing Joke"

  • ★★★★★★0

    Best news ever! Samtidig vender Tara Strong tilbage, stemmen bag bl.a. Batgirl og nok stemmen de fleste forbinder med Harley Quinn.

    Så vidt jeg ved, rammer filmene typisk iTunes og tilsvarende services først, typisk 1-2 uger før de kommer på disk og efter et halvt års tid eller sådan noget, kommer de på Netflix.

    Zero Cool15-03-16 19:53

  • ★★★★★0

    Best news ever agree, selv om Arleen Sorkin er den oprindlige Harley (det var hende der var stemmen i Batman TAS) så må man sige Tara Strong har overtaget jobbet ganske godt.

    Men fedt og ha hende på holdet også i den her omgang.

    Spoilers til Arkham Knight spillet 

    Det var også "interactionen" mellem Mark Hamill og Kevin Conroy i det spil som var det jeg husker som det bedste, hvor de sågar netop laver en lille homage til The Killing Joke

    Er dælme også spændt på og se, den meget anderledes slutning i animeret form, og så med stemmerne, den er alt andet end, hvad man lige regner med.

    Damm det blir godt!

    Elwood15-03-16 21:50

  • ★★★★★0

    Jeg havde skrevet "ikke sandsynligt", da jeg egentlig mente "ikke usandsynligt". Det er nu rettet. Jeg regner stærkt med at se den på Netflix! 

    Lars!16-03-16 10:43

  • 0

    Det kunne godt friste. Synes især Conroy gør det godt som Bruce Wayne/ Batman. Både hvad angår de animerede serier, men også i Arkham- spillene. Dog er han ikke med i Arkham Origins, men den har jeg heller ikke prøvet.

    Kviesgaard16-03-16 14:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen