"Killers of the Flower Moon": Martin Scorsese taler om sin passion for projektet i ny video

Scorseses nyeste storfilm udkommer i biograferne den 19. oktober.

Der er nu kun tre uger til biografpremieren på "Killers of the Flower Moon" – Martin Scorseses længe ventede, autentiske thriller med Robert De Niro og Leonardo DiCaprio foran kameraet.

Og i en ny featurette, som kan ses herunder, taler Scorsese og flere af hans kollegaer lidt om, hvorfor projektet var så vigtigt for dem at realisere.

Se også: Grådighed og galskab gennemsyrer ny trailer til Martin Scorseses "Killers of the Flower Moon"

"Killers of the Flower Moon" foregår i 1920'erne og handler om mordene på en række oprindelige amerikanere i USA, der fører til en stor FBI-efterforskning, som inddrager selveste J. Edgar Hoover.

Leonardo DiCaprio spiller Ernest Burkhart, som er nevø til en magtfuld kvægfarmer, der spilles af Robert De Niro. Burkhart er gift med en indfødt amerikansk kvinde, og han vikles ind i mordgåden, som efterforskes af FBI-agenten Tom White, der spilles af Jesse Plemons ("Battleship").

Ud over De Niro, DiCaprio og Plemons byder rollelisten på navne som Lily Gladstone, Brendan Fraser, Scott Shepherd, Pat Healy, Tantoo Cardinal, Cara Jade Myers, JaNae Collins, Jillian Dion, William Belleau, Louis Cancelmi, Tatanka Means, Michael Abbott Jr., Gary Basaraba, Jason Isbell og Sturghill Simpson.

"Killers of the Flower Moon" udkommer som sagt den 19. oktober, og den omtalte featurette kan ses her:

Kommentarer

"Killers of the Flower Moon": Martin Scorsese taler om sin passion for projektet i ny video

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen