Jeg vil altid tænke på hende som “hende fra Superman”. 69 år er lidt tidligt.
Margot Kidder - Supermans kæreste Lois Lane - er død
Margot Kidder blev 69 år.
Margot Kidder, der nok var allermest kendt fra sin rolle som Lois Lane overfor Christopher Reeves Superman i 70'ernes og 80'ernes "Superman"-film, er død. Hun blev 69 år. Dødsårsagen er endnu ikke oplyst.
Udover at medvirke i den første "Superman" medvirkede hun også i "Superman II", "Superman III" og "Superman IV".
Hun havde også roller i gyseren "The Amityville Horror" fra 1979 og overfor Richard Pryor i "Some Kind of Hero" ("En mand ser sort") fra 1982.
I sine senere år kæmpede Kidder med psykisk sygdom, men nåede også at medvirke i serien "Boston Common" i 1996-97 og senest i indiefilmen "The Neighborhood" fra sidste år.