Matt Reeves skal (nok) alligevel ikke instruere "The Batman"

For blot en uge siden tydede alt på, at Matt Reeves skulle overtage instruktør-tjansen på "The Batman", efter at "The Batman" himself, Ben Affleck har droppet selv at instruere filmen.

Nu tyder alt så på, at Reeves ikke længere er i spil til jobbet ifølge The Hollywood Reporter. Forhandlingerne mellem Warner Bros. og Reeves er efter sigende brudt sammen, hvilket endnu engang efterlader instruktørstolen på "The Batman" tom.

Matt Reeves er lige nu i post-produktionsfasen på sin film "Abernes planet: Opgøret", der får premiere senere i år. Om det er travlheden omkring dét projekt, der har fået ham til at bakke ud, vides ikke, samtidig med at det ikke helt afvises, at forhandlingerne mellem Warner og Reeves bliver genoptaget senere. 

Selveste Ridley Scott og Fede Alvarez ("Don't Breathe") har også været på tale til at instruere "The Batman", der efterhånden har gennemgået et noget farce-agtigt forløb. Der har sågar været rygter fremme om, at Ben Affleck ønsker at droppe ud af "The Batman" helt og aldeles. 

Hvornår filmen, der har manuskript af Ben Affleck og Geoff Johns, for alvor kommer på skinner, må tiden vise.

Kommentarer

Matt Reeves skal (nok) alligevel ikke instruere "The Batman"

  • ★★★★★★1

    Scott for +15 år siden måske. I dag er jeg ikke så sikker....Ved heller ikke om jeg ville ønske en Batman der kun kan løbe ligeud, som Bruno påpeger at Scotts karakterer vist kun kan:-D 

    T. Nielsen18-02-17 13:01

  • ★★1

    Glæder mig efterhånden til dokumentaren OM tilblivelsen -eller manglen på samme- af "The Batman" a la "Hearts of darkness". Måske med undertitlen "The Dark Knight rises, then falls, then rises again, then falls"

    Thomas Fenger18-02-17 13:17

  • ★★★★★★1

    Glæder mig efterhånden til dokumentaren OM tilblivelsen -eller manglen på samme- af "The Batman" a la "Hearts of darkness". Måske med undertitlen "The Dark Knight rises, then falls, then rises again, then falls"

    Ha ha ha ja eller The Death Of The Batman....

    T. Nielsen18-02-17 13:48

  • 2

    Hvorfor virker Warner Brothers som en flok amatører, når det kommer til filmatiseringerne af DC's superhelte-katalog?

    Personligt synes jeg det efterhånden er langt forbi det punkt, hvor det er sjovt. Misforstå mig ikke. Jeg er rigtig glad for MARVEL's filmunivers, men jeg ser efterhånden gerne, at de fik noget seriøs konkurrence fra især Warner Brothers.

    Som superhelte-filmlandskabet ser ud nu, så er det nærmest som at se Real Madrid mod Brøndby i en fodboldkamp. Det er sjældent underholdende, når den ene er suverænt overlegent i forhold til den anden ( ok det var måske en temmelig grov sammenligning, men overdrivelsen fremmer vel forståelsen for mit synspunkt ).

    Kviesgaard18-02-17 14:10

  • ★★★★★0

    Haha, det er dæleme skarpt opsummeret, Kviesgaard! :-D

    The Insider18-02-17 14:17

  • 0

    Jeg synes ikke, der er nogen grund til at blande Brøndby ind i det her. ;) 

    Morten Møller Bertelsen18-02-17 14:19

  • 0

    Jeg synes ikke, der er nogen grund til at blande Brøndby ind i det her. ;) 

    Morten Møller Bertelsen18-02-17 14:19

    Nu er fodbold ikke lige min stærke side, så jeg greb i vendingen lige det jeg kendte, og formodede, at flertallet af brugere herinde kunne relatere til.

    Kviesgaard18-02-17 14:23

  • 0

    Haha, det er dæleme skarpt opsummeret, Kviesgaard! :-D

    The Insider18-02-17 14:17

    Takker :)

    Kviesgaard18-02-17 14:25

  • ★★★★0

    Du mener ikke, at Batman-trilogien (+Burtons film) Watchmen og den oprindelige Superman, er seriøs konkurrence?

    Babo18-02-17 14:41

  • ★★★★★★0

    Du mener ikke, at Batman-trilogien (+Burtons film) Watchmen og den oprindelige Superman, er seriøs konkurrence?

    Vel ikke længere? 

    T. Nielsen18-02-17 15:51

  • 0

    En enkelt branchekilde har hørt et rygte om et rygte. Koldt vandt i blodet, folkens.

    Men pisseærgerligt hvis det går i vasken med Reeves. Mavefornemmelsen er ellers god.

    Oberst Kurtz18-02-17 16:37

  • 0

    Du mener ikke, at Batman-trilogien (+Burtons film) Watchmen og den oprindelige Superman, er seriøs konkurrence?

    Babo18-02-17 14:41

    Nolans Batman-trilogi har ikke været det store hit hos mig.

    Derimod er jeg stadig meget begejstret for Burtons to Batman-film.

    Hvad angår Watchmen, så plejer jeg at sige, at den havde i bredden, men ikke i dybden. Forstået på den måde, at den fik det meste af kildematerialet med, men den kom, som jeg oplevede det, aldrig i dybden med føromtalte kildemateriale.

    Den oprindelige Superman, og Superman II holder stadig for mig den dag i dag. Men de film har snart 40 år på bagen. Kan det virkelig passe, at man ikke kan lave noget lige så godt og lige så underholdende med den figur i dag?

    Men igen det er blot min personlige mening om tingene.

    www.youtube.com/watch

    Kviesgaard18-02-17 17:15

  • ★★★★0

    Men igen det er blot min personlige mening om tingene.

    Tjah. Det er altid svært at tilfredsstille alle og så kan du bare holde dig dem, du mener leverer varen. Jeg kan personligt være godt træt af MCU-konceptet, mens DC nu om dage har det svært ved at levere en sammenhængende historie og de har desværre lidt lige siden Nolan forlod universet. Men jeg tror på, at de kan komme igen, hvis de satser på de rigtige folk og har et klarere plan for, hvad de vil.   

    Babo18-02-17 17:14

  • 0

    Men jeg tror på, at de kan komme igen, hvis de satser på de rigtige folk og har et klarere plan for, hvad de vil.   

    Babo18-02-17 17:14

    Jeg længes efter, at de får styr på lortet, i stedet for lort på styret, for nu at udtrykke det lidt firkantet.

    Selvom jeg holder meget af MCU, men ikke nødvendigvis alle film inden for det univers ( Thor: The Dark World var ikke sønderlig god ), så vil jeg nu rigtig gerne se et værdigt modsvar fra Warner Brothers. Især noget der kan dulme den gedigne skuffelse, det personligt var for mig, at se Man of Steel.

    Hvad der virker for Batman, virker i min bog ikke for Superman. Men det er som om de styrende kræfter hos Warner Brothers nægter at se den del i øjene.

    Kviesgaard18-02-17 17:22

  • ★★★★★★0

    Jeg synes det er lidt svært at skære MCU over én kam. Jeg ved godt at det står for Marvel Cinematic Universe, men det dækker jo også over serierne på tv og Netflix, som i år bliver udvidet med Iron Fist, The Defenders, The Inhumans (som oprindeligt skulle have været en film) og sandsynligvis The Punisher.

    Agents of SHIELD og Agent Carter læner sig udtryksmæssigt ret meget op ad filmuniverset, hvilket ikke er så underligt, da de er direkte spin-off af Avengers og Captain America, men hver Netflix-serie har sit eget eget udtryk og der er også en god chance for, at The Inhumans bliver anderledes end Agents of SHIELD og Agent Carter, selvom den også kommer på ABC.

    Til næste år kommer Cloak and Dagger åbenbart, en tegneserie som har tætte bånd til Spider-Man, hvilket igen kan give en serie med sit helt eget feel.

    Zero Cool18-02-17 17:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen