Robert De Niro forynges digitalt i "The Irishman"

Når Martin Scorsese og Robert De Niro atter slår sig sammen på gangsterfilmen "The Irishman", bliver det for publikum til et gensyn med De Niro, som han så ud i "Godfather: Part II" fra 1974. Det fortæller filmens producer Gaston Pavlovich:

"Du behøver ikke at bruge make-up... teknologien er i stand til at få dem igennem forskellige tidsperioder. Så vi har set nogle tests, og de ser fantastisk ud. Vi filmede Bob [De Niro] lave en scene. Her var han 20, 40, 60 år, så vi ser frem til det fra dette synspunkt for 'The Irishman' ... Forestil dig at se, hvordan De Niro så ud i 'The Godfather: Part II' – det er temmelig meget sådan, du kommer til at se ham igen."

"The Irishman" er baseret på en bog af forfatteren Charles Brandt om den berygtede mafia-lejemorder Frank Sheeran, som De Niro skal spille. Også skuespillerens kolleger Al Pacino, Joe Pecsi og Harvey Keitel spiller angiveligt med i filmen, men der er endnu ingen forlydender, om også de vil få den digitale foryngelseskur.

Kommentarer

Robert De Niro forynges digitalt i "The Irishman"

  • ★★★★★★0

    Hvis det er ligeså velfungerende som i Cap 3 og Ant-Man, er der slet ikke noget at brokke sig over. :)

    Zero Cool22-12-16 11:26

  • ★★★0

    Så han ligner en på 20 men lyder stadig som en på 73?

    MOVIE100022-12-16 13:14

  • ★★★0

    Så han ligner en på 20 men lyder stadig som en på 73?

    Det studsede jeg over. De bliver nødt til at ændre stemmen på en eller anden måde. 

    Essal22-12-16 13:22

  • ★★★★★★0

    Det er sgu noget af et perfekt mob-cast. Skal nok blive fedt.

    davenport22-12-16 13:52

  • 0

    Jeg har savnet Joe Pecsi på det store lærred. 

    misuma22-12-16 20:53

  • ★★★★★★0

    Jeg savner ham generelt. Især når ungerne ikke vil høre.... Bruger gerne vendingen "SKAL JEG RINGE EFTER EN MAND???" (Det virker hver gang!)

    davenport22-12-16 23:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen