Ryan Gosling i spil til rollen som den unge Willy Wonka

Warner Bros. har efter sigende en film i støbeskeen om den unge Willy Wonkas eventyr, inden han blev ejer af en vis chokoladefabrik i Roald Dahls klassiske "Charlie og chokoladefabrikken", som er blevet filmatiseret i 1971 og 2005.

Ikoniske skuespillere som Gene Wilder og Johnny Depp har tidligere portrætteret den excentriske Wonka i netop de film, og næste skuespiller i rækken kunne meget vel blive ingen ringere end Ryan Gosling ("La La Land"), der efter sigende skulle være producenternes førstevalg til rollen.

Den nye film handler om Willy Wonkas unge år og mødet med de legendariske, små Oompa-Loompaer i det sagnomspundne Loompaland, som han inviterer til at arbejde for sig på chokoladefabrikken. 

Der er endnu ikke sluppet mange detaljer ud om filmen, der ikke beskrives som en decideret prequel til "Charlie og chokoladefabrikken", men en standalonefilm om Willy Wonkas forhistorie. 

Kommentarer

Ryan Gosling i spil til rollen som den unge Willy Wonka

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen