"Sådan træner du din drage 3" bliver yderligere forsinket

Animationsfans må væbne sig med ekstra tålmodighed, når det kommer til "Sådan træner du din drage"-serien fra DreamWorks.

Den tredje film i den populære franchise skulle efter planen få premiere i 2018, men nu forlyder det, at vi skal helt hen til 2019, før publikum igen skal møde drengen Hikke og hans eventyrlige drager. 

Og faktisk er det nu tredje gang, at filmen bliver meldt forsinket, da den som udgangspunkt skulle være kommet allerede i indeværende år.

Filmen, der skal instrueres af Dean Deblois, får nu ifølge planerne premiere 1. marts 2019.

Kommentarer

"Sådan træner du din drage 3" bliver yderligere forsinket

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen