Sidste ekspolsive trailer til "Spectre"

EON Productions, MGM og Sony Pictures har nu udgivet den sidste trailer til den 24. James Bond-film, "Spectre", der instrueres af Sam Mendes og atter har Daniel Craig tilbage i rollen som Agent 007.

I "Spectre" sender en kryptisk besked fra fortiden Bond på en hemmelig mission til Mexico City og videre til Rom, hvor han møder den smukke og dragende enke Lucia Sciarra (Monica Bellucci). Her infiltrerer Bond et hemmeligt møde, der bringer ham på sporet af den lyssky organisation SPECTRE.

Samtidig kæmper hans chef, M (Ralph Fiennes), mod interne politiske kræfter i London, der ikke bryder sig om Bonds metoder og vil nedlægge MI6. Bond rekrutterer i al hemmelighed Moneypenny (Naomie Harris) og Q (Ben Whishaw) til at hjælpe ham med at finde Madeleine Swann (Léa Seydoux), der er hans gamle ærkefjende Mr. Whites (Jesper Christensen) datter. Madeleine kan nemlig være nøglen til at afsløre SPECTRE.

Filmen kan ses i biograferne 30. oktober.

Se traileren nedenfor:

Kommentarer

Sidste ekspolsive trailer til "Spectre"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen