Snart kan du også spille videospil på Netflix

Streaminggiganten har for nylig hyret en ny leder med ansvar for spiludvikling.

Inden længe får du et endnu bredere sortiment at vælge imellem, når du tuner ind på Netflix for at slå et par timer ihjel.

I hvert fald tyder foreløbige rapporter på, at streaminggiganten er i fuld gang med at udvide deres repertoire med videospil. Ifølge planen skulle det allerede være muligt fra 2022 at streame spil på lige fod med alle andre kategorier på Netflix.

Læs også: Netflix tvinger internettet i knæ

Netflix har hyret en VP, som skal stå i spidsen for spiludvikling, og som har tidligere erfaringer fra både Facebook og spilselskabet Electronic Arts.

Der dukker jævnligt nye spillere op på streamingscenen, og det stadigt mere mættede marked spidser til – ikke mindst når både giganter som Amazon, Disney og Warner er begyndt at æde sig ind på Netflix' domæne. Det skal derfor blive interessant at se, om udvidelsen til videospil bliver det, der skal til, for at skille sig ud fra mængden.

Kommentarer

Snart kan du også spille videospil på Netflix

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen