Star Treks 50 års jubilæum fejres i Valby Kino

Sci-fi-franchisens runde fødselsdag bliver fejret herhjemme lørdag 12. november, hvor "Star Trek II: The Wrath of Khan" bliver vist i Valby Kino.

Forinden filmen vil der være en kort introduktion, og der bliver også udloddet diverse præmier under arrangementet – deriblandt en særlig "Star Trek"-jubilæumsboks, der huser den oprindelige "Star Trek"-serie fra 1960'erne og de seks første "Star Trek"-spillefilm på Blu-ray samt tegnefilmsserien "Star Trek: The Animated Series" på dvd.

Arrangementet iscenesættes af den danske "Star Trek"-fanforening – trekkies.dk – som i øvrigt har 20-års fødselsdag i år.

Som sagt foregår forevisningen lørdag 12. november kl. 15.30, og billetter (som koster 75 kr.) kan bestilles via Valby Kinos hjemmeside.

Kommentarer

Star Treks 50 års jubilæum fejres i Valby Kino

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen