Jeg så en del af betaen for nogle måneder siden på Twitch - tror vi kan forvente et hav af glitches og småfejl. Men jeg tror sgu også på, at det vil underholde godt. Det er det eneste projekt, jeg indtil videre har støttet på Kickstarter, så jeg krydser naturligvis fingre for det.
Sving macheten som Jason i nyt "Fredag den 13."-videospil
Har du nogensinde drømt om at slagte promiskuøse og letklædte blondiner og deres kærester, så får du snart chancen: Gun Media udsender nemlig i næste måned et spil baseret på den populære slasher-filmserie "Fredag den 13."
Man vil også kunne låse en række forskellige versioner af Jason op fra filmene, og drabsmetoderne vil både være nogle af de klassiske samt nogle helt nye – som man kan se i den blodige video herunder.
Udover at kunne spille Jason vil man også have mulighed for at spille en teen-counselor, der sammen med seks andre skal forsøge at overleve mødet med den ishockeymaske-klædte morder.
Spillet, der primært vil blive baseret på multiplayer, udkommer 26. maj på Xbox One, PS4 og Steam.