Siger du at Jake Cannavale ikke kan lide filmen? Det må du nok sige....
"The Mandalorian"-skuespiller: "The Rise of Skywalker" er den værste Star Wars-film nogensinde!
Filmen var værre end "The Phantom Menace" OG "The Last Jedi" tilsammen, mener skuespilleren.
Reaktionerne på "Star Wars: The Rise of Skywalker" har ikke just været overvældende, og nu melder en ny kritisk stemme sig til koret – og endda én, der har foden indenfor i Star Wars-universet.
Jake Cannavale, der spiller den aspirerende bounty hunter Toro Calican i afsnit 5 af "The Mandalorian", er bestemt ikke tilfreds. På Instagram skriver Cannavale – som efter eget udsagn har været kæmpe Star Wars-fan, siden han var barn:
"'Rise of Skywalker' var uden sammenligning den værste Star Wars-film. En absolut fucking fiasko. Den fik hele den nye trilogi til at fremstå fuldstændig meningsløs. Der var flere plothuller, end der var plot.... 'Rise of Skywalker' (åndsvag titel i øvrigt) var værre end 'Phantom Menace' OG 'Last Jedi' tilsammen."
Jake Cannavale er i øvrigt barnebarn af instruktøren Sidney Lumet og søn af skuespilleren Bobby Cannavale, der senest kunne ses som Skinny Razor i "The Irishman". Om Jake Cannavale får en lige så succesfuld karriere som sin familie, må tiden vise, men det kan synes tvivlsomt, at det bliver inden for Star Wars-franchisen...