"The Revenant"-makkerpar skal lave Virtual Reality om immigration

Virtual Reality er muligvis fremtiden for film, og nogle af Hollywoods allerstørste filmskabere har valgt at dedikere en masse tid til mediet. Den dobbelt Oscar-vindende instruktør Alejandro G. Inarritu er gået sammen med den tredobbelte Oscar-vindende filmfotografen Emmanuel Lubezki for at arbejde på en Virtual Reality-kortfilm.

Den vil fokusere på en gruppe indvandrere og flygtninges intense og ulidelige oplevelse, da de krydser grænsen mellem Mexico og USA. Inarritu og Lubezki genforenes efter tidligere at have arbejdet på de kritikerroste "The Revenant" og "Birdman".

Dette Virtual Reality-projekt har været fire år undervejs og vil gøre brug af Lucasfilms nye VR-afdeling, der skal hjælpe med at bygge verdenen og karaktererne.

Dette nye projekt står til at udkomme næste forår. Det er endnu ikke besluttet, hvordan den vil blive set – om den får biografpremiere eller bliver vist i forbindelse med mindre VR-specifikke begivenheder.

Med to så store navne knyttet til denne kortfilm kunne man forstille sig, at interessen vokser for den fremadstormende Virtual Reality-filmscene.

Kommentarer

"The Revenant"-makkerpar skal lave Virtual Reality om immigration

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen