Warner Bros. satser på Oscar for bedste film til "Wonder Woman"

Warner Bros. skulle angiveligt være klar til at køre de helt store økonomiske kanoner i stilling i forsøget på at få mega-succesen "Wonder Woman" på Oscar-kortet.

Ifølge Variety overvejer filmselskabet en "formidabel kampagne i forbindelse med awards-sæsonen" og håber at få "Wonder Woman" nomineret til bedste film som den første superheltefilm nogensinde.

Det skulle også være forhåbningen, at filmens instruktør, Patty Jenkins, får en nominering for bedste instruktør. I Oscarens næsten 90 års historie er det kun sket fire gange, at en kvindelig instruktør er blevet nomineret: Lina Wertmüller ("Seven Beauties"), Jane Campion ("The Piano"), Sofia Coppola ("Lost in Translation") og Kathryn Bigelow ("Zero Dark Thirty"). Sidstnævnte løb også med den gyldne statuette.

Indtil videre er "The Dark Knight" den superheltefilm, der har fået flest nomineringer, og den vandt to Oscars for bedste lydredigering og bedste birolle (Heath Ledger).

Det blev dog skarpt kritiseret blandt fans, at den netop ikke var nomineret for bedste film, hvilket angiveligt fik Oscar-akademiet til at udvide feltet over mulige nominerede til maks. 10. I de senere år har blockbusters som "Gravity", "Inception" og "Mad Max: Fury Road" bl.a. fundet vej til kapløbet om den mest prestigefulde af statuetterne.

Kommentarer

Warner Bros. satser på Oscar for bedste film til "Wonder Woman"

  • ★★★★0

    Ja, man skal jo ikke være for fin for at slå lidt plat på Hollywoods trang til at fremhæve noget ligestilling. Wonderwoman var en glimrende film. Men den er ikke engang den bedste superheltefilm i år. Bedste film overhovedet? In your dreams!

    gi-jones29-07-17 15:23

  • ★★★★0

    Logan, helt sikkert. Wonder Woman, nej. 

    Babo29-07-17 15:30

  • 0

    Den var fed, meeeen... rolig nu!

    Kyllingebenet29-07-17 15:42

  • ★★★0

    Hvem ved.... 

    Ingen havde jo regnet med at Suicide Squad skulle blive til "Den Oscar vindende Suicide Squad". Så Wonder Woman bedste film kan ske, forhåbentlig ikke.

    MOVIE100029-07-17 16:01

  • 0

    Jeg må indrømme at jeg ikke forstår hypen omkring Wonder Woman. Jeg er selv fan af genren generelt, men jeg fandt den virkelig ringe, med et mærkelig cast. En hovedrolle indehaver der virker til at være med, mere grundet hendes udseende end pga. hendes talent. Jeg er stor fan af David Thewlis, men han passede da overhovedet ikke ind i den rolle han spiller! Robin Wright mener jeg også er virkelig ringe i denne film. Connie og Chris og Danny gjorde det derimod glimrende! Så oscar... Det forstå jeg ikke man taler om???

    Ambs29-07-17 16:05

  • ★★★★★0

    Best VFX OScar kommer til og gå til teamet der skal fjerne Cavil's Overskæg i Justice League filmen.

    Så derved får DC endnu en ufortjent oscar.

    Elwood29-07-17 16:30

  • ★★★★0

    Jeg må indrømme at jeg ikke forstår hypen omkring Wonder Woman. Jeg er selv fan af genren generelt, men jeg fandt den virkelig ringe, med et mærkelig cast. En hovedrolle indehaver der virker til at være med, mere grundet hendes udseende end pga. hendes talent. Jeg er stor fan af David Thewlis, men han passede da overhovedet ikke ind i den rolle han spiller! Robin Wright mener jeg også er virkelig ringe i denne film. Connie og Chris og Danny gjorde det derimod glimrende! Så oscar... Det forstå jeg ikke man taler om???

    Danny var da en afskyelig karikatur. Kun Pine var hæderlig. 

    Babo29-07-17 16:44

  • ★★★0

    Så god var den altså heller ikke. 1/3 var okay, 2/3 var god og sidste 3/3 var noget bras. De sidste 30 minutter er rendyrket Zack Snyder action af værste skuffe. To computereffekter der tæsker løs på hinanden. Kedeligt og idiotisk. 

    Vil personligt ikke give den mere end 3/6 eller 4/6 stjerner.

    Essal29-07-17 18:09

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen