Jeg har ikke - og ønsker heller ikke da det skulle være scientology teori - at se After Life (2013), men den skulle efter sigende også være ringere end wild wild west. Er det også jf. imdb.
Will Smith: "Wild Wild West" er min værste film
Selv ikke en Hollywood-superstjerne som Will Smith kan ramme plet hver gang.
53-årige Will Smith har flere Hollywood-hits på CV'et end de fleste superstjerner derude. Film som "Men in Black", "Independence Day", "Aladdin" og "Bad Boys for Life" har sammenlagt indtjent milliarder af dollars på verdensplan.
Flere støre filmmedier spår endda, at Smith snart får sin karrieres tredje Oscar-nominering ovenpå sin indsats i det autentiske sportsdrama "King Richard", hvori han spiller Williams-søstrenes far, Richard.
Men selv ikke en exceptionelt karismatisk og dygtig herre som Smith kan undgå at medvirke i frygtelige fadæser i ny og næ. Og i en ny video for magasinet GQ, som kan ses herunder, afslører en meget åbenhjertig og veloplagt Smith, hvad hans til dato værste film er.
Læs også: "Bad Boys 4" er på vej
Det er den action- og humorfyldte sci-fi-western "Wild Wild West" fra 1999, som napper førstepladsen på Will Smiths egen, personlige liste over karrierens største bommerter. "Suicide Squad" og "Bad Boys II" ligger nok lige i hælene på den...
"Min værste film? 'Wild Wild West' er en torn i øjet på mig. At se mig selv i ridebukser... det bryder jeg mig ikke om."
"Wild Wild West" havde ellers stjerner som Smith, Kevin Kline, Kenneth Branagh og Salma Hayek på rollelisten, og i instruktørstolen fandt man "Men in Black"-bagmanden Barry Sonnenfeld, men alligevel endte "Wild Wild West" med at blive slagtet af kritikerne, alt imens den floppede fælt finansielt.
Du kan se og høre Will Smith tale mere om sine værste (og bedste) film herunder, hvor han også besvarer alskens muntre spørgsmål fra diverse internetbrugere: