Will Smith om at spille over for Jared Letos The Joker: Jeg har aldrig mødt Jared Leto

Man taler ofte om "karakterskuespillere" - skuespillere, der lever sig 100 % ind i deres roller, mens optagelserne står på - og Jared Leto må siges at være en sådan.

Leto, der vandt Oscar for sin rolle som den AIDS-ramte, transkønnede Rayon i "Dallas Buyers Club", spiller i den kommende superheltefilm "Suicide Squad" skurken The Joker. Og hvis man skal tro en af hans medskuespillere, har Leto for alvor taget rollen til sig - ligesom Heath Ledger gjorde det i hans (posthumt) Oscarvindende rolle i "The Dark Knight" fra 2008.

Ifølge Will Smith, der i "Suicide Squad" kan ses i rollen som Deadshot, levede Leto sig så meget ind i rollen, at de i de seks måneder, som optagelserne stod på, aldrig udvekslede nogen ord mellem scenerne. "Jeg har aldrig rent faktisk mødt Jared Leto," siger Smith.

Letos The Joker-præstation kan ses til næste år, når "Suicide Squad" - der omhandler en gruppe af antihelte - rammer biograferne.

Kommentarer

Will Smith om at spille over for Jared Letos The Joker: Jeg har aldrig mødt Jared Leto

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen