"Shrouded Destiny": Nyt actionfyldt smugkig på næste del af storstilet "Star Wars"-fanfilm med Lars Mikkelsen

Del 2 (ud af 3) af den ekstremt ambitiøse fanfilm udkommer engang i 2024.

Tidligere i år kunne vi omsider dele første del af "Shrouded Destiny" – den længe ventede danske "Star Wars"-fanfilm, som vi først skrev om helt tilbage i 2017.

Filmen er skrevet og instrueret af Shahbaz Sarwar, der i øvrigt har brugeren The Paki Don her på Moovy, og som tilmed spiller hovedrollen i den velproducerede fanfilm.

Derudover byder rollelisten på prominente navne som videospilsstjernen Magnus Bruun ("Assassin's Creed Valhalla") og tilmed selveste Lars Mikkelsen, som tidligere har spillet skurken Grand Admiral Thrawn i både den officielle "Star Wars"-animationsserie "Star Wars: Rebels" og i live-action-serien "Ahsoka":

Se også: Masser af action og lyssværd i ny tempofyldt trailer til "Star Wars"-serien "Ahsoka"

"Shrouded Destiny" er blevet skruet sammen af talløse dygtige, frivillige ildsjæle over hele kloden, og adskillige VFX-artister arbejder netop nu på Del 2 og Del 3 af fanfilmen.

Og selvom der stadig går en rum tid, før Del 2 udkommer i 2024 (og Del 3 ligger naturligvis endnu længere væk i horisonten), så har filmholdet nu delt et actionfyldt smugkig på Del 2, der bugner af kulørte rumvæsner, velkoreograferede slåskampe og magtfulde jedi-riddere.

Du kan i øvrigt holde dig opdateret om fanfilmens udvikling og udgivelse på dens officielle Facebook-side her. Hvis I synes om filmen, opfordrer vi jer naturligvis til at dele den, og I er velkomne til at give jeres mening til kende på filmens YouTube-kanal eller her i Moovy-forummet.

Det omtalte klip fra Del 2 af "Shrouded Destiny" kan ses her:

Kommentarer

"Shrouded Destiny": Nyt actionfyldt smugkig på næste del af storstilet "Star Wars"-fanfilm med Lars Mikkelsen

  • ★★★★★★0

    1. Del var ret godt lavet, så det bliver fedt at se de næste.

    Dog håber jeg at denne scene mangler en del klipning og vinkler - det er næsten for tydeligt når ingen bliver ramt og sekvenserne virker for lange.

    Men hatten af for spring og spark, det skal nok blive rigtig godt når det er færdigt.

    Wayne18-12-23 14:13

  • ★★★1

    Det ligner hamdér Thrawn, bare ikke blå!

    NSF18-12-23 14:20

  • ★★★★★★1

    Det ligner hamdér Thrawn, bare ikke blå!

    Og med skæg...

    Wayne18-12-23 14:28

  • ★★★★★1

    Jeg synes sgu, det er virkelig godt skruet sammen, Shahbaz og Co. Godt tempo i håndgemængene og god variation i klip og framing. Fede breaks også undervejs med Lars. Glæder mig til at se det hele!

    The Insider18-12-23 14:59

  • ★★★★★0

    Men altså i kan jo ikke lave en serie om Star Wars uden den næste mega sællert i Merc. så hvor er jeres bud på Grogu/Baby Yoda.

    Elwood18-12-23 15:08

  • ★★★★★★1

    Men altså i kan jo ikke lave en serie om Star Wars uden den næste mega sællert i Merc. så hvor er jeres bud på Grogu/Baby Yoda.

    Hvem vil ikke gerne have Lars Mikkelsen som dukke?

    Wayne18-12-23 15:09

  • ★★★★★2

    Hvem vil ikke gerne have Lars Mikkelsen som dukke?

    Altså, hvad du laver i din fritid, blander jeg mig hel uden om.

    Eller sagt på en anden måde, jeg tænkte nu ikke på Lars Mikkelsen var det åbenlyse valg i mit spørgsmål :)

    Elwood18-12-23 15:15

  • ★★★★★★0

    Altså, hvad du laver i din fritid, blander jeg mig hel uden om.

    Eller sagt på en anden måde, jeg tænkte nu ikke på Lars Mikkelsen var det åbenlyse valg i mit spørgsmål :)

    Nu plejer de vist ikke at lave dukker i 1:1. Men hvad hjertet er fuldt af, løber munden åbenbart over med?

    ;-D

    Wayne18-12-23 15:39

  • ★★2

    1. Del var ret godt lavet, så det bliver fedt at se de næste.

    Dog håber jeg at denne scene mangler en del klipning og vinkler - det er næsten for tydeligt når ingen bliver ramt og sekvenserne virker for lange.

    Men hatten af for spring og spark, det skal nok blive rigtig godt når det er færdigt.

    Hey Wayne!

    Alt er låst i klip, så der kommer ikke til at blive ændret noget der. Som den, der var på den modtagende (og ikke-modtagende ende) af slag og spark, så kan jeg kvittere med at sige, at der var op til adskillige slag og spark, der simpelthen ikke kunne udføres uden kontakt

    I den lille kampsekvens så blev jeg sparket til seks gange. Sparkede også selv mindst 3 gange og både havde kontakt med knæ og parader. 

    Pacing kan jeg til dels godt give dig ret i. Vi hentede forskellige stuntfolk ind fra Europa (foruden de 4 danske stuntfolk, vi benyttede os af) og det var vigtigt for os, at vi ikke bare lavede nogle kampe, der sluttede med et slag eller to og så et kast, fordi de jo kom frivilligt og arbejdede i en uge på filmen. 

    Men selvfølgelig, der er måder at gøre ting på og det ramte (tihi) ikke lige dig. 

    Men forhåbentlig er historien hårdtslående nok i Part II. ;)

    The Paki Don18-12-23 17:05

  • ★★1

    Men altså i kan jo ikke lave en serie om Star Wars uden den næste mega sællert i Merc. så hvor er jeres bud på Grogu/Baby Yoda.

    hahahaha! Ja, det må jeg indrømme, at lige det her afsnit lider af "Merch" materiale, med mindre at man skulle lave en mini version af trolden fra 1. Del. 

    The Paki Don18-12-23 17:06

  • ★★★★★★0

    Hey Wayne!

    Alt er låst i klip, så der kommer ikke til at blive ændret noget der. Som den, der var på den modtagende (og ikke-modtagende ende) af slag og spark, så kan jeg kvittere med at sige, at der var op til adskillige slag og spark, der simpelthen ikke kunne udføres uden kontakt

    I den lille kampsekvens så blev jeg sparket til seks gange. Sparkede også selv mindst 3 gange og både havde kontakt med knæ og parader. 

    Pacing kan jeg til dels godt give dig ret i. Vi hentede forskellige stuntfolk ind fra Europa (foruden de 4 danske stuntfolk, vi benyttede os af) og det var vigtigt for os, at vi ikke bare lavede nogle kampe, der sluttede med et slag eller to og så et kast, fordi de jo kom frivilligt og arbejdede i en uge på filmen. 

    Men selvfølgelig, der er måder at gøre ting på og det ramte (tihi) ikke lige dig. 

    Men forhåbentlig er historien hårdtslående nok i Part II. ;)

    Hey The Paki Don 

    Tak for fyldestgørende svar - spændende at høre lidt fra hestens mund!

    Jeg er fan - og glæder mig til premieren :-)

    Wayne18-12-23 18:27

  • ★★★★0

    Hvem vil ikke gerne have Lars Mikkelsen som dukke?

    Yaddle dukke og en mug grøn fleshlight kan vel gøre det?

    Gasivodo18-12-23 19:29

  • ★★0

    Hey The Paki Don 

    Tak for fyldestgørende svar - spændende at høre lidt fra hestens mund!

    Jeg er fan - og glæder mig til premieren :-)

    Men helt fair, at det ikke er for dig! Der er folk, der kan lide slåskampene i The Bourne Supremacy, f.eks.... Sådan er vi forskellige! 

    Men ja, f.eks. hvor Fedor (russisk stuntmand med det brune outfit og ingen undertrøje) laver sit 360 spark, så gjorde han det 1 meter fra mig og så blev han rotoscoped ind til den position, hvor jeg foretager bevægelsen, så det timingmæssigt "passer sammen", men ja, den del ser jo unægteligt ikke helt ægte ud. 

    Havde vi haft et mastodont team med et budget, der kunne rette helt specifikke ting, så ville det have været en snild sag. Og haft mere end blot en halv dags dedikeret træning med 10 forskellige folk. Og yada yada. 

    Det skal bare spille! Og jeg respekterer og forstår dine synspunkter. :-)

    The Paki Don18-12-23 22:51

  • ★★★★★1

    Der er folk, der kan lide slåskampene i The Bourne Supremacy, f.eks.... Sådan er vi forskellige! 

    Hahaha! Jeg var faktisk tæt på at rose dig i mit forrige indlæg for at lave nærmest Bourneish slåskampe i det fede klip :-D Hvorom alting er, jeg synes sgu, det er skidegodt klippet sammen med fedt flow i både klip, kamera og koreografi.

    The Insider18-12-23 23:18

  • ★★★1

    Hahaha! Jeg var faktisk tæt på at rose dig i mit forrige indlæg for at lave nærmest Bourneish slåskampe i det fede klip :-D Hvorom alting er, jeg synes sgu, det er skidegodt klippet sammen med fedt flow i både klip, kamera og koreografi.

    Ditto :)

    Gormanden18-12-23 23:48

  • ★★1

    Hahaha! Jeg var faktisk tæt på at rose dig i mit forrige indlæg for at lave nærmest Bourneish slåskampe i det fede klip :-D Hvorom alting er, jeg synes sgu, det er skidegodt klippet sammen med fedt flow i både klip, kamera og koreografi.

    "Ultimatum" tager jeg dog gerne! Det var fedt! :-D 

    Men nej, vi vekslede mellem de store, vide skud, og så de tætte skud, så du tager ikke helt fejl. 

    The Paki Don19-12-23 00:22

  • ★★★★★★0

    Men helt fair, at det ikke er for dig! Der er folk, der kan lide slåskampene i The Bourne Supremacy, f.eks.... Sådan er vi forskellige! 

    Men ja, f.eks. hvor Fedor (russisk stuntmand med det brune outfit og ingen undertrøje) laver sit 360 spark, så gjorde han det 1 meter fra mig og så blev han rotoscoped ind til den position, hvor jeg foretager bevægelsen, så det timingmæssigt "passer sammen", men ja, den del ser jo unægteligt ikke helt ægte ud. 

    Havde vi haft et mastodont team med et budget, der kunne rette helt specifikke ting, så ville det have været en snild sag. Og haft mere end blot en halv dags dedikeret træning med 10 forskellige folk. Og yada yada. 

    Det skal bare spille! Og jeg respekterer og forstår dine synspunkter. :-)

    Uanset hvad, så har jeg kæmpe respekt for dedikationen - og du har selvfølgelig ret - med et ubegrænset budget er alt muligt.

    Historien var god i første afsnit, så jeg ser frem til fortsættelsen.

    Wayne19-12-23 07:54

  • ★★0

    Yaddle dukke og en mug grøn fleshlight kan vel gøre det?

    Det billede har jeg også set

    HelmerJ19-12-23 09:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen