Amanda Seyfried tager en tur til Twin Peaks

Amanda Seyfried, der fik sin debut i tv-serier som "Wildfire" og "Veronica Mars", vender nu tilbage til tv-formatet, idet hun ifølge TVLine skal spille en større rolle i David Lynchs meget ventede fortsættelse til den 25 år gamle "Twin Peaks".

Det vides endnu ikke, hvilken rolle hun skal spille, men der spekuleres i, at der muligvis kan være tale om Agent Coopers og Annies datter.

Seyfried har efter sin tv-debut ellers fået en succesrig Hollywood-karriere op at stå i film som "Mamma Mia!", "Red Riding Hood" og "In Time", men det er måske ikke så overraskende, at hun ikke har kunnet takke nej til at medvirke i efterfølgeren til en af verdens mest populære kultserier.

Optagelserne til de nye kapitler i "Twin Peaks"-sagaen er i øjeblikket undervejs med David Lynch som instruktør på samtlige afsnit. Lynch har sammen med samarbejdspartneren på den oprindelige serie, Mark Frost, skrevet alle afsnit. Der serveres sandsynligvis damn good coffee!, når serien atter ruller over skærmen i 2017.

Kommentarer

Amanda Seyfried tager en tur til Twin Peaks

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen