Ny "Star Trek"-serie får ekstremt positiv modtagelse ved premieren

Forleden var der gallapremiere på de to første afsnit af "Star Trek: Discovery" i Los Angeles. Alskens kendisser og journalister var troppet op, og efter visningen delte de deres begejstring på de sociale medier.

Den Emmy-nominerede journalist Scott Mantz fra Access Hollywood Live skriver: "'Star Trek: Discovery' er modig, vovet og ambitiøs. Fantastiske effekter og skuespil. Kan slet ikke vente på at se mere!"

Andre reportere og gæster var ligeledes positive. Blandt dem var gamle "Star Trek"-skuespillere som Nicole deBoer, Gates McFadden og Nana Visitor samt Leonard "Spock" Nimoys søn, Adam Nimoy, som alle var begejstrede.

RottenTomatoes har samlet et udpluk af de positive reaktioner.

Vi andre menige dødelige får selv syn for sagen på mandag kl. 09.00, når "Star Trek: Discovery" frigives på Netflix.

Kommentarer

Ny "Star Trek"-serie får ekstremt positiv modtagelse ved premieren

  • ★★★★★★1

    Hvorfor har de ikke fladskærme i Blade Runner?

    Spørg Scott, jeg var 8 år da filmen udkom og havde ikke så stor input på filmens udseende.

    Zero Cool25-09-17 10:26

  • ★★★★★0

    Will do. 

    Lars!25-09-17 10:28

  • ★★★★★1

    Nu har jeg set første afsnit, og jeg har ikke travlt med at se det næste.

    Umiddelbart helt okay. Det er helt klart noget andet end de gamle serier, tingene står i mindre grad stille. Jeg ser frem til at lære flere af karaktererne bedre at kende, inklusiv klingonerne. Interessant med en hovedperson, som (kun) er næstkommanderende, og som har noget Vulcan-baggrund. Jeg tror, det kan blive ret godt. 

    Lars!25-09-17 11:09

  • ★★★★★0

    Sandt nok. TNG skal lige i gang før den rammer det helt fantastiske, men selv den første sæson er fremragende fra start af. Jeg ser sikkert Discovery senere i dag. Jeg håber stadig på det bedste!

    Er du så glad for den første sæson af TNG, David? Jeg synes, at med undtagelse af Where No One Has Gone Before, Conspiracy og måske Datalore, så svinger den mellem det middelmådige og decideret dårlige. 

    Med undtagelse af den oprindelige serie, som løbende blev værre (men trods alt startede med en af tv-historiens bedste sæsoner, som så blev efterfulgt af en fremragende af slagsen og slatterligt en middelmådig årgang) har alle serierne skullet forbi de to første sæsoner for at komme op i omdrejninger.

    I min verden er Discovery kommet mindst lige så godt fra start som de foregående Trek-serier. Nu håber jeg bare, at den ikke skal bruge et par år på for ALVOR at komme godt i gang. 

    The Insider25-09-17 15:40

  • ★★★★★★0

    Er den til rådighed i 4K på Netflix?

    Zero Cool25-09-17 15:43

  • ★★★★★0

    Er du så glad for den første sæson af TNG, David? Jeg synes, at med undtagelse af Where No One Has Gone Before, Conspiracy og måske Datalore, så svinger den mellem det middelmådige og decideret dårlige. 

    Med undtagelse af den oprindelige serie, som løbende blev værre (men trods alt startede med en af tv-historiens bedste sæsoner, som så blev efterfulgt af en fremragende af slagsen og slatterligt en middelmådig årgang) har alle serierne skullet forbi de to første sæsoner for at komme op i omdrejninger.

    I min verden er Discovery kommet mindst lige så godt fra start som de foregående Trek-serier. Nu håber jeg bare, at den ikke skal bruge et par år på for ALVOR at komme godt i gang. 

    Nu er jeg ikke trekkie som dig, så jeg har svært ved at udpege enkelte afsnit. Jeg husker et par dårlige og middelmådige afsnit i første sæson. Som helhed er jeg dog stadig ret begejstret for sæsonen, og jeg mener da, at jeg anmeldte den til 5/6 i sin tid. Men det er vist ved at være på tide med et gensyn.

    David Lund25-09-17 16:09

  • ★★★★★★0

    Min umiddelbare mening efter afsnit 1 & 2: (Spoiler level: middel)

    Jeg var godt underholdt. Den ser dog meget poleret ud, og jeg er ikke vild med design af Klingons. De ligner plasticmænd og deres sprog virker snøvlende og uintelligent. Men jeg er ret vild med videnskabsofficeren. Jeg mindes ikke at have set hans race før. Og så bed jeg mærke i, at de nævnte Andorians, så jeg krydser tæer. Elsker deres slags!!

    Jeg har iøvrigt ikke noget problem med teknologien. Det ville være ret kedeligt, med gamle analoge fjernsyn og den slags. Det er fremtiden, vi bliver ikke dårligere til at lave ting!

    davenport25-09-17 17:32

  • ★★★0

    Det der med teknologi, der ikke passer sammen med noget, der blev lavet engang i fortiden, har jeg aldrig forstået. Altså, jeg forstår godt baggrunden for kritikken, men ikke, at det er noget, man gider gå op i.

    HonoDelLoce25-09-17 20:13

  • ★★★★★★0

    Jeg må indrømme, jeg var ikke imponeret. Ikke over første afsnit i hvert fald. Klodset fortalt og stive dialoger. 

    T. Nielsen25-09-17 21:44

  • ★★★★★2

    Jeg paster lige min alenlange smøre fra Facebook:

    Lovende start. Ikke uden sine skavanker, men det kan sagtens gå hen og blive en ærværdig tilføjelse til den astronomiske Star Trek-saga.

    - Først... det knap så gode: Afsnit 2 var lidt ujævnt og sløvt i forhold til nummer 1. Og generelt følte jeg ikke, at historien sådan for alvor blev kickstartet, eller at karaktergalleriet tog form. Men "Discovery" er tydeligvis heller ikke nær så "ensemble-orienteret" som alle de andre serier. Lærte lidt om vores hovedperson, Burnham, men alle andre virkede en anelse anonyme. Måske fordi de egentlige hovedpersoner ikke er blevet introduceret endnu (seriens skabere har talt om en "anden pilot", og alt peger uniddelbart på, at det bliver afsnit 3). Saru var meget sjov - men også en anelse inkompetent for en Starfleet-officer at være. Og det var egentlig en lidt spøjs ting undervejs... Flere af officererne virkede bare ikke særligt, well, kvalificerede. Lidt for lidt logik i beslutningerne, som Spock sikkert ville indvende.

    Jeg synes i øvrigt, alt for mange trekkies er gået i selvsving over, hvordan seriens fiktive teknologi og scenografi ikke harmonerer med det visuelle udtryk i 60'er-serien. Det har jeg det fint med. Jeg kan godt købe, at teknologien i 60'er-serien er mere avanceret, selvom den SER mindre avanceret UD. Så længe historien og karaktererne er gribende, kan jeg snildt sluge "pynten" derpå. MEN... Der er et stort MEN... Jeg har indtil nu været spændt på, hvordan de forklarer, at en så veletableret race som de kære klingons pludseligt ser vanvittigt anderledes ud - både i forhold til hud, form og kostumer, som snarere ligner noget fra en altmodisch vampyrfilm. Jeg forestillede mig, at man ville afsløre, at der findes flere forskellige off-shoots af klingons- underracer, om man vil - men en scene undervejs afslører, at ALLE klingons nu ser sådan ud. Jeg er normalt ikke en anal regelrytter i forhold til continuity, men for mit vedkommende er det bare forstyrrende, at en hel race af væsner pludseligt forekommer HELT anderledes, og at det samtidig skal harmonere med den HELT anderledes (hidtidige) skildring af dem forinden. Altså, lidt ligesom hvis Peter Jackson havde lavet alle elvere blå i Hobitten. Derfor bliver det bare lidt forstyrrende for indlevelsen.

    - Det gode: mange, mange ting. Først og fremsendt ser serien skidegodt ud, og lydsiden leverer også varen (og her mærker man især bagmændenes respekt for Treks historik - selv alarmen på det gamle klingon-rumskib er lyden af alarmen på klingon-rumskibe i de andre serier! #jajegergiganørd), og det overraskede mig positivt ovenpå enkelte trailers, der så lige lovlig studieagtige og underligt reklamepolerede ud. Endnu bedre: dialogen var god. Den klingede ofte teatralsk og opstyltet i trailers, men den klingede naturligt her. Godt banter undervejs.

    Og skuespillerne er gode hele vejen igennem. Martin-Green er vildt dragende, og især HUN gør mig spændt på at mere mere om Burnham og hendes rejse. Foran kameraet var det største lyspunkt dog, for mig, James Frains pragtfulde præstation som Sarek. Han VAR Spocks far. Autoritær, elskværdig (så elskværdig, som en Vulcan kan være uden at fremstå decideret følelsesladet) og lettere spydig uden at krydse den der grænse til "douchebag-mode", som nærmest ALLE andre vulcam-skuespillere gennem tiderne end Nimoy er drættet ind i.

    Summa summarum: en hæderlig start. Jeg havde håbet på at være mind-blown af den første nye Trek-serie i 12 år. Men jeg tager gerne til takke med at være positivt overrasket og nysgerrig på mere. Med undtagelse af den allerførste Star Trek-serie skulle alle serierne bruge et par ÅR på at overkomme børnesygdommene og finde ordentligt fodfæste. Discovery kommer lige så godt fra start som enhver anden Trek-serie, og hvis vi er heldige, kommer den lige så godt i mål. Jeg tror måske nok ikke heeeeeelt på, at det kommer til at ske, hvis jeg skal være helt ærlig, men jeg er dybt taknemmelig over, at dét store håb fortsat er i live her ovenpå de første to afsnit. Engage!

    The Insider25-09-17 22:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen