Anmeldelse: I Am Not Okay with This – Sæson 1 (Netflix)

Arvtageren til Netflix' "Stranger Things" hedder "I Am Not Okay with This". Her støder teenageproblemer og overnaturlige superkræfter sammen.

Forfatteren Charles Forsman skabte tilbage i 2017 tegneserien "I Am Not Okay with This", hvis handling tager udgangspunkt i livet som teenager i en lille by, hvor alle kender alle. Ikke ulig forfatterens anden teenage-tegneseriestribe, "The End of the F***ing World", som siden er blevet adapteret af Netflix med en tv-serie bestående af to sæsoner. Streaminggiganten har nu ligeledes hapset Forsmans anden historie og skabt en charmerende serie fyldt med elskelige karakterer og skønne overraskelser.

Et år efter sin fars død forsøger den 17-årige Sydney (Sophia Lillis) at få teenagelivet til at fungere. Desværre er livet som outsider alt andet end let, når en ung kvinde skal kæmpe med både kropsidealer, seksuelle orienteringer, en bedste ven, der er håbløst forelsket i en selv, og ikke mindst en irriterende mor. Det bliver ikke lettere for Sydney at falde til i sine omgivelser, da det går op for hende, at hun er udstyret med superkræfter.

Først og fremmest skal al ros gå til 18-årige Sophia Lillis, der for alvor fik slået sit navn fast i 2017 med sin rolle som Beverly Marsh i horrorsuccesen "It". Sjældent har en skuespiller være så perfekt castet, som det er tilfældet her. Udover det fysiske som krop, udseende og frisure leverer Lillis en beundringsværdig præstation som den akavede teenager. På elegant vis formår hun at skabe en elskelig karakter med så meget skrøbelighed og udstråling, at hun fra første frame markerer sig og vinder seerens hjerte. Lillis er ikke alene om det fremragende skuespil. Hun får skønt modspil af Wyatt Oleff og Sofia Bryant, der henholdsvis kan ses som bedste ven og veninde til Sydney. Det charmerende trekløver er en af seriens mange styrker, og sammen formår de på hver sin karikerede måde at skildre de mange facetter af livet som teenager i en lille forstadsby.

"I Am Not Okay with This" kan bedst beskrives som værende en kombination af Brian De Palmas Stephen King-baserede horrorklassiker "Carrie" og David Cronenbergs overnaturlige "Scanners" – tilsat den akavede teenageadfærd, vi har været vidne til i Netflix-serien "Sex Education" og kæmpehittet "Stranger Things". Når det virker så godt, skyldes det primært, at serien med det samme får slået præmissen om en teenager med superkræfter fast og derefter ikke afviger nævneværdigt fra denne præmis. Det overnaturlige bliver derfor ikke et forstyrrende element, som spænder ben for seriens coming of age-fortælling.

Udover det fantastiske persongalleri er en anden af seriens styrker, at den ikke tager sig selv for højtideligt. Til trods for den tydelige inspiration fra blandt andet en af de blodigste King-filmatiseringer, der findes, bliver serien aldrig så ubehagelig, at der ikke er plads til spontane latterudbrud, som konstant lurer under overfladen af uhyggen. Det bliver derfor aldrig hverken trættende eller ensformigt at overvære Charles Forsmans påfund. Tempoet og temaet er perfekt fusioneret og giver seerne underholdning, der både overrasker og rører.

"I Am Not Okay with This" er en coming of age-historie, der med en perfekt kombination af horror og humor skiller sig ud fra Netflix' imponerende repertoire af serier. Med en første sæson på syv afsnit af omkring tyve minutters varighed er den let at gå til og underholdende fra start til slutningen, der skiller sig så meget ud fra resten af serien, at den mest af alt minder om starten på en ny. Så mon ikke, at denne nye serie får en sæson mere.