"Star Wars"-stjerne leder kampen mod monstrene i "Pacific Rim 2"

"Pacific Rim 2" er på vej, selvom projektet har trådt vande i lang tid. Guillermo del Toro har ofte snakket om den og delt flere ideer – blandt andet at han kunne tænke sig Maisie Williams ("Game of Thrones") i en af kæmperobotterne – men det har tilsyneladende ikke været let at få projektet søsat.

Nu sker der dog noget. Guillermo del Toro forbliver producer og forfatter, men har overladt instruktørtjansen til tv-producenten Steven S. DeKnight ("Angel", "Smallville", "Daredevil").

Derudover har de nu fået fat i John Boyega ("Star Wars: The Force Awakens") til at spille hovedrollen i den kommende film. Karakteren er søn af Idris Elbas karakter, Stacker Pentecost, fra den første film, men der er foreløbig ingen forlydender om, at Elba skulle vende tilbage.

Premieredato er endnu ikke offentliggjort. 

Kommentarer

"Star Wars"-stjerne leder kampen mod monstrene i "Pacific Rim 2"

  • 0

    Personligt syntes jeg den første var én lang, søvndyssende ligegyldighed. Altid noget del Toro vælger ikke at spilde sit talent i instruktørstolen endnu engang.

    benjamin51 7-06-16 17:28

  • ★★★★★0

    Det lidt pudsige er, at selv om mange havde samme oplevelse som dig, Benjamin, så er del Toro tilsyneladende ret begejstret og stolt over det han har skabt. Han snakker næsten lige så varmt om "Pacific Rim-universet", som når James Cameron taler om Avatar. 

    Lars! 7-06-16 17:31

  • ★★★★0

    Man kan ikke fratage dem deres kærlighed til bestemte projekter. Det kan blive nok så personligt et projekt, men kvaliteten kan være en anden. 

    Babo 7-06-16 17:36

  • ★★★★★★1

    Jeg er klart frisk på flere robotter mod monstre. I følge hvad jeg har læst mig til, brugte man ret meget tid på at udvikle universet til Pacific Rim, noget som aldrig rigtigt blev tydeligt i den første film, men måske dykker de ned i det i denne film.

    Zero Cool 7-06-16 17:40

  • ★★★★0

    Jeg var ret glad for filmen, da jeg så den første gang, men var ikke helt så begejstret ved gensyn. Den bæres først og fremmest oppe af slåskampene, men ellers har den lidt døde perioder, og figurerne er ikke voldsomt interessante

    Derudover irriterede det med professorerne som comic reliefs mig en smule.

    chandler75 7-06-16 17:43

  • 0

    syntes det er total fed action, hvor nogle film prøver at antyde at de er mere end en action film synes jeg denne her holder sig totalt cool til emnet fed fantasi og bang bang !!   og så er jeg interreseret ;)

    wrathalot 8-06-16 08:56

  • ★★★★★★0

    Den første var god underholdning til en grå aften. Men dog ikke så god at jeg klapper i hænderne over at der kommer en efterfølger. Men hey, ses bliver den da på et tidspunkt og måske den faktisk ender som bedre den første. 

    T. Nielsen 8-06-16 09:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen