Yngstesønnen fik nøglerne til sin ejerlejlighed i fredags - han havde sparet op til gennem flere år, og levet på en sten og rester fra os, mens han studerede. Derfor kunne han undgå banklånet, og skylder derfor udelukkende det billige til kreditforeningen - som er lavet som et lån over kun 15 år. Banken var lidt duperet over hvor determineret han er, det ser de ikke hver dag :-).
Samtidig scorede han drømmedjobbet som it-udvikler hos en af branchens bedste og en uhyggelig høj startløn.
Han har fortjent det hele, efter nogle hårde og krævende år - så som forælder kan man dårligt være mere glad og stolt på hans vegne.
Fredag var vores sidste feriedag, og den brugte vi på at flytte alt hans gods - samt alt det han havde købt i IKEA. Han har sindsygt svært ved slippe pengene, men har virkelig fået noget godt - og brugt os til at spille bold med, for at træffe de bedste beslutninger.
Bortset fra lørdag hvor vi var til familiefest hele dagen, har vi brugt alle fritimer på at få samlet møbler, lappet huller hængt gardiner op - vægmontere tv, med dreje arm. Idag bliver ingen undtagelse, jeg mangler at reparere en vandhane, at få endevendt en køleskabslåge og tilsluttet en lampe over spisebordet. Så det er på den igen i aften. I lørdags var klokken halv 3 om natten, før vi lå i vores seng.
Det slutter foreløbigt på mandag, hvor vi skal hente en sofa og de sidste ting i hans gamle delelejlighed.
Det er hårdt - men det hele værd, når man ser hans taknemmelighed og glæde ved det hele.