Jeg håber virkelig at biograferne får lov til at holde åbne denne gang - og så skal den da ses til premieren. Præcis som det har været siden min første Bond film - The Man With The Golden Gun.
Trailer: Bond is Back – ny trailer til "No Time to Die"
Filmen lander langt om længe i biograferne om to måneder.
Nyeste skud på Bond-stammen, "No Time to Die", skulle oprindeligt have haft premiere i april 2020, men pga. coronapandemien og biografnedlukningen er den blevet udskudt ikke mindre end fire gange.
Det skulle dog nu være sikkert, at filmen lander i biograferne 30. september – og for at forsøde de sidste to måneders ventetid har MGM nu udsendt en ny trailer, der byder på flere nye actionfyldte klip fra filmen. Traileren kan ses herunder.
Med premieren sidst i september vil der dermed være gået 5 år og 11 måneder siden seneste Bond-film, "Spectre".
"No Time to Die" lander dermed på 2. pladsen for længst tid mellem nye Bond-film. Der gik således 6 år og 4 måneder mellem "Licence to Kill" fra 1989 og relanceringen "GoldenEye" fra 1995 med en ny agent 007 i form af Pierce Brosnan.
Når næste film i den sejlivede franchise går i produktion, vil det ligeledes være med en ny skuespiller som James Bond, da Daniel Craig af flere omgange har slået fast, at han efter 14 år er færdig med rollen.