Sgu noget rigtigt bras. Min datter blev akut indlagt med angst og fødselsdepression i fredags - det alene er forfærdeligt, men med en kun 6 uger gammel baby og en dreng på 4 år er det en tragedie.
Vi arbejder på at få løst det på bedste måde for familien - jeg har fået grønt lys fra min arbejdsplads til at gå til og fra når det er nødvendigt. Min kone har taget fri den næste uge - og vores svigersøn har fået sygeorlov fra sit job de næste 14 dage.
Dejligt med forstående arbejdsgivere hele vejen rundt - også hos vores svigersøns mors arbejdsplads. Det viser hvor rummeligt et land vi har.
Men der er i den grad også brug for hjælp - så alle søskende og venner har steppet op og tilbudt hjælp. Vi skal være to steder samtidig - dels hos børnene og dels 24/7 hos min datter.
Hele week-enden har foregået på skift hos ungerne og på Skejby. Det er hårdt at sidde med en 4 årig som græder og bare savner sin mor og sin far. Eller med en 6 uger gammel pige som i virkeligheden mest havde brug for sin mor og ikke sin morfar til at give flaske.
Det er ikke mindre hårdt at sidde hos sin datter og mærke hvordan jordforbindelsen totalt er revet væk, og den uendelige smerte hun har.