Anmeldelse: Indiana Jones and the Dial of Destiny

Eventyret og charmen er intakt i udgravningen af filmhistoriens mest elskede arkæolog.

Nostalgiens triumf er personificeret i Indiana Jones. Den kække arkæolog, som ikke tror på andet end videnskaben og med et piskesmæld kastes i overnaturlige eventyr. Ikke alle kapitler i Professor Jones’ dagbog har slanget sig helt så elegant frem i filmhistorien. Siden "Jagten på den forsvudne skat" fra 1981, mere mundret kaldt "Raiders" blandt fans – fra originaltitlen "Raiders of the Lost Ark" – har Harrison Ford i titelrollen cementeret sin status som én af de allerstørste Hollywood-stjerne i ikke mindre end tre efterfølgere. To af efterfølgende, "Indiana Jones og templets forbandelse" og "Indiana Jones og det sidste korstog", fra henholdsvis 1984 og 1989, fuldendte sagaen som 80’er-trilogi. Den seneste, "Indiana Jones og krystalkraniets kongerige" fra 2008, anses ofte som filmen, der ikke kan eller skal nævnes. Femten år senere er Indy så på spil igen. Denne gang med James Mangold bag roret, instruktøren bag højpotente "Le Mans ´66" og "Logan". Men er det overhovedet en god idé, 42 år efter første film?

"Indiana Jones and the Dial of Destiny" er den ikke helt mundrette titel. Det samme kan siges om plottet, uden at sige for meget. I 1960’ernes koldkrigsstemning er Dr. Jones (Ford) er på vej ind i pensionsalderen. Fodslæbende er den aldrende ex-eventyrer bosat i New York City, mens han er godt i gang med at forfalde til bitter depression. I et ekko fra fortiden, opspores han af datter af en gammel forskerkollega og ven, Helena Shaw (Phoebe Waller-Bridge). Modsat Indy, mener Shaw ikke, at historiske artefakter hører hjemme på et museum, men på det sorte marked. Ikke uventet, blandes Jones Junior modvilligt ind i en ny skattejagt. Selvfølgeligt også med skumle (ny-)nazister, anført af den onde Jürgen Voller (Mads Mikkelsen).

Tør sveden af panden: "Indiana Jones and the Dial of Destiny" er en fornøjelse. Èt af de efterhånden få smittende eventyr, der er værd at gense. Dermed ikke nødvendigvis en perfekt film, men det tætteste på en fuldbyrdelse af "Raiders" og "Crusade" som trilogi. Uden at være på niveau med netop de to, men som den absolut tredjebedste i franchisen.

Alene den i Indy-regi obligatoriske eksplosive indledning etableres, at der ikke tager let på den ikoniske arv. Introen kandiderer ganske enkelt til at være seriens mest underholdende, i et helt forrygende flash back som både sammenkæder de klassiske greb og kaster andre ud over broen fra et tog. Bogstaveligt talt. Eventyret er det overbevisende omdrejningspunkt fra start til slut. Håndteret særdeles kompetent af James Mangold, der om nogen beslægter Steven Spielbergs karakteristiske og veltrimmende actiontiming. Mangold er i det hele taget et forfriskende pust til et univers, der næsten er dogmatisk i sin kanon, uden at der er gået "Star Wars" i den. Gudskelov og tak for det.

Ved siden af det eventyrlige, sammensmeltningen af myter og tilpas fanservice tilføres et introvert lag. Den rå, maskuline sammenbrudsmelankoli fra "Logan" gennemsyrer universet, og klæder Indy på med tiltrængt dybde og gnaven attitude med et glimt i øjet. Til stor, stor fornøjelse. Charmen som afgørende og afvæbende karaktertræk i persongalleriet er dog intakt. Ikke med helt samme swashbuckler-omgangstone som i de foregående film. Der er noget betryggende i at selv Indiana Jones er i stand til at udvikle sig som menneske. Også selvom den nostalgiske lethed formørkes og med garanti ikke vil imødekomme de fans, som har ligget i et køleskab siden atomalderen. Mads Mikkelsen er fantastisk veloplagt som Jürgen Voller, den bedste i filmen, og skaber balancen i synergien mellem for- og nutid, nazister og det moderne. Phoebe Waller-Bridges Helena Shaw er sat i scene som en potentiel spin off-arvtager i franchisen. Selvom den britiske skuespillerinde er fantastisk charmerende og morsom på sine dage, føles hatten for stor at udfylde. I tilfælde af flere film i række ville det se anderledes ud for den talentfulde filmskaber. Og hænges hatten vitterligt op på knagen for Harrison Ford? Det vil kun fremtiden vise.

"Indiana Jones and the Dial of Destiny" lander måske med 25 års forsinkelse. James Mangold understreger dog meget overbevisende, at det er ikke for sent med flere kapitler i Indy-sagen, med den 3. bedste film i rækken.

Indiana Jones and the Dial of Destiny

Kommentarer

Indiana Jones and the Dial of Destiny

  • ★★★★★★0

    3. bedste i serien lyder som en rigelig anbefaling - fire stjerner lyder dog ikke af meget.

    Wayne28-06-23 05:34

  • ★★★1

    3. bedste i serien lyder som en rigelig anbefaling - fire stjerner lyder dog ikke af meget.

    Jeg er ikke særligt begejstret for "Temple of Doom" eller "Den vi ikke nævner eller taler om" – så 3. pladsen er nem at placere sig på ud fra dén logik. :) Og så er 4/6 i Moovy-regi ment som en god, solid film.

    Dolphinfriendly28-06-23 16:08

  • 0

    Filmen er okay, men 4 stjerner…. Stop jeg sad og tænkte 4 som blev til 3 som blev til 2 som blev til 3 som blev til 2 igen. Filmen køre op og ned i tempo, er jævnt tynd lavet, den mangler fylde… De spiller på alle tangenter for og redde filmen, hvilket bare gør den mere ynkelig.

    Mads Mikkelsen spiller så pivringe i den rolle, han passer simpelhen ikke til rollen. 
    manuskriptet er kun lige ok men så heller ikke mere end det. Man sidder og krummer tæer over, hvor tyndt manuskriptet er. Hvordan det hele tiden lige klapper med, at skurken finder helten efter 2 min, selvom de flygter igen og igen, finder de dem. Men det er jo klart, fordi de har læst i manuskriptet hvor de er.

    Selv starten af filmen er tynd, fordi her underviser Indiana jones og en elev opsøger ham ud af det blå, og selvfølgelig er han så stupid, at hun bare får det magiske ur med det samme… Mads Mikkelsen får et skilt i hovedet med 100km fart, og det dør han ikke af..

    Mads Mikkelsen har en kikkert der kan kigge om hjørner, stop nu med det latterlige bras, det bliver for dumt.

    Det var hyggeligt og se de gamle skuespillere, høre musikken… I det mindste er den bedre end 4eren, men fantastisk film nej det er den ikke.

    2 stjerner ud af 6, jeg overvejede 3, men føler ikke den rykker nok til det.

    Bukselak29-06-23 01:00

  • 0

    Filmen er okay, men 4 stjerner…. Stop jeg sad og tænkte 4 som blev til 3 som blev til 2 som blev til 3 som blev til 2 igen. Filmen køre op og ned i tempo, er jævnt tynd lavet, den mangler fylde… De spiller på alle tangenter for og redde filmen, hvilket bare gør den mere ynkelig.

    Mads Mikkelsen spiller så pivringe i den rolle, han passer simpelhen ikke til rollen. 
    manuskriptet er kun lige ok men så heller ikke mere end det. Man sidder og krummer tæer over, hvor tyndt manuskriptet er. Hvordan det hele tiden lige klapper med, at skurken finder helten efter 2 min, selvom de flygter igen og igen, finder de dem. Men det er jo klart, fordi de har læst i manuskriptet hvor de er.

    Selv starten af filmen er tynd, fordi her underviser Indiana jones og en elev opsøger ham ud af det blå, og selvfølgelig er han så stupid, at hun bare får det magiske ur med det samme… Mads Mikkelsen får et skilt i hovedet med 100km fart, og det dør han ikke af..

    Mads Mikkelsen har en kikkert der kan kigge om hjørner, stop nu med det latterlige bras, det bliver for dumt.

    Det var hyggeligt og se de gamle skuespillere, høre musikken… I det mindste er den bedre end 4eren, men fantastisk film nej det er den ikke.

    2 stjerner ud af 6, jeg overvejede 3, men føler ikke den rykker nok til det.

    Kunne du være mere negativ? Du lyder som én der trænger til en god nats søvn, eller noget. 

    PatrickJane29-06-23 07:43

  • ★★★★★★0

    Jeg er ikke særligt begejstret for "Temple of Doom" eller "Den vi ikke nævner eller taler om" – så 3. pladsen er nem at placere sig på ud fra dén logik. :) Og så er 4/6 i Moovy-regi ment som en god, solid film.

    Tak for svar - tror du lander den på et fint sted. IMDb siger 7/10, foreløbigt og rewievs er typisk mellem 6 og 8.

    Temple of Doom er imo bedre end dens rygte - der er masser af humor og fed action i den. Men enig de to andre er bedre. Så en 3 plads til denne giver mig stadig en vis forventning. 

    Wayne29-06-23 10:57

  • ★★★2

    Mads Mikkelsen får et skilt i hovedet med 100km fart, og det dør han ikke af..

    Altså, Indy har overlevet pænt mange umulige situationer i filmene, bl.a. at hoppe ud af et fly og bruge en redningsflåde til at overleve. Jeg ved godt at vi ikke taler om den fjerde film, men der er vist noget med et køleskab og en atombombe.

    NSF 1-07-23 13:25

  • ★★★★★★0

    ...Og få masseret hjertet af en dæmon...

    davenport 1-07-23 14:24

  • ★★★1

    ...Og få masseret hjertet af en dæmon...

    I Københavnsområdet kalder vi det "mandag".

    NSF 1-07-23 14:25

  • ★★★★★★0

    Her på landet "besøger" vi en der hedder Maren....

    davenport 1-07-23 15:15

  • ★★★★★0

    Værste macguffin i lang tid, og af Indy film føles den minimalistisk minus starten ?

    Igen ligesom med Skulls, så var det starten af filmen der var det bedste, det føltes nærmest som en finale, mere end hvad vi endte med som slutningen på den her film desværre.

    Ved ikke hvorfor den deler Spoilers op i afsnit, men det sker hver gang.


    Phobes karakters motivation er weird, Hun er der kun for the money, og nej nej timetravel Damm 3. Akt.

    Blev glad for at høre og se Sallahsar igen, Men starten starten med at Indy er et relic og ingen viser interesse i historie blandt de studerende. Den scene var weird og kun Exposition time.

    Første gang vi høre Marions theme kommer det lidt random, men det var da meget sødt med en gentagelse til sidst af, where does it hurt scenen, Men hun var nærmest bare en fanservice intet plot dreven, hvorfor så ikke også ha fået Ke-Huy med i en scene, men gætter på excecutives ikke mente han havde Star Power nok, boy hvor må de ha frotrudt den beslutning efter The Oscars, og filmen var blevet skudt.

    Indy theme kommer også meget random synes jeg, der ikke rigtig noget deciderede buildup

    Mads Mikkelsen gør, hvad han kan med rollen han har fået tildelt, men hele your math is wrong scene jeg grinede højlydt, der var desværre ikke meget til hans rolle, men det ikke hans skyld

    Og så hans håndlanger hvad er din skill? Jeg er stor og siger ikke meget, nej hvad er dine karaktertræk… jeg er stor og siger ikke meget.

    Det største problem for mig er dog desværre Phobe's rolle, det ku ha været en sjov karakter men hun blir fremstillet som en Thief og meget Independent noget hun ligefrem
    Skal sige i en scene mens de blir jagtet af "Borat" det nærmest vi skære lige hendes karakter træk ud, hvis ikke i havde fanget dem.

    Altså den havde i det mindste ikke Aliens men timetravel Damm. Og så det fakeout, var dog glad for de ikke gik i 007 mode med at han ikke sku overleve, selv om Phobes karakter change sker så Random i den scene, og man køber det slet ikke, og så har vi Akamedies der blot står og venter.

    Ville så gerne ku li phobe's karakter hun er en Fantastic actress, Fleabag er hyle morsom, og hendes scener med Andrew Scott er rent guld, jeg sad bare og ventede ok hun er er money Girl men der må være mere, og jeg ventede men intet ko,  også kriminelt ikke at bruge Toby Jones noget mere, hele det her med hans besættelse ku ha været en vinkel for at prøve noget lidt andet, men vi får bare severet det i et flashback.

    Elwood 1-07-23 20:41

  • ★★★★★★0

    Jeg så filmen i aftes og var egentling ganske fint underholdt. I den lange introsekvens gøres Indy yngre med de-aging, og det er måske irriterende for nogen - men fungerede egentlig ok for mig.

    Helena Shaw (Phoebe Waller-Bridge) kan godt bruges som en fremtidig afløser i spin-off's til serien - hun er ikke Indy, men virker mere lidt mystisk, da man aldrig er helt sikker på hendes motiver. Hvor Indy aldrig er i det for pengene, så påstår hun det modsatte.

    Det viser sig dog mere at være en del af en langsigtet plan. Selvom man aldrig er helt sikker - momentet hvor hun flygter fra skurkene i starten, og lader Indy blive tilbage - virkede lidt off, i forhold til hendes ophav.

    Flow og handling følger meget Spielbergs tone, så jeg følte hele tiden at jeg befandt mig i det rigtige Indiana Jones univers.

    Action delen levede også op til de tidligere film - Harrison Ford er reelt for gammel til at ræse afsted, så det virker ind imellem lidt forceret - uden at det helt kammer over.

    Det er arkæologer på eventyr - så selvfølgelig er der en mytisk skat på spil, og selvfølgelig er der gåder der skal løses.

    Alti i alt er Mangold forsigtig, når han behandler arvesølvet - han tager ikke store chancer men efterlader universet på et sikkert sted.

    Så kan mene om klimax og tema som man vil - jeg ville heller have set et uforklarligt "guddommeligt" tema som i de tre første film. Men sådan endte det - og det var trods alt bedre end i Indy 4.

    Spilletiden føltes ikke for lang, trods de mere end 2½ time, og jeg var fint underholdt - uden at den nåede op på niveau med de 3 første film. Men det var bedre end Spielbergs sidste omgang.

    7/10

    Wayne 4-07-23 11:25

  • ★★★1

    Kunne du være mere negativ? Du lyder som én der trænger til en god nats søvn, eller noget. 

    Hvad synes du om filmen? :)

    Essal 9-07-23 07:12

  • ★★★0

    Nåh, så var jeg s'gu også lige i biffen for at vinke farvel til Indiana Jones. Eller hvad?

    Uanset, så sad jeg ærlig talt med et kæmpe smil på læberne hele filmen igennem. Der var tilpas mange callbacks til de tidligere film samtidigt med, at de havde rykket både historien og karakterne fint op i 1960'erne.

    Men det føltes som en rigtig Indy-film hele tiden. Harrison Ford vidste flot flere lag i en af sine (mange) ikoniske roller. Mads Mikkelsen virkede nærmest som født til rollen som overlegen og arrogant nazist. Phoebe Waller-Bridges karakter havde jeg lidt et had/kærlighedsforhold til - hvilket jeg egentlig tror var meningen.

    Mine to ankepunkter er historiemæssigt:

    1. Hele sagen med, at Indy's søn er død i tjenesten virker som et ret vigtigt punkt for Indy's udvikling - men det føles på en eller anden måde underbehandlet i filmen... Som om at det lige hurtigt bliver nævnt i en bisætning og så ellers bliver lagt på is igen indtil det lige får et par sætninger mere for at sætte ord på, hvorfor Marion og Indy er gået hvert til sit.

    2. Jeg sagtens sætte mig ind i, at folk synes slutningen bliver for meget. Jeg har det dog lidt ligesom jeg havde det med slutningen på 4'eren (selvom jeg dårligt husker den nu): jeg har intet imod temaet (hverken aliens eller tidsrejse), men implementeringen virker lidt... forhastet.
    Jeg morede mig ærlig talt gevaldigt over at se et fly fulde af nazister (og Indy) blive skudt ned af romere - men plotmæssigt var det som om "The Big Reveal" om at Archimedes har skabt et apparatur, der altid vil vise hen til netop dette tidspunkt for at få hjælp til at vinde krigen - igen - blev nævnt i én sætning og så skulle det hellere handle om, at Indy gerne ville blive i fortiden.

    Men følelsen efterfølgende var nu stadig, at det havde været en dejligt nostalgisk biograftur på mere end én måde, hvor et eventyr som man sjældent ser dem i dag udfoldede sig til stor underholdning. 

    Jeg er i bund og grund enig med anmeldelsen her. 4/6 og klart den tredjebedste film i serien.

    EDIT:

    Hov, og så kom jeg s'gu til at sidde og tænke på noget meget sjovt.

    Der er jo hele den her snak (der blev meget populær efter The Big Bang Theory) om, at Indiana Jones er ligegyldig for historiens gang i den første film. Altså, hvordan slutningen ville have været den samme, hvis han aldrig havde blandet sig og nazisterne alligevel havde fået fingrene i arken og alligevel var blevet smeltet.
    Det er jo faktisk liiiiiiiiiidt samme historie her... Givet, det er ikke sikkert, at nazisterne var styrtet ned og var døde i Syracuse - men de var i hvert fald heller ikke kommet tilbage til 1939 og fået vendt 2. verdenskrig på hovedet, som deres plan ellers var...

    HonoDelLoce12-07-23 11:40

  • ★★★★0

    Så fik jeg også set den og var lige umiddelbart lidt undervældet, selvom de 154 minutter går ret hurtigt.

    Jeg kan egentlig ikke rigtig se, hvorfor det absolut skal være den sidste. Ford virker ret frisk og veloplagt, og makkerskabet med Phoebe Waller-Bridge fungerer fint. Jeg ville elske at se en film, hvor Jonathan Ke Quan (Short Stop) gør dem selskab

    chandler7520-10-23 14:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen