Min 5-årige datter havde en fest; jeg var generelt godt tilfreds med filmen, men den var nu lige vel lang nok i forhold til, hvor simpel historien er.
Anmeldelse: Rosa – det vilde søuhyre
Hele familien kan se med i farvestrående ungdoms-animationsfilm.
Det er hårdt at være teenager. Det mener mange i den alder, i hvert fald. Problemer i gymnasiet, den første store kærlighed og forældrene, der ikke forstår én. Men alt skal nok gå op i en højere enhed. Så længe, man tror på sig selv og husker at fokusere på de positive ting i ens tilværelse. DreamWorks sætter sejl til deres nyeste kreation, "Rosa – det vilde søuhyre", der formår, at være en fornøjelig tur i biografens mørke.
Kraken Rosa er, sammen med sin familie, en outsider i den lokale by Oceanside. Hun er usikker på sig selv og er dybt forelsket i skolens lækre fyr, Connor. Da han ryger i vandet ved et uheld, springer Rosa i for at redde ham. I stedet bliver reddes han af en mystisk pige, Chelsea, som bærer på en mystisk hemmelighed. Rosa finder ud af, at havet ved Oceanside bærer på mange hemmeligheder, der også påvirker hende. Som bliver begyndelsen på et stort eventyr for Rosa.
Coming-of-age er en sub-genre, vi har set mange gange på film. At gå fra usikkerheden i skolen til at blive en fuldvoksen person, der kan klare sig selv og finde sin plads i livet. Filmhistorien har både budt på sofistikerede dramaer som Richard Linklaters "Boyhood" og platte komedier som "American Pie"-serien. Eventyret om Rosa lægger sig mere op af Linklaters Oscar-vindende drama end de amerikanske stykker tærte.
Filmen bygger en interessant mytologi omkring Rosas families historie. Man får at vide fra Ghita Nørbys røst, at man ikke skal tro på, at krakerne er onde og voldsomme. De er her for at beskytte os mod de ægte farer fra havets dyb. Unge Rosa er forudset til at blive havets beskytter og overtage tronen fra sin bedstemor. Men hun må først finde sin selvtillid og det er rigtig fint beskrevet i løbet af filmen. Der smøres tykt på, men de små skal jo også kunne være med.
Klimakset er et helt kapitel for sig. Efter en række hændelser udvikler historien sig i en retning, som kulminerer i et vaskeægte kaiju-slag på åbent hav. Skaberne har skelnet både til de gamle japanske "Godzilla"-film fra 50'erne og Guillermo Del Toros undervurderede actionbrag, "Pacific Rim". Som i mexicanerens film, sprudler slaget af vidunderlige farver, der udgør en stærk kontrast til historiens tematikker. Lyserøde, grønne og gule farver pryder lærredet, som var det en anime-film. Kraken fra "Pirates of the Caribbean" kan godt dykke hjem.
"Rosa, det vilde søuhyre" smører måske tykt på med tematikkerne og moralerne. Men man er med i samtlige 90 minutter, samt både lillebror og storesøster bliver godt underholdt. Klimakset er en kæmpe hyldest til japansk anime med store kaiju-skabninger i spektakulær action. Det er næsten hele billetten værd i sig selv. Jeg er sikker på, at der sagtens kan komme flere eventyr om kraken Rosa og hendes rejse ud på det åbne hav. Dette første kapitel er i hvert fald et solidt startskud med flot animation og en god historie til hele familien.