Har fået set et par nyere film i denne uge og noget blandet, fordi jeg har været syg - for så til at gå på arbejde, men ikke syg nok til at sove hele tiden:
De nyere film:
Best. Christmas. Ever!
Wow - altså, som i wow for en kvalm, sukkersød og håbløs dårlig julefilm...no redeeming value.
3/10
---
The Son
Florian Zellers' The Father var en absolut fantastisk film. The Son er det modsatte. Det handler igen om en familie, der er ramt af sygdom - denne gang en søns depression.
Jeg er med på, at filmen vil udstille, hvad der sker, når vi ikke prøver eller ikke kan forstå psykisk sygdom. Men det er så fucking tykt smurt på, og Hugh Jackmans roller er alt for karikaret og og laver så mange åbenlyse fejl, som en højtuddannet person ikke burde lave.
God ide, nogle gode takter, men overordnet set en frustrerende dårlig dialog og manuskript. Og ja, det er nok meningen, at man skal blive frustreret på de voksnes gøren og laden - men jeg bliver ikke frustreret på den måde, som filmen vil have mig til - mere over hvor komplet åndsvagt personerne er skrevet...
4/10
----
The Lost Daugther
Oliva Colman holder ferie, men et møde med en lille pige og hendes desillusionerede mor får minderne om hendes egne børn til at vælte op i hende.
Temaet rammer ikke helt dog. Colman er god, Ed Harris er god og alt det der, og filmen er generelt fin nok.
7/10
----
Women Talking
Baseret på en virkelig historie fra Sydamerika, handler Women Talking om kvinder i en mandsdomineret religiøs koloni. Mændene bedøver og voldtager kvinderne - og da kvinderne finder ud af det, samles de for at diskutere, om de skal blive, flygte eller kæmpe. Handlingen er flyttet til USA, men ellers er titlen en meget præcis beskrivelse: det er kvinder, der snakker. Og det er meget medrivende.
8/10
----
The Quiet Girl
Der er ingen tvivl om, at når stille og rørende dramaer virker, så er det blandt mine favoritter. The Quiet Girl er netop det, og det virker! I det landlige Irland bliver en stille pige sendt fra en fattig familie til en slægtning. Hendes barndom har været præget af mangel på kærlighed, men da hun møder Sean og Eiblihn, oplever hun, hvordan det burde at være 9 år. Virkelig rørende - uden de store armbevægelser - smukt filmet, smukt soundtrack og overordnet set en af de bedste film i dette årti.
9/10
---
Og så de andre film:
Click
Generisk Adam Sandler-komedie, som absolut ikke hører til hans bedste.
3/10
---
17 Again
Well - endnu en generisk komedie fra denne periode. Kedelig og usjov.
3/10
Disclaimer: både Click og 17 Again er set halvt-sovende, så har nok ikke fået det fulde udbytte ud af dem - men kan ikke forestille mig, at de bliver bedre af at se koncentreret med.
---
The Sky Crawlers
Fra manden de fremragende Jin-Roh: The Wolf Brigade og Ghost in the Shell. Det er en interessant verden, men filmen er et rod af futuristisk dystopi og kærlighedsdrama.
6/10
---
Metropia
En animeret dystopisk thriller i en meget interessant verden. Den bliver aldrig alt for spændende, men man er fasthold, fordi man får lyst til at dykke meget mere ned i universet. Så har den også en unik animationsstil.
7/10
---
Father Ted
Er også blevet færdig med Father Ted - den irske komedieserie fra 90'erne. Der er rigtig meget at holde af i serien, men den er også en kende for repetitiv. Den omhandler præsten Ted, der bor sammen med den fordrukne og gamle Father Jack og den dumme og unge Father Dougal på en lille irsk ø. I huset bor også Ms. Doyle, der er husholderske. Problemet er dog, at både Ms. Doyle, Dougal og Jack er ekstrem ensidige og man kører træt i den komik, der kommer fra dem. Når det er sagt, så er der mange superfede kommentarer til irere, religion osv., og det gør serien værd at se - men den kan ikke klare mere end de 25 afsnit.
7/10
De to næste film i rækken bliver Terence Davies nyeste, Benediction og The Whale
