To meget forskellige oplevelser. “Loving Annabelle” fandt jeg decideret dårlig. Jeg sad med følelsen af, at de ved rigtigt mange scener kun havde fundet på et udkast til scenens præmis, og så glemte at vende tilbage og bearbejde dem. Jeg synes heller ikke at romancen var interessant eller veludført. Og jeg elsker ellers “Mädchen in Uniform” (1931).
”My Summer of Love” var til gengæld en glimrende oplevelse. Den kan selvfølgelig ikke matche “Cold War” eller “Ida”, men det er også unfair at sammenligne med de to mesterværker. Alligevel er det tydeligt at Pawel Pawlikowski har et skarpt blik for det visuelle, og formår at skabe nogle smukke øjeblikke og scener der føles nærværende. Skuespillet er også ret godt, og jeg køber hvert et øjeblik Emily Blunt og Natalie Press har sammen. Man kunne måske godt ønske at komme lidt dybere ind i de to karakterer, men der passer måske også godt med, at det trods alt “bare” er en kort sommerromance, som vi får indblik ind i.
Jeg kunne nu meget godt lide "Loving Annabelle" i sin tid, men det er mange år siden efterhånden, at jeg har set filmen, så det er muligt at et gensyn vil ændre på mit umiddelbare indtryk. Jeg synes dog at kunne huske, at jeg godt kunne lide deres affære og måden historien blev fortalt på.
"My Summer of Love" er vi til gengæld helt enige om. Jeg synes heller ikke, at den kan måle sig med hans to mesterværker "Ida" og "Cold War", men der er stadig en rigtig god film. Er helt enig i din beskrivelse af deres affære og karakter-portrætter. Jeg tænker også, at det er et bevidst træk fra Pawel Pawlikovskis side, at de ikke er dybere netop for at understrege, at det er en sommer-romance.
Jeg synes også, at man allerede her i Emily Blunts debut kan se, at hun efterfølgende ville få en stor karriere. Hun har bare et eller andet fascinerende over sig i sine udtryk og måde at spille på. :)