Forum - Forum-tråd: Den politiske tråd

Den politiske tråd

  • ★★★3

    God historie, thomsen. Vælger at tro på den selvom det er første april :)

    Godt du kæmper mod dumhed.. men mod MAGA er alt logisk argumentation nu alligevel forgæves i sidste ende. Kun det at Trump taber valget til november kan forhåbentlig efter noget tid føre til mere normale tilstande.  

    Gormanden 1-04-24 16:09

  • ★★★1

    Hvad jeg kan læse ud af det, er at jeg bliver nødt til at få opgraderet DVD-versionen!

    NSF 1-04-24 16:05

  • ★★★★★★2

    Det er bestemt en relevant stream-of-consciousness post.

    Nu skriver jeg bare lidt løst og fast om alt det, du skrev :)

    Jeg starter lidt et andet sted. Når der bliver genudgivet bøger, der er ændret, så råber folk altid op om, at man sletter historien osv. Men nej, det gør man ikke. Originalerne er stadig frit tilgængelige, så intet er blevet slettet. Men netop at sætte en disclaimer på, er en god ting, synes jeg. Tanker bliver reproduceret gennem kultur, og derfor er det vigtigt, at der bliver gjort opmærksomme på uhensigtmæssige ting, såsom racismen i Borte Med Blæsten. Det går for i øvrigt ikke ud over filmen.

    Og så er der al det her "wokeism"-halløj. For mig er det blevet et højrefløjs-begreb uden indhold. Det er mest anti-LGBTQ, der bruger begrebet eller folk, der ikke forstår systemisk sexisme og racisme, og heller ikke forstår, hvor vigtig repræsentation er. Og ja, det kan da godt føles voldsomt, men som Julia Skov (fra LGBTQ Danmark) sagde i et oplæg, når personer har været underrepræsenteret i gennem hele historien, så er det nødvendigt, at der kommer ekstra fokus på det i en periode, før det bliver normaliseret. Omkring 6-8% er en del af LGBTQ-segmentet, men det er langt fra 6-8% LGBTQ-personer i film. Men jeg røg ud af en tangent - nu handler det mere om disclaimers og racisme. Jeg synes, det er en vanvittig tankegang, at man bliver sur over, at racisme i film påpeges. Eller andre uhensigtmæssige ting, som f.eks. det meste af Grease. Og så kommer der bare tilbage - "det er også alt den woke-hed". Men hvad betyder? Hvad mener de med det begreb? De mener sikkert, at nu kan man ikke længere sige hvad man vil, hvor man vil. Og nej, men det har man aldrig kunne. Og gæt engang - (nu bruger jeg bare USA som eksempel) - det er ikke et brud på 1. amendment-rettigheder, hvis f.eks. Facebook censorer dig, fordi det er et privat firma, der helt selv bestemmer, hvad de vil have. 

    Det er selvfølgelig træls, hvis den ene form for politisk tale er tale, men ikke den anden bare fordi det passer med moderatorens holdninger. 

    Og lige et kommentar til begrebet snowflake. Det blev i starten brug af højrefløjen mod de "krænkelsesparate" (endnu et bæ-ord), men det er mere og mere tydeligt, at det er højrefløjen, der har det svært med at tolerere en hel masse ting.

    Jeg bliver selv voldsomt irriteret, når der kommer en politisk kommentar til en film, der er helt irrelevant. Der er ikke en woke-agenda (hvad det så end betyder) fra filmselskabernes side. Der er blot en større bevidsthed om, at der folk derude, der faktisk også gerne vil repræsenteres - hvilket de selvfølgelig også skal. 

    Der er heller ikke nogen, der vil slette nogens historie - men der er mange, der gerne vil gøre opmærksom på en problematisk fortid. Og det er jo det modsatte - de vil faktisk gerne huske historien for ikke at gentage den.

    Men du skrev MAGA - nu har jeg haft lidt et trip med at se MAGA-videoer på Youtube, og de er fuldstændig væk fra skærmen. De har et vanvittigt (og selvmodsigende) verdensbillede. Og det er et problem, at demokraterne gerne vil spille fair, når Trump-lejren konstant lyver og opfinder ting. Det er sgu svært at kæmpe imod.

    ---

    Det var så min stream of consciousness :)

    Guldager 1-04-24 17:50

  • ★★★★0

    Også bare en strøtanke: Skal der så også disclaimers på film som "12 Years a Slave", der jo også viser udpræget racisme og et andet verdensbillede end i dag?

    chandler75 1-04-24 18:33

  • ★★★★★★0

    Hvad fanden foregår der med at fælde træer ud over vejene, og nu også på legepladser?? Hvad skal det til for?? Det lader til at der er et netværk i spil. Håber de får det trevlet op, og straffer de skyldige med en ordentligt klat tryksværte lige i anussen!!

    davenport 1-04-24 18:37

  • ★★★★★★2

    Også bare en strøtanke: Skal der så også disclaimers på film som "12 Years a Slave", der jo også viser udpræget racisme og et andet verdensbillede end i dag?

    Det vil jeg ikke mene. Det handler mest om, at filmens samtid gør, at noget bliver uretmæssige portrætteret.

    Eksempelvis er "En sort lille neger" fra Lille-Per jo helt håbløs.

    Det er jo svært at måle effekten af sådanne indhold, men jeg tænker da, at Grease og 80'ernes ungdomsfilm, der ofte har et ret sexistisk kvindesyn, er med til at opretholde nogen forestillinger om mænd og kvinder. Eller ej...men en disclaimer i starten gør jo ingenting ved noget som helst om filmen.

    Guldager 1-04-24 19:13

  • ★★★★★★0

    Jeg mener selvfølgelig ikke, at Grease og f.eks. Sixteen Candles skal have en disclaimer, det skal være mere grelle tilfælde

    Guldager 1-04-24 19:19

  • ★★★★0

    Jeg mener selvfølgelig ikke, at Grease og f.eks. Sixteen Candles skal have en disclaimer, det skal være mere grelle tilfælde

    Som f.eks.? :)

    chandler75 1-04-24 19:37

  • ★★★★★0

    Grelle tilfælde gør det til en meget subjektiv størrelse, hvor man aldrig rigtigt ved, hvor grænsen går. Det er en svær debat generelt, men personligt har jeg intet mod en disclaimer på eksempelvis Grease eller Sixteen Candles - så længe de ikke indgår i en cancel culture. Det er fint at gøre opmærksom på film, der med nutidens briller kan virke stødende på folk. Det er jo bare information i sidste ende.

    David Lund 1-04-24 20:06

  • ★★★3

    Cancel culture i film og tilsvarende medier gøres dog til et langt større problem, end det reelt er. Det er meget få tilfælde hvor noget ikke er blevet produceret, eller er blevet trukket tilbage fra markedet pga. opråb af en eller anden slags. Det er langt mere normalt, at det er skaberne selv der mener at et givent produkt ikke fungerer længere, eller ikke kan stå inde for budskabet og derfor trækker det tilbage. Og i mange tilfælde, er sådanne produktioner alligevel til rådighed på fysiske medier.

    Jeg vil mene at det er et større og mere håndgribeligt problem når filmskabere er nærigpikke med deres materiale. I et par årtier var det vitterligt lettere at se gamle, superracistiske, homofobiske og sexistiske produktioner, end det var at se The Abyss.

    Som f.eks.? :)

    Det er måske ikke helt i tråd med hvad Guldager mener, men eksempelvis film som Last Tango in Paris eller Pretty Baby. Der er masser af produktioner derude, der har meget creepy undertoner eller overtoner, ikke nødvendigvis pga. indholdet, men pga. omstændigheder omkring produktionen.

    Hvordan man så gør det i praksis, har jeg ikke et bud på.

    NSF 1-04-24 20:23

  • ★★★★★★1

    Som f.eks.? :)

    Det vil jo altid være en case to case. Har ikke en formular på det, men måske burde der nok være en disclaimer på Grease. Sixteen Candles husker jeg ikke så godt, men tænkte her på den scene i køkkenet, hvor hovedpersonen får at vide, at han bare kan have sex med en pige, for hun sover alligevel.

    Men helt enig, David Lund.

    Fra en mere praktisk vinkel skal man nok heller ikke plastre det alle steder hen, for så mister det sin betydning. Lidt ligesom "pas på hjorte"-skilte heller ikke virker.

    Guldager 1-04-24 20:33

  • ★★★★0

    Jeg mener selvfølgelig ikke, at Grease og f.eks. Sixteen Candles skal have en disclaimer, det skal være mere grelle tilfælde

    Har ikke en formular på det, men måske burde der nok være en disclaimer på Grease.

    Ok så :)

    chandler75 1-04-24 20:54

  • ★★★★★★2

    Ok så :)

    Ja, nogen gange tænker man jo videre :)

    Guldager 1-04-24 21:02

  • ★★★★★0

    Det vil jo altid være en case to case. Har ikke en formular på det, men måske burde der nok være en disclaimer på Grease. Sixteen Candles husker jeg ikke så godt, men tænkte her på den scene i køkkenet, hvor hovedpersonen får at vide, at han bare kan have sex med en pige, for hun sover alligevel.

    Men helt enig, David Lund.

    Fra en mere praktisk vinkel skal man nok heller ikke plastre det alle steder hen, for så mister det sin betydning. Lidt ligesom "pas på hjorte"-skilte heller ikke virker.

    Jep. Er glad for, at det ikke er mig, der skal regne ud, hvornår og hvordan den slags skal benyttes =)

    David Lund 1-04-24 21:23

  • ★★★★6

    Også bare en strøtanke: Skal der så også disclaimers på film som "12 Years a Slave", der jo også viser udpræget racisme og et andet verdensbillede end i dag?

    Jeg synes, at det lidt er en stråmand at stille op. Der er jo en stor forskel på en film som 12 Years a Slave, hvor racismen og slaveriet fremstilles som noget negativt, der har store personlige omkostninger for hovedpersonen, og så film som The Mask of Fu Manchu, som selv har et temmelig negativt ladet syn på kinesere, eller Gone With the Wind, der nærmest er et langt forsvarsskrift for det gode, gamle Syden, hvor alle (hvide) mænd var gentleman-agtige og slaverne stort set lykkelige. 

    Det er lidt det samme som med film som Blazing Saddles og Tropic Thunder, der også altid hives op af hatten som eksempler på film, der ikke ville kunne laves i dag (uden at skele til, at de næsten heller ikke kunne laves dengang, og at begge film tog årevis om at blive finansieret af samme årsag). Men folk ignorerer jo her fuldstændigt, hvem der er målskive for filmens jokes.

    Der er (igen) en stor forskel på at bruge blackface som et nedværdigende, stereotypisk portræt af sorte mennesker (som det traditionelt er blevet anvendt i de såkaldte minstrel-shows) og så at bruge det til at gøre grin med Hollywoods kreative klasse, som Tropic Thunder gør.

    Igen hvem er målskiven? Tropic Thunder fungerer, fordi den har en virkelig sort mand konstant siddende ved siden af, som ruller med øjnene og kommenterer, hver gang Robert Downey Jr. kommer med sine kiksede, stereotypiske kommentarer for at vise, at han ligesom er "nede med de sorte." Filmen skilter konstant med sin holdning. Havde den omvendt ikke haft den sorte skuespiller med, så ville den have været problematisk, for så havde man bare haft en hvid mand i blackface, der kom med klichéfyldte, stereotypiske "sorte" kommentarer uden nogen kontekst. 

    Film som 12 Years a Slave og Blazing Saddles illustrerer et problem, enten ved at skildre det direkte eller ved at sætte det på spidsen. Film som The Mask of Fu Manchu og Gone With the Wind tematiserer slet ikke den del, men videreformidler blot gamle fordomme. Derfor får The Mask of Fu Manchu (formentlig) og Gone With the Wind tilføjet en disclaimer i starten, men 12 Years a Slave får ikke. Det er, med andre ord, ikke det, at de "viser udpræget racisme og et andet verdensbillede end i dag," der gør, at man tilføjer en disclaimer, men mere hvordan de forholder sig til tiden og racismen. 

    thomsen 8-04-24 14:05

  • ★★★★0

    Det er, med andre ord, ikke det, at de "viser udpræget racisme og et andet verdensbillede end i dag," der gør, at man tilføjer en disclaimer, men mere hvordan de forholder sig til tiden og racismen. 

    Tak for forklaringen :)

    chandler75 8-04-24 17:40

  • ★★★1

    Jeg synes, at det lidt er en stråmand at stille op. Der er jo en stor forskel på en film som 12 Years a Slave, hvor racismen og slaveriet fremstilles som noget negativt, der har store personlige omkostninger for hovedpersonen, og så film som The Mask of Fu Manchu, som selv har et temmelig negativt ladet syn på kinesere, eller Gone With the Wind, der nærmest er et langt forsvarsskrift for det gode, gamle Syden, hvor alle (hvide) mænd var gentleman-agtige og slaverne stort set lykkelige. 

    Det er lidt det samme som med film som Blazing Saddles og Tropic Thunder, der også altid hives op af hatten som eksempler på film, der ikke ville kunne laves i dag (uden at skele til, at de næsten heller ikke kunne laves dengang, og at begge film tog årevis om at blive finansieret af samme årsag). Men folk ignorerer jo her fuldstændigt, hvem der er målskive for filmens jokes.

    Der er (igen) en stor forskel på at bruge blackface som et nedværdigende, stereotypisk portræt af sorte mennesker (som det traditionelt er blevet anvendt i de såkaldte minstrel-shows) og så at bruge det til at gøre grin med Hollywoods kreative klasse, som Tropic Thunder gør.

    Igen hvem er målskiven? Tropic Thunder fungerer, fordi den har en virkelig sort mand konstant siddende ved siden af, som ruller med øjnene og kommenterer, hver gang Robert Downey Jr. kommer med sine kiksede, stereotypiske kommentarer for at vise, at han ligesom er "nede med de sorte." Filmen skilter konstant med sin holdning. Havde den omvendt ikke haft den sorte skuespiller med, så ville den have været problematisk, for så havde man bare haft en hvid mand i blackface, der kom med klichéfyldte, stereotypiske "sorte" kommentarer uden nogen kontekst. 

    Film som 12 Years a Slave og Blazing Saddles illustrerer et problem, enten ved at skildre det direkte eller ved at sætte det på spidsen. Film som The Mask of Fu Manchu og Gone With the Wind tematiserer slet ikke den del, men videreformidler blot gamle fordomme. Derfor får The Mask of Fu Manchu (formentlig) og Gone With the Wind tilføjet en disclaimer i starten, men 12 Years a Slave får ikke. Det er, med andre ord, ikke det, at de "viser udpræget racisme og et andet verdensbillede end i dag," der gør, at man tilføjer en disclaimer, men mere hvordan de forholder sig til tiden og racismen. 

    Fornemt skriv

    Gormanden 8-04-24 23:27

  • ★★★1

    www.dr.dk/nyheder/politik/daarligt-foder-sikrer-minkavler-seks-millioner-kroner-mere-i-erstatning

    Det er fandme skørt at man kan få erstatning for noget man ikke har haft.

    NSF 9-04-24 13:22

  • ★★★★0

    www.dr.dk/nyheder/politik/daarligt-foder-sikrer-minkavler-seks-millioner-kroner-mere-i-erstatning

    Det er fandme skørt at man kan få erstatning for noget man ikke har haft.

    Men hvis de kan bevise, at mængden af mink lige præcis det år, de blev tvunget til at lukke ned, var unaturlig lav, giver det måske meget god mening rent logisk?

    "Opskrivningen er mulig, hvis der ligger dokumenterede planer om udvidelse, indkøb af flere avlsmink eller andre forhold, der spiller ind på, hvor mange mink avlerne havde planlagt at have."

    Men hele miseren er naturligvis fuldkommen grotesk - at alle i et døende, underskudsgivende og uetisk erhverv nu bliver millionærer...

    chandler75 9-04-24 14:12

  • ★★★2

    Nå ja, men hvis de havde 1000 mink, men havde planer om at opskalere til 1300 mink og bliver betalt for 1000 mink der er blevet dræbt, så er det vel samme udgangspunkt. De skulle vel stadig have flere mink til at bolle, eller have investeret i flere mink for at nå målet. Det kan vel ikke rigtigt være Statens og skatteydernes problem.

    NSF 9-04-24 14:24

    Den eneste der forsvarer det er jo også landbrugsvenstre minister Jacob Jensen. Det er så tyk en scam… en bananrepublik værdig.

    minder om Sanjay Shah sagen, der er også opdigtede værdier

    Gormanden 9-04-24 16:31

  • ★★★0

    Nå ja, men hvis de havde 1000 mink, men havde planer om at opskalere til 1300 mink og bliver betalt for 1000 mink der er blevet dræbt, så er det vel samme udgangspunkt. De skulle vel stadig have flere mink til at bolle, eller have investeret i flere mink for at nå målet. Det kan vel ikke rigtigt være Statens og skatteydernes problem.

    Fuldstændig enig, og hvilke udgifter vil de så have haft, med at gå fra 1000 til 1300, i den tid hvor en kW kostede 5 kr og hvor inflationen bare stak af..

    MadMartigan 9-04-24 18:43

  • ★★★★★★1

    Min kone bad mig læse flg. skrevet af tidl. læge Stid Gerdes (DFer i Fredericia) - Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal fact tjekke det. Guldager - det plejer du være god til?

    "WHO`s verdensherredømme - et overgreb mod verdens befolkninger! Af Stig Gerdes, bestyrelsesmedlem i DF FredericiaJ

    eg er ikke vaccinemodstander, ikke ejer af en sølvpapirhat eller konspirationsteoretiker, men jeg er en pensioneret kritisk læge, der, gennem mange år, har set mange uregelmæssigheder og uretfærdigheder i vort samfund og sundhedsvæsen. Jeg vil forsøge at dele min viden med læserne, som så selv kan afgøre alvorligheden beskrevet i artiklen.I mit arbejde som læge har jeg mødt kolleger, politikere, djøf`er, sundhedsministre og medicinalbranchen på godt og ondt. Jeg vil henvise til " Institute for Scientific Freedom" fra 2019 samt "Broken Medical science" fra 2023 på google. Begge oprettet af Peter Gøtzsche for at få gennemsigtighed og ærlighed ved kritisk holdninger til Big Pharma, sundhedsvæsener, psykiatri oa Worldwide. Jeg antager læseren kender P. Gøtzsche`s baggrund.D. 1/6 2024 stemmes der i "World health Assembly " i Geneve om: 1. Ændringer i IHR ( International health Regulation), således WHO juridisk set står til at blive en diktatorisk organisation, som alene bestemmer, hvilke vidtgående tiltag, der kan/skal indføres for at håndtere en pandemi Worldwide.2. WHO`s nye pandemitraktat, hvorved WHO`s formand alene kan erklære en pandemi og derved aktivere vidtgående beføjelser og uden nogen målbare kriterier.Der er bred opbakning fra den danske regering og EU. Når disse to punkter vedtages, kan alle lande med god samvittighed forklare deres befolkninger, at det er WHO, der har erklæret en pandemi og indført de skappe sanktioner, som vi alle kender fra "covid-pandemi boblen". Sanktioner, hvis følgevirkninger verden lider under endnu. Det er vigtig at pointere, at WHO ikke er en folkevalgt organisation og dermed ikke demokratisk. Alene derfor bør EU ikke stemme for, men kraftigt imod disse udemokratiske forslag.Pressen har i sidste uge bredt dækket nyheden om, at fugleinfluenza i nær fremtid, vil sprede sig fra fugle til dyr og videre til mennesker og endeligt imellem mennesker, ligesom covid-virus gjorde i 2020 . Derfor er det nærliggende at tro, at WHO i løbet af efteråret 2024 erklærer en fugleinfluenza- pandemi og indfører de samme sanktioner, som ved covid- pandemien i 2020. Der skulle allerede være Vacciner klar! Vacciner, der normalt tager 3-5 år at udvikle, hvilket covid-vaccinen ændrede til 1 år. Fugleinfluenza-virus forårsages af et influenza-A virus og som H5N1 ikke kan smitte mellem mennesker, men det kan de kommende "farlige" mutationer, vil WHO garanteret hævde.Influenza-virus har været en udløsende sygdomsårsag hos mennesket i århundrede og givet årsag til frygt, utrolige historier osv. Dette fyldte meget af sendefladerne i TV under covid-pandemien, således frygten rigtig kunne sætte sig i befolkningen. Den" Spanske Syge" huserede i 1918-1920 og forårsagede millioner af syge og døde. Det skal kraftig pointeres, at befolkningernes immunforsvar på den tid var helt i bund pga krig, udbredt sygelighed, sult og vitamin mangel. Covid-virus er en gammel kending fra før 2000, som de fleste af os derfor har immunitet imod, før pandemien brød ud. Ydermere er den meget lidt dødelig. De voldsomme pandemi forebyggende tiltag var helt unødvendige!!! Verdens sundhedsvæsener blev grebet af "PANIK". Der er meninger fremme om, at pandemien var orkestreret. Det ulykkelige ved hele covid-pandemien er, at der var og fortsat er meget effektive behandlinger mod virus, som også kan virke mod fugleinfluenza-virus, og at samtlige pandemi tiltag var helt unødvendige. De mange dødsfald og følgesygdomme efter covid-infektionen og vaccinerne kunne være undgået. Indførelsen af vaccinerne var en katastrofe!Skal vi finde os i endnu en "covid-pandemi boble"? Hvad kan vi gøre for at imødegå dette? Er det politiske spil kørt? Har demokratiet spillet fallit? Jeg håber læseren kan forstå, hvilke manipulationer og løgne der, endnu engang, vil ramme vor klode i løbet af kort tid."

    davenport23-04-24 14:14

  • ★★★★★★1

    Ingen tvivl om at alle blev grebet af panik - det var svært andet.

    Det er også alt for nemt - i bagklogsskabens lys at pege fingre af nogen som fik skæld ud for ikke at handle.

    Ingen vidste med sikkerhed hvad det var vi stod overfor.

    Wayne23-04-24 14:23

  • ★★★★★★3

    Det er vigtig at pointere, at WHO ikke er en folkevalgt organisation og dermed ikke demokratisk. Alene derfor bør EU ikke stemme for, men kraftigt imod disse udemokratiske forslag.

    Det her er relevant - men det er politisk fremfor alt andet. Men selvom World Health Assembly ikke er demokratisk per se, så er det delegerende fra WHO's medlemslande der stemmer - og de kan jo sagtens være politiske udvalgte. 

    Men både Stig Gerdes og Peter Gøtsche er kontroversielle skikkelser, som har udtalt sig meget imod den mere gængse viden. Stig Gerdes var storkritiker af HPV-vaccinen og er imod brugen af psykofarmaka. Peter Gøtsche har også været imod psykofarmaka-industrien, men begge læger er generelt meget kritiseret. 

    Han lyver også - der er vacciner mod H5N1, som er meget ældre. 

    Og her er lidt red flags i forhold til troværdighed:

    • Han bruger sin læge-titel som retfærdiggørelse, men kommer ikke ind på, hvorfor han som læge har en specialviden indenfor netop dette område.
    • Han nævner Big Pharma, hvilket læner sig på af konspirationsteorier. Selvom der er gigantiske medicinalfirmaer, så er der ikke som sådan nogen konspirationsteorier omkring det. Der er ingen, der tilbageholder kure og dårlig medicin bliver som regel opdaget og aldrig udgivet.
    • Der er intet, der tyder på, at pandemien er orkestreret - endnu en konspiration
    • Apropos den nye fugleinfluenza-nyhedsbølge, så har jeg ikke læst noget om, at den kan smitte fra menneske til menneske - men det er altid en bekymring jo med de her zoonotiske vira (smitte fra dyr til mennesker).
    • At tiltagende var helt unødvendige under corona er svær at vide. I de lande med færrest restriktioner var der også en højere dødelighed. I Sverige var der i januar 2023 22000 døde af corona, i Danmark 8000. Og det er kun med lidt over halvdelen af befolkningen. Så der burde havde været 100% flere døde i USA, men der er altså 175% døde mere.

    I forhold til aftalen og den magt WHO får, så er det jo en aftale mellem 194 lande. Af hvad jeg lige hurtigt kan se, så handler aftalen mest om bedre fordeling mellem vacciner, mere åbenhed om forskning, mens problemer er noget med betaling, rettigheder osv. Og det er uklart for mig, hvor meget juridisk magt WHO egentlig har. 

    Så - alt det her er jo bare 1 times hurtig research, men jeg ser det mere som politisk end reelt videnskabsbaseret. Og det er politisk fra en person, der er stærkt kritiseret, der henviser til en anden kritiseret person, og med en forholdsvis stærk konspirationsteoretisk tilbøjelighed.

    Guldager23-04-24 17:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen