Det er der i princippet intet galt i, hvis verden ikke var fuld med sexisme, racisme og trans- og homofobi, og alt var 100% ligeværdigt. Dog viser det sig at kvoter faktisk fungerer som et bindeled mellem den gamle standard og hvor man gerne vil ende.
Det skyldes bl.a., men ikke udelukkede at når man introducerer andre mennesker i mikset af kreative mennesker, der laver disse projekter, kvinder, transpersoner og ikke-hvide, så opdager man typisk at man har haft en masse blinde vinkler, man ikke engang selv var klar over eksisterede.
Det betyder selvfølgelig ikke at man overall kan garantere et bedre eller værre produkt end tidligere, men der er aspekter og når det kommer til Hollywood, markeder man aldrig før har overvejet eksisterer. Det betyder selvfølgelig også at der lejlighedsvis kommer produkter på markedet, der overhovedet ikke er lavet til den tidligere "standardgruppe", hvilket jo også er fint. Ikke alle produkter behøver at være til alle mennesker.
Kvoter hjælper faktisk også på fordomme, selvom de også er med til at fodre fordomme. De fordomme de bl.a. fodrer er, at en given befolkningsgruppe kun kan få arbejde pga. kvoterne. Men nogle af de fordomme der aflives er, at dem der sidder på magten som arbejdsgivere, får øjnene op for at disse befolkningsgrupper kan være et præcis ligeså godt valg som den gamle "standard" og i nogle tilfælde et bedre valg, afhængigt af produktet.
Jeg er stor fan af tegneserier og selvom eksempelvis Marvel har gjort sit for at være progressive nok siden engang i 60'erne, så var historierne primært skrevet af typisk hvide, jødiske new yorkere, hvilket er meget tydeligt. Dermed ikke sagt at de nødvendigvis var dårlige, men de manglede en masse aspekter for at gøre eksempelvis en figur som Luke Cage 100% troværdig, da han er skabt af 4 hvide mænd. I takt med at kvinder og minoriteter i højere grad fik mulighed for at skrive og tegne historierne, blev disse karaterer overall bedre udviklet, fordi der kom aspekter til som skaberne aldrig kendte til, fordi karaktererne var udenfor deres erfaring.
Alt det ovenstående gælder selvfølgelig ikke kun på de kreative brancher og effekten er ret veldokumenteret i mere "normale" brancher, hvor bl.a. kønskvoter har haft mange positive effekter, men selvfølgelig også en masse fordomme, for dem der er glad for sexisme.
Tillæg: Min primære anke er når folk brokker sig over sådan en serie som denne og kalder den woke, og antyder at x, y, eller x er med pga. en eller anden given kvote, eller fordi producer x eller firma vil være politisk korrekt.
Jeg kan ikke komme til at tænke på et eksempel, hvor det ikke var en antagelse 100% baseret på brokkehovedets bias. Fordi med mindre produktionsselskabet eller folkene bag går ud og specifikt siger at denne specifikke skuespiller er valgt pga. politiske hensyn, jamen, så er motivationen bag jo et rent gæt. Og den motivation kan jo ligeså godt være, at Amandla Stenberg (i dette tilfælde) faktisk er den bedste kvinde til jobbet.
Det kan så sagtens være at serien viser sig at være noget bras, men altså, det var jo ikke Temuera Morrisons eller Ming-Na Wens skyld at The Book of Boba Fett var noget skidt. Der ligger ansvaret nok nærmere hos enten forfatterne eller de folk over Lucasfilm folkene, der pressede for at få en masse content til Disney Plus, uden at tage hensyn til kvaliteten af det.
Jeg kan heller ikke tænke på et eksempel på det modsatte, at nogen har brokket sig over at eksempelvis Jesus bliver spillet af Jim Caviezel, der stammer fra en familie med europæisk baggrund, eller en hvilken som helst anden meget nordeuropæisk udseende mand, til trods for at Jesus jo nok nærmere havde sort hår, brune øjne og var moderat brun i huden, grundet hvor han antageligvis kommer fra. Der er da solid grobund for at kalde det en politisk casting.
Man skal være varsom med at kommentere på dine indlæg. For man får altid en roman tilbage i hovedet :-)
Jeg er som sådan enig i det meste du skriver. Jeg har dog aldrig været den store fan af kvoter. Og det hænger nok sammen med, at jeg er opdraget med, at "enhver er sin egen lykkes smed".
Det var et positivt budskab at give sine børn i sin tid. Men jeg kan da godt selv høre, at det klinger lidt usolidarisk og meget højreorienteret i dag. Ikke desto mindre står jeg ved det. Man kan jo ikke løbe fra, at man er et produkt af sin opvækst.
