Trailer: Intens trailer til Ryan Reynolds og Jake Gyllenhaals sci-fi-thriller "Life"
Sony Pictures har frigivet den første trailer til deres kommende sci-fi-thriller "Life". Filmen forener Ryan Reynolds og Jake Gyllenhaal, som spiller et par astronauter, der er del af et team, der opdager liv på Mars. Det viser sig, at denne form for liv tvinger dem ind i en situation, hvor de må kæmpe for deres liv.
Den svenske instruktør Daniel Espinosa ("Child 44", "Safe House") er bag kameraet, og manuskriptet kommer fra "Deadpool"-forfatterne Paul Wernick og Rhett Reese. Projektet har været i stand til at tiltrække nogle store navne med folk som Jake Gyllenhaal, selveste Deadpool, Ryan Reynolds, og "Mission: Impossible - Rogue Nation"-stjernen Rebecca Ferguson som filmens kvindelige hovedrolle.
Filmen fortæller historien om seks besætningsmedlemmer på Den Internationale Rumstation, der er på forkant med en af de vigtigste opdagelser i menneskets historie: de første beviser for udenjordisk liv på Mars. Som besætningen begynder at foretage målinger, ender deres metoder med at have utilsigtede konsekvenser, og livsformen viser sig at være mere intelligent, end nogen nogensinde havde forventet.
"Life" har premiere i maj 2017. Traileren kan ses herunder: