Hvilke blockbusters har - siden 09, haft større kulturel påvirkning?
Man skal nok lidt år ud, for at kunne spotte hvilken påvirkning en film har haft, men jeg kan da komme på et par titler så'en umiddelbart.
Selvom jeg ikke er fan af Nolans film, kan der nok ikke herske meget tvivl om, at Inception har haft en ret stor betydning. Måske også Interstellar, selvom det sikkert er for tidligt til at sige noget med sikkerhed.
Avengers er en anden titel. Selvfølgelig bygger den sin succes på de film der kommer før, men jeg kan ikke komme på mange eksempler på en film, der på sin vis kræver at man har set 4-5 andre film, for at lære figurerne at kende. Samtidig tjente den masser af penge og viste, at man faktisk kan opbygge et succesfuldt univers, der er spredt over en masse film, hvilket har gjort at en række andre selskaber prøver at gøre præcis det samme. DC-universet og "Kaiju-universet" (med bl.a. Godzilla og King Kong, der har endda været tale om et crossover med Pacific Rim) er to eksempler, men man prøver åbenbart også at stable et shared universe på benene med de klassiske Universal-mosters og taler om noget Hasbro-univers med G.I. Joe, M.A.S.K. og måske Transformers.
Og så er der selvfølgelig Battleship, men det siger jo næsten sig selv.