..men vudden'!? (endda sort,galgen humor, m.m. - kommer til kort) omkring... :-(
Tarantino laver film baseret på Charles Manson-mordene
Ifølge The Hollywood Reporter kommer Quentin Tarantinos næste spillefilm til at omhandle den berygtede kultleder og seriemorder Charles Manson, hvis disciple myrdede instruktør Roman Polanskis højgravide hustru, Sharon Tate, i 1969.
Det bliver dermed første gang, at Tarantino laver en film baseret på virkelige hændelser, selvom han tidligere i "Inglourious Basterds" beskæftigede sig med 2. Verdenskrig. Han omskrev dog de historiske hændelser ved den lejlighed.
Ifølge rygterne er Brad Pitt fra netop "Inglourious Basterds", Jennifer Lawrence og Tarantino-veteranen Samuel L. Jackson i spil til at medvirke i den nye film om de grusomme begivenheder.
Tarantino er i færd med at skrive manuskriptet, og filmen har endnu ikke en officiel titel. Med tanke på instruktørens tidligere film bliver det yderst interessant at se, hvilken stil og vinkel Tarantino vil benytte til at fortælle sin historie, som han også selv instruerer.
Nu 82-årige Charles Manson afsoner sin livstidsdom i Californien på nu 46. år.