Trailer: Trailer til Netflix' seriemorder-serie "Mindhunter" skabt af David Fincher

Netflix har nu udgivet traileren til "Mindhunter" – efterårets nye krimiserie, der er skabt af stjerneinstruktøren David Fincher.

I "Mindhunter" drager to FBI-agenter (Jonathan Groff og Holt McCallany) ud på en ildevarslende, dybdeborende odyssé for at klarlægge de brutale svar blandt seriemordere og voldtægtsforbrydere. For at kunne pågribe de farligste og mest depraverede seriemordere må FBI lære, hvordan de tænker – for hvordan overgår man galskaben og kommer den i forkøbet, hvis man ikke forstår den eller dens tanker?

Groff er kendt fra tv-serier som "Glee" og "Looking". McCallany har som habil karakterskuespiller kunnet ses i en masse henover årene, og han har tidligere arbejdet sammen med Fincher på "Alien 3" og "Fight Club".

David Fincher har selv instrueret tre afsnit af serien. Derudover består instruktørholdet af Asif Kapadia ("Senna"), Andrew Douglas ("The Amityville Horror") og danske Tobias Lindholm ("Krigen").

David Fincher var også tidligere med til at skabe det politiske drama "House of Cards" for Netflix, hvor serien blev en stor succes. Ydermere har den populære instruktør stået bag kameraet på flere krimier, såsom "Se7en" og "Zodiac".

"Mindhunter" får premiere 13. oktober på Netflix. Du kan se traileren herunder.

Kommentarer

Trailer til Netflix' seriemorder-serie "Mindhunter" skabt af David Fincher

  • 0

    Det ser aldeles fremragende ud og har meget af Finchers touch over det. Selv om i hvert fald traileren og sikkert også de afsnit som Fincher har instrueret bærer meget præg af ham, så er det dog ikke ham som har skabt serien. Det er Joe Penhall. Fincher er "blot" instruktør og producer på serien. Ligesom House of Cards heller ikke er skabt af Fincher. Hvor meget indflydelse han så har haft på Joe Penhall, skal jeg ikke kunne sige.

    Whispering Horse 2-08-17 20:26

  • 0

    Bliver i øvrigt interessant at se hvad han får ud af World War Z, som lige pludselig er blevet en interessant opfølger.

    Whispering Horse 2-08-17 20:33

  • ★★★★0

    Jeg har svært ved at se hvad Fincher kan tilføje World War Z. Jeg tror han tager lidt let på det a la The Game, Panic Room, det gør han indimellem. 

    Serien derimod ser ret spændende ud. 

    Babo 2-08-17 20:55

  • 0

    Fincher tager aldrig let på noget som helst, i hvert fald ikke bedømt ud fra de "behind the scenes" og interviews jeg har set med folk der har arbejdet sammen med ham. Jeg har ikke på fornemmelsen at det er bestillingsarbejde, det ligner ikke Fincher, som vil have tingene på sin måde eller slet ikke og der hjælper det nok også at hans gode ven Brad Pitt er medvirkende.

    Ikke mindst er der en interessant historie at fortælle i World War Z som jeg er sikker på at Fincher kan formidle. Spørgsmålet er så om han vil følge bogen tæt eller blot tage udgangspunkt i bogen, som den første film.

    Whispering Horse 2-08-17 21:45

  • ★★★★★★0

    Jeg har svært ved at se hvad Fincher kan tilføje World War Z. 

    Du mener pludselig, få timer senere, ikke at en dygtig instruktør kan løfte en film;-) Interessant, muhahahaha:-P

    T. Nielsen 2-08-17 22:12

  • ★★★★0

    Fincher tager aldrig let på noget som helst, i hvert fald ikke bedømt ud fra de "behind the scenes" og interviews jeg har set med folk der har arbejdet sammen med ham. Jeg har ikke på fornemmelsen at det er bestillingsarbejde, det ligner ikke Fincher, som vil have tingene på sin måde eller slet ikke og der hjælper det nok også at hans gode ven Brad Pitt er medvirkende.

    Ikke mindst er der en interessant historie at fortælle i World War Z som jeg er sikker på at Fincher kan formidle. Spørgsmålet er så om han vil følge bogen tæt eller blot tage udgangspunkt i bogen, som den første film.

    Men det kunne netop ligne Fincher light eller på fartpilot. The Game, Panic Room, Benjamin Button. Det er dog stadig solidt arbejde. Blot ikke mandens topniveau. Jeg ser altid en Fincher film. Også World War Z. Men havde nu set noget andet fra ham må jeg tilstå. 

    Babo 2-08-17 22:57

  • ★★★★★0

    Hvad baserer du det på, at Fincher har taget let på de nævnte projekter? Er det at du personligt ikke finder dem lige gode? 

    Lars! 3-08-17 12:28

  • ★★★★2

    'Tager let' er måske et forkert ord. Intet er let, når det kommer til film. Fincher er blandt mine favoritinstruktører. Men det er sådan ca hver anden gang, han disker op med noget stort. Jeg vil kort opsummere hans karriere: 

    Først laver han Alien 3, som er bras. I know, jeg kender godt historien bag. Men bras, ikke desto mindre. Næste projekt Se7en. Et mesterværk. Så laver han The Game. Fin thriller, men det er en jeg betegner lidt som Fincher-light uden de helt store ben i. Dernæst laver han Fight Club. Et mesterværk. Store ambitioner og visioner. I 2002 laver han så Panic Room, en ganske ordinær thriller uden store armbevægelser. Intet særligt i min bog. 5 år frem får vi Zodiac. Et mesterværk. Fuld af ambitioner. Året efter laver han en slags oscar-darling film Benjamin Button, som igen føles undervældende i forhold til mesterværkerne. Så kom The Social Network, som er ret fantastisk igen, for så året efter at skuffe igen med Dragon Tatoo, en for mig unødig genindspilning og ofte ikke vellykket film. Så laver han sgu Gone Girl tre år senere, som er ret fantastisk. Så altså, konklusionen er lidt, at han har nogle udfald og vælger indimellem nogle lettere projekter, måske for at afstresse eller noget. Og World War Z kunne ligne en 'lettere omgang' fra Finchers hånd, men det er spekulationer, så... det er muligt filmen bliver ret fantastisk, det må komme an på en prøve, men umiddelbart ikke lige et projekt jeg tænker 'YES' om. Men det er Fincher og den skal ses. Forventninger er ikke høje på nuværende tidspunkt, men det kan ændre sig. 

    Babo 3-08-17 13:41

  • ★★★★★1

    Accepterer det svar. 

    Lars! 3-08-17 13:33

  • ★★★★★0

    Ja, "Mindhunters" ser nu ganske fedt ud. Jeg kender kun Jonathan Groff fra tv-serien "Looking", hvor han lavede en rigtig god præstation. Det er så godt nok en helt anden type rolle, så det bliver spændende at se, om han kan gøre det overbevisende som FBI agent. Lige umiddelbart ser det da bestemt lovende ud. 

    NightHawk 3-08-17 13:50

  • ★★★★0

    Accepterer det svar. 

    Det er sgu svært at acceptere, at nogen kalder "Alien 3" for bras :(

    Åkepool 3-08-17 23:10

  • ★★★★★0

    Det er sgu svært at acceptere, at nogen kalder "Alien 3" for bras :(

    Næ. 

    Lars! 4-08-17 08:20

  • 0

    Alien 3 directors cut er meget undervurderet i min bog. Et mesterværk i forhold til bio release. 

    PatrickJane 4-08-17 18:24

  • ★★★★0

    Bras i mine øjne uanset cut. Jeg har ingen interesse i det take, som Fincher og co tog. Jeg har ellers givet den et par chancer og det er slut nu. 

    Babo 4-08-17 18:45

  • ★★★★★2

    Alien 3 directors cut er meget undervurderet i min bog. Et mesterværk i forhold til bio release. 

    Den er i hvert fald bedre end Covenant!

    David Lund 4-08-17 19:04

  • ★★★★★★0

    Bio udgaven af Alien3 ville jeg hellere ikke kalde bras, men det er tæt på. Den er mere på niveau med det R. Scott levere i universet i dag, end den er på niveau med de to mesterlige første Alien film (hvor især Scott's den første står ualmindelig slidstærk i forhold til tiden). 

    DC udgaven (uden D;) overraskede mig dog positivt og jeg ratede den 6/10. Jeg genser den dog næppe, så jeg helt ved om det holder. Bio udgaven fik 4/10, nok også da jeg så den oprindeligt i biografen, hvor jeg godt nok IKKE var imponeret!

    T. Nielsen 4-08-17 19:08

  • ★★★★★1

    Chris Stuckman drøftede Alien3 med en fan af filmen. Ret informativt. youtu.be/q_r6AWJRV38 

    Lars! 4-08-17 19:10

  • 0

    Jeg synes også at Aliens 3 får nogle unødige hug undervejs. DC retter op på en del og virker som en mere fungerende film. Det eneste jeg bider mærke i nu, når jeg ser den, er at Xenomorphen er så outdatet og sprælsk, at det ødelægger filmoplevelsen.

    Kyllingebenet 4-08-17 19:17

  • ★★★★★0

    Jeg kan nu også rigtig godt lide "Alien 3 " i DC cuttet, selv om detaljen med det dyr alien'en popper ud af altid har generet en del og det samme med effekterne visse steder angående monstret der ser temmelig skidt ud.

    "Alien 3 " er også den film i den gamle serie, som har mest religiøs subtext, så hvis man interesserer sig for den del af Alien universet, er der rigtig meget at komme efter her på den front. 

    NightHawk 4-08-17 20:46

  • ★★★★★2

    Lige for god ordens skyld, så findes der ikke et Director's Cut af "Alien 3", men et Assembly Cut. Fincher havde intet at gøre med den sammensætning.

    Kruse 4-08-17 21:51

  • ★★★★★0

    Ham Kruse siger noget vigtigt der. 

    Lars! 4-08-17 21:56

  • ★★★★0

    Det er rigtigt. På mange måder er det slet ikke en film af ham. Han har jo ikke lavet en dårlig film ellers. 

    Babo 4-08-17 21:57

  • 1

    Ham Kruse siger noget vigtigt der. 

    Men Thomas kom ham i forkøbet.

    DC udgaven (uden D;)

    Kyllingebenet 4-08-17 22:01

  • ★★★★★★0

    Men Thomas kom ham i forkøbet.

    Nemmerlig....Godt at se at nogen her bruger hovedet;-)

    T. Nielsen 4-08-17 22:06

  • ★★★★★0

    AC/DC 

    Lars! 4-08-17 22:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen