Trailer: Alicia Vikander sparker røv i første trailer til "Tomb Raider"

Nu kan publikum omsider for alvor se Alicia Vikander sparke røv i rollen som Lara Croft i den første lange trailer til "Tomb Raider", der kan ses herunder. 

Vikander, som vandt en Oscar for sin rolle i "Den danske pige", har i den nye reboot overtaget rollen som kvindernes svar på Indiana Jones efter Angelina Jolie, der gav den som Croft i 00'erne. Eventyrene er baseret på den populære videospil-franchise, som første gang så dagens lys i midten af 1990'erne.

I filmen springer Croft ud som fuldblods-actionheltinde, da hun kommer på sporet af sin fars sidst kendte destination i Japan, efter at han forsvandt, da Lara var ganske ung. Indtil da har hun levet en selvstændig omend triviel skyggetilværelse i London uden anelse om, hvilke halsbrækkende eventyr og mysterier der venter i horisonten.

"Tomb Raider" er instrueret af nordmanden Roar Uthaug ("Bølgen"), og den rammer biograferne i marts 2018.

Kommentarer

Alicia Vikander sparker røv i første trailer til "Tomb Raider"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen