Jeg har det lidt blandet med klassikere vist fra DCP. Det kan være virkeligt flot, men jeg har desværre også oplevet det modsatte: da Imperial for et par år siden viste en digital udgave af It's a Wonderful Life, var kopien stort set skrubbet ren for filmkorn. Det så vildt unaturligt ud. (Det blev så heller ikke bedre af, at det tog dem 20 minutter at finde ud af, at de havde startet filmen med et tale-til-syn-lydspor for blinde. Vi fik heldigvis allesammen en fribillet ud af det.)
Det er vist efterhånden kun Cinemateket, man kan være heldig at finde "rigtig" film i (nå ja, og så Husets Bio - men det er mest exploitation). Selv Cinemateket er dog ikke for gode og skifter mere end gerne filmrullerne ud med digitale versioner, når de har mulighed for det. Sidst de viste Motorsavsmassakren, anvendte de fx en amerikansk DCP på trods af, at Cinemateket selv har en stort set perfekt 35mm-kopi i arkivet.
Det var derfor en stor fornøjelse at være til Faces in the Dark i weekenden i Husets Bio. Her var ALT ægte film på 16 og 35mm og de fleste i virkeligt gode kopier. Det var sgu fedt at se Kathryn Bigelows 80'er-klassiker Near Dark fra en flot, gammel, dansk (!) biografkopi.
Sådan havde jeg det også da jeg så The Longest Day på BD. Nogen har vist hygget sig gevaldigt med DNR.