Quentin Tarantino skal måske skrive og instruere den næste "Star Trek"-film

Tarantino, en trofast trekkie, har diskuteret sin idé til franchisens 14. spillefilm med produceren J.J. Abrams.

Tarantino har i øjeblikket travlt med forberedelserne til sin film om den nyligt afdøde seriemorder Charles Manson, mens Abrams arbejder på "Star Wars: Episode IX".

Alligevel har d'herrer fundet tid i skemaet til at mødes og diskutere Tarantinos idé til den næste og fjortende "Star Trek"-film, som Abrams formentlig skal producere ligesom de tre seneste "Star Trek"-film.

Paramount afviser at kommentere rygterne over for The Hollywood Reporter, som har hørt om Tarantinos pitch fra flere kilder.

"KLINGON, MOTHERFUCKER, DO YOU SPEAK IT?!"

Historien virker bestemt heller ikke usandsynlig, idet Tarantino altid har været kendt som en trekkie. "Kill Bill: Vol. 1" lagde sågar ud med et citat fra en af Tarantinos yndlingsfilm: "Star Trek II: The Wrath of Khan".

Og for et par år siden diskuterede Tarantino i øvrigt en idé til en ny "Star Trek"-film i podcasten The Nerdist.

Den seneste "Star Trek"-film, "Star Trek Beyond", fik en relativt varm modtagelse af både fans og kritikere, men den indtjente blot 343 mio. dollars på verdensplan. "Star Trek"-franchisen er dog stadig en af Paramounts mest succesrige franchises, og hvis de vitterligt får beamet Tarantino om bord, vil sci-fi-sagaen sikkert få vind i rumsejlene igen.

Ifølge The Hollywood Reporter mødes Tarantino snart med nogle manuskriptforfattere, som skal hjælpe med at få "Star Trek"-manuskriptet på plads, mens han arbejder på sin Charles Manson-film. Senere vil Tarantino tage stilling til, om han vil skrive det endelige manuskript til filmen og instruere den.

Kommentarer

Quentin Tarantino skal måske skrive og instruere den næste "Star Trek"-film

  • ★★★★★0

    JA TAK, for fanden!! Det har været en personlig drøm for undertegnede, lige siden jeg for talløse år siden fandt ud af, at manden var trekkie. Giv ham nøglerne og lad ham lave nøjagtigt den film, han har lyst til!

    The Insider 5-12-17 04:04

  • 1

    Det er skørt nok til at det kan blive rigtig godt!

    Superknys 5-12-17 05:06

  • 1

    Bliver spændende med en R-rated Star Trek med 250 fucks på Klingon :-D

    Nagash 5-12-17 06:01

  • ★★★★★1

    Ser frem til den lange snak mellem Red Shirts'ne, og deres skæbne.

    Elwood 5-12-17 08:45

  • ★★★★★1

    Forventer at Enterprise støder på en pissed-off Mace Windu. 

    Lars! 5-12-17 08:59

  • ★★★★★★1

    Jeg kan ikke finde ud af om jeg synes det er “a match made in heaven or hell”, men uanset skal det nok blive interesant....Hvis og der er et stort HVIS bilder jeg mig ind, at de ikke forsøger at tvinge QT i spændetrøjen og rette ind af kommercielle årsager. 

    T. Nielsen 5-12-17 09:00

  • ★★★★★★2

    Måske bliver det endelig en interessant QT-film!

    Zero Cool 5-12-17 09:03

  • ★★★★★1

    Der er vel ingen på dette tidspunkt, som ville forsøge at tøjle QT. Hans kreative frihed har jo normalt også været lig med kommerciel succes.

    Lars! 5-12-17 09:05

  • ★★★★★★0

    Der er vel ingen på dette tidspunkt, som ville forsøge at tøjle QT. Hans kreative frihed har jo normalt også været lig med kommerciel succes.

    Det er jeg ikke fuldt ud overbevist om, da jeg bilder mig ind at der er forskel på de budgetter han normalt arbejder med og så disse vanvittige blockbuster budgetter på 180-300 mil. Jeg ved det naturligvis ikke, det er ren spekulation. Jeg har blot læst nok om Hollywood til at INTET kan overraske mig. 

    T. Nielsen 5-12-17 09:14

  • ★★★1

    Haha. Jeg ville se den. Men det kommer jo ALDRIG til at ske venner :)

    gi-jones 5-12-17 09:57

  • ★★★★★★1

    Haha. Jeg ville se den. Men det kommer jo ALDRIG til at ske venner :)

    Sjovt, det er også min tanke. Wishful thinking. Var det ikke også QT der engang var ude med snak om at han gerne ville iscenesætte en 007 film?

    T. Nielsen 5-12-17 11:00

  • ★★★★★0

    Sjovt, det er også min tanke. Wishful thinking. Var det ikke også QT der engang var ude med snak om at han gerne ville iscenesætte en 007 film?

    Oh yes! Tarantino præsenterede faktisk ideen om at reboote Bond med “Casino Royale”, før det overhovedet blev officielt. Damn, hvor ville jeg også gerne have set dén film!

    Jeg tør næsten heller ikke tro på, at Tarantino får lov til at overtage Trek. Men skørere ting ER sket i Hollywood, og eftersom Tarantino jo også er en sindssygt intelligent mand, som OGSÅ er fan, så er han jo udmærket klar over, at R-rating, blodbad og “fucks” ikke just er hverdagskost i Trek. Og mon ikke han godt kunne tænke sig at prøve at arbejde med et franchiseprojekt i denne størrelsesorden, bare for at dyppe tæerne i noget andet? Naturligvis forudsat, at han får pænt stor kreativ frihed - men jeg kan da heller ikke forestille mig andet, særligt med guldkalven Abrams som Tarantinos partner. Jeg bliver ved med at krydse fingre! Jeg troede heller aldrig, at Greengrass og Damon ville arbejde sammen igen på en ny Bourne, og det var en drøm af samme kaliber. Som så selvfølgelig mundede ud i en fuser... :’(

    The Insider 5-12-17 12:50

    Jeg tror bestemt også at QT kan skabe en ST, der holder sig indenfor “grænserne”, uden at han føler han går på kompromis, om han får lov. Mener også han udtalte at han med Bond jo netop havde interesse i at respektere seriens tone, men at han gerne ville forsøge at ramme Bond classic? Jeg tror han kunne skabe en perfekt Bond-film. 

    Spielberg ville engang gerne lave Bond, men fik ikke lov, da han ikke var brite siges det. Så lavede han Indy i stedet og det er et byt jeg ikke skal beklage. 

    T. Nielsen 5-12-17 14:09

  • ★★★★★★1

    Man er jo heller ikke fan af noget for at ødelægge det. Tværtimod. 

    T. Nielsen 5-12-17 14:10

  • ★★★★★1

    Ikke ondt ord om Justin Lin og Star Trek Beyond, men man ku sige, hvis han ku få lov til ST, hvorfor sku Tarantino så ikke også få lov, var det virkelig alle hans Furious film der gav Justin Lin tjansen ?

    Tarantino er da også garant for god indtjening i biograferne er mit indtryk.

    Elwood 5-12-17 14:54

  • ★★★★★★1

    Det er jeg ikke fuldt ud overbevist om, da jeg bilder mig ind at der er forskel på de budgetter han normalt arbejder med og så disse vanvittige blockbuster budgetter på 180-300 mil. Jeg ved det naturligvis ikke, det er ren spekulation. Jeg har blot læst nok om Hollywood til at INTET kan overraske mig. 

    Jep, QT's højeste budget har været 100 millioner dollars, ellers ligger han normalt en del lavere og Hateful 8 kostede "kun" 44 millioner, men ok, det var jo næsten et teaterstykke, så de fleste penge er nok gået til fremkaldelse af 70 mm. film.

    Det er svært at sige med sikkerhed om QT nødvendigvis er garant for habil indtjening, når det er et projekt som Bond, eller en hvilken som helst anden franchise.

    Godt nok er han mere genkendelig end en gut som Justin Lin, men det kan jo ligeså godt betyde at folk har en holdning til ham på godt og ondt, og der er jo ingen garanti for, at hans eksisterende fanbase "følger med", da man kunne forestille sig at de mest er interesseret i hans originale materiale.

    QT er dog altid gået fra en film med et habilt overskud, men om det direkte kan oversættes til en kassesucces, når budgettet pludselig er 1½ gange større end hvad han tidligere har arbejdet med, som du selv er inde på, er jo det store spørgsmål.

    Hvis rygterne er sande, kan det jo være at han bare skal være forfatter på filmen og ikke instruktør. Jeg har ihvertfald svært ved at se en mand som ham, der er vant til at have 100% frie rammer, arbejde på en franchise-film som Bond.

    Zero Cool 5-12-17 15:10

    Amen brother. Mere behøver jeg vist ikke sige der.

    T. Nielsen 5-12-17 15:34

  • 1

    Jeg har været fan af Tarantino i mange år, men jeg synes hans seneste film har været noget varierende i det. Det har måske haft noget at gøre med, at han spiller i sin egen boldgade (som er et meget bevidst valg). Da han lavede sine første film og bedste film, havde han sandsynligvis ikke den store fokus på hans 'legacy' osv., som han har i dag. Hans dialog og hans eksekvering af den, er næsten ved at blive en cliché af sig selv. Derfor er denne nyhed forfriskende, men jeg tror ikke på at han ender i instruktørstolen på dette projekt.

    Bobby Long 5-12-17 17:48

  • 0

    Det kan da kun blive bedre, for det har da ramt bunden... Men kan ikke lige se Tarantino lave Star Trek. Han lidt unikke måde med film passer ikke lige ind i det univers :)

    Geekalot 5-12-17 20:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen