Får vi så scenen hvor han til en fest i sin soldatertid, sagde til sine soldaterkammerater om de skulle se et kongeligt lem.....Det er sandsynligvis ikke sandt, men var en historie der kørte da jeg var husar:-)
Kontroversiel dansk instruktør overvejer tv-serie om Kronprins Frederiks vilde ungdom
Christian Tafdrup, der i øjeblikket hitter med den kontroversielle "En frygtelig kvinde", overvejer at kaste sig over en tv-serie om Kronprins Frederiks unge dage. Det skriver Kendte.dk.
Tafdrup har tidligere præsenteret idéen for TV2 og Filminstituttet, men de trak sig for tre år siden fra projektet.
Manuskriptet kom dengang Se og Hør i hænde, der kunne afsløre, at det indeholdt saftige detaljer om sex, trekanter og kokain. Disse scener skulle dog sidenhen være blevet droppet.
Nu har Christian Tafdrup så fået kontakt med en af kronprinsens gode venner, der kan fortælle om Frederiks vilde unge dage. Den nu 49-årige kronprins har angiveligt givet vennen lov til at spill the beans.
Dog skulle kronprinsens tidligere kærester – Nina Klinker Stephensen, Malou Aamund, Maria Montell, Katja Storkholm og Bettina Ødum – alle have afslået at medvirke til udviklingen af projektet.
Til Kendte.dk fortæller Tafdrup, at det dog ikke er sikkert, at det bliver til noget: "Sandt nok overvejer jeg det, men ved slet ikke, om det kan eller skal sættes i gang."