Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★★2

    Du er med i bunkepulet, Riqon. Du ligger bare nederst ;) I må vist være gode til at sige det med blomster. Røvslikkere!!

    Babo 1-02-18 15:40

  • ★★★★★★0

    Misundelse siges at være en grim ting Babo, men måske nok også meget menneskelig. Så du er tilgivet, som altid;-P

    T. Nielsen 1-02-18 15:49

  • ★★★★★1

    Du er med i bunkepulet, Riqon. Du ligger bare nederst ;) I må vist være gode til at sige det med blomster. Røvslikkere!!

    Den kommentar fik du en i stjernen for. 

    Lars! 1-02-18 16:06

  • ★★★★0

    Den kommentar fik du en i stjernen for. 

    Jeg ville også selv have givet mig en, hvis man kunne. 

    Babo 1-02-18 16:33

  • ★★★★★★1

    Jeg ville også selv have givet mig en, hvis man kunne. 

    Du kan vel bruge en agurk:-D

    T. Nielsen 1-02-18 16:43

  • ★★★★★★2

    Gulerødder er bedre. (Man kan bedre skrælle den passende form... Tror jeg!)

    davenport 1-02-18 17:26

  • ★★★★★★0

    Hahahaha:-D

    T. Nielsen 1-02-18 17:31

  • ★★★★0

    Gulerødder er bedre. (Man kan bedre skrælle den passende form... Tror jeg!)

    Jeg tror du ved det, din røver. 

    Babo 1-02-18 18:18

  • 0

    Så har TDC købt MTG koncernen. Det bliver interessant at se hvad det kommer til at betyde for forbrugerne.

    Whispering Horse 1-02-18 19:48

  • ★★★★★1

    Jeg gør sjældent brug af denne tråd til at skrive om mit privatliv, men i det her tilfælde føler jeg alligevel, at jeg har brug for at lukke noget ud. I dag har været den værste dag i mit liv. Tirsdag i sidste uge blev min far indlagt på hospice, men selvom at der i første omgang blev snakket om et midlertidigt, symptomlindrende ophold, så er det lige pludseligt gået stærkt i den forkerte retning. I går eftermiddag var han ikke til at få meget kontakt med, og klokken 03.24 i nat fik jeg så et opkald om, at det var lige oppe over. Fem minutter før jeg ankom sov han stille ind.

    Det er kun lige over et år siden at han fik konstateret nyrekræft, og i januar sidste år fik han opereret den kraftramte nyre væk. De fik åbenbart ikke det hele med, da det efterfølgende spredte sig. Men det var som sådan ikke kræften direkte der endte med at tage livet af min far. I over 40 år har han levet med en lungevævssygdom, men kræften og formentligt også behandlingen var for hårdt for hans lunger, og han fik sværere og sværere ved at optage ilt. I nat gav hans lunger desværre fortabt. Han blev 63 år gammel.

    Siden jeg blev færdig med min uddannelse i oktober 2016 har jeg været arbejdsløs, og da jeg ikke længere kunne bo på mit kollegium, valgte jeg at flytte hjem til min far. Dengang var det selvfølgelig ikke så fedt at skulle flytte hjem igen, men med den forfærdelig kontekst i mente, så er jeg glad for at det endte med dette. Jeg værdsætter den ekstra tid vi fik sammen, selvom at det ikke altid var lige sjovt på grund af hans sygdomsforløb. Vi nåede heldigvis at få snakket testamente og sidste vilje igennem, og der bliver taget hånd om økonomiske forhold, lejlighed og sommerhus.

    Han har altid været der for mig, og jeg kommer til at savne ham enormt.

    Hvil i fred.

    Kruse 1-02-18 21:34

  • ★★★★1

    Mine varmeste tanker og kondolencer, Kruse. Det er jeg virkeligt ked af at høre! Men det er trods alt dejligt for både dig og mindst lige så meget for din far, at i fik mulighed for at bruge ekstra meget tid sammen det sidste stykke tid.

    dyg 1-02-18 21:59

  • ★★★★★★0

    Det er jeg oprigtigt ked af at høre Kruse:-( De varmeste og dybeste tanker herfra <3 Som Dyg er jeg glad for i fik brugt mere tid sammen den sidste tid. Håber du, hvis ikke nu, sp en dag føler du fik sagt ordentlig farvel, også selv om du ikke nåede frem før han døde. 

    T. Nielsen 1-02-18 22:09

  • ★★★★0

    Pyha. Må jeg kondolere, Kruse. 

    Babo 1-02-18 22:22

  • ★★★★★0

    Det er jeg virkelig ked af at høre, Kruse.

    Men rigtig godt at læse, at i fik mere tid sammen og snakket sammen det sidste stykke tid, hvor han var syg. Det må trods alt være nogle gode minder at have i denne svære periode. De bedste og varmeste tanker til dig og din familie herfra. 

    NightHawk 1-02-18 22:26

  • ★★★0

    Det gør mig virkelig ondt at høre, Rasmus. Det lyder som en hård omgang, men det er dog også dejligt at læse, at I har fået delt meget tid sammen. Sådan noget husker man for evigt. Alle de varmeste tanker herfra.

    Benway 1-02-18 22:30

  • ★★★0

    Kondolere Kruse, de varmeste tanker til dig og din familie.

    MadMartigan 1-02-18 22:35

  • ★★★0

    Fandme hårdt, det er jeg rigtigt ked af at høre. Godt at I fik den sidste tid sammen, Rasmus - det betyder rigtigt meget. Selvom det nok ikke føles sådan lige nu. Pas på dig selv. 

    Dolphinfriendly 1-02-18 22:40

  • ★★★★★0

    Kondolerer Rasmus, meget trist at høre, men godt at I fik en god tid sammen til slut. Min egen far døde, da jeg var 14, og den afslutning jeg fik med ham efterlod desværre meget uafklaret. Det er så vigtigt for os, som er tilbage. 

    Lars! 1-02-18 23:35

  • ★★★★0

    Det gør mg rigtig ondt at høre Kruse :( Alt for ung en alder. Men godt at høre I fik værdifuld tid sammen. Alt det bedste herfra.

    Bruce 1-02-18 23:43

  • ★★★1

    Øv for en omgang, Kruse. Men som andre skriver, så var det altid noget, at i nåede at få en masse god tid sammen.

    Min egen far døde for to år siden, blot 54 år gammel. Vi havde en lang periode - fra jeg var 9-10 år til jeg var 22 - hvor vi slet ikke talte sammen. Her efterfølgende har jeg ofte tænkt på, hvor glad jeg er for de minder, vi nåede at skabe i de otte år sammen efter kontakten blev genskabt, inden han sov ind. 

    De varmeste tanker herfra.

    HonoDelLoce 2-02-18 01:32

  • ★★★★0

    Det er jeg sku ked af at høre Kruse - sender varme tanker din vej.

    chandler75 2-02-18 11:37

  • ★★★★★★0

    Kondolerer man! Det er kun lidt over et halvt år siden jeg oplevede det samme, i samme alder. Det er fanme noget fuck!

    davenport 2-02-18 12:10

  • ★★0

    Kondolere Rasmus. Det er jeg ked af at høre :’(

    Tiany 2-02-18 12:55

  • ★★★★★9

    Af hjertet tak allesammen for jeres kondolencer. Der er intet andet onlinefællesskab jeg er en del af eller har været en del af(måske bortset fra dele af den side vi ikke nævner, som Moovy opstod fra), hvor det ville falde mig ind at dele noget så privat som dette, men Moovy er bare lidt som en ekstra familie, på trods af forskelligeheder og uenigheder. Især i tråde som denne, hvor sammenholdet er stærkt. Jeg er enormt glad for at et fællesskab som dette eksisterer.

    Kruse 2-02-18 14:52

  • ★★★★0

    Indimellem må man også ud med tingene og selvom jeg heller ikke deler SÅ private ting online, så er moovy trods alt ikke det værste sted til det :)

    Babo 2-02-18 14:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen