Trailer: Tom Cruise er tilbage som superagent i "Mission: Impossible – Fallout"!

Næste kapitel i spionsagaen lander i biograferne 26. juli.

Paramount Pictures har løftet sløret for den første trailer til deres kommende actionfilm "Mission: Impossible – Fallout". Ligesom i de fem foregående i serien er Tom Cruise igen frontmand i nyeste skud på stammen, hvor spionorganisationen IMF påny skal forsøge at redde verden fra en overhængende trussel.

I "Mission: Impossible – Fallout" befinder Ethan Hunt (Tom Cruise) og hans allierede sig nemlig i et kapløb med tiden, da en mission går galt. Samtidig vender terroristen Solomon Lane (Sean Harris) tilbage for at tage sin hævn over superagenterne, mens situationen tilspidses yderligere af en række nye aktørers indblanding.

Filmen byder på en masse velkendte ansigter fra franchisens fem første dele, heriblandt Simon Pegg, Ving Rhames, Alec Baldwin og Rebecca Ferguson. Derudover er Henry Cavill, Angela Bassett og Vanessa Kirby såmænd også med på vognen.

Bag det næste spion-eventyr står Christopher McQuarrie, der i 2015 gav os "Mission: Impossible – Rogue Nation".

"Mission: Impossible – Fallout" suser ind i på biograflærrederne 26. juli. Du kan se filmens trailer herunder.

Kommentarer

Tom Cruise er tilbage som superagent i "Mission: Impossible – Fallout"!

  • 0

    Det ser - hvad ikke overrasker mig - rigtig godt ud. God, gedigen underholdning som altid.

    B(ack agai)N 5-02-18 15:18

  • ★★★★0

    Den ser satme fed ud. Sådan skal action filmes. 

    Babo 5-02-18 15:19

  • ★★★★★1

    Hver gang jeg læser navnet Ethan Hunt, så tænker jeg på Ethan Hawke. Er andre ofre for samme forbandelse? 

    Lars! 5-02-18 15:28

  • ★★★★★0

    Hver gang jeg læser navnet Ethan Hunt, så tænker jeg på Ethan Hawke. Er andre ofre for samme forbandelse? 

    Yup!

    The Insider 5-02-18 16:16

  • 0

    Den ser satme noller ud. Sådan skal action ikke filmes. 

    Jeg tillod mig lige at rette dine fejl - you are welcome ;)

    Bobby Long 5-02-18 16:46

  • 0

    Wow en fed trailer! 

    Kaversmed 5-02-18 20:29

  • 1

    Er vild med de sidste 2 installments i serien. Og denne her ser for VILD ud

    PatrickJane 5-02-18 20:46

  • ★★★★★0

    Ja, glimrende trailer, men jeg er alligevel ikke helt oppe og ringe over den på samme måde, som jeg var med "Rouge Nation". Puh, og så er Henry Cavill desværre også med. Det trækker ned for mit vedkommende, da jeg har svært ved at tro på, at han ikke vil være ligeså træmands agtig at se på, som han plejer. 

    NightHawk 5-02-18 20:53

  • ★★★1

    Jeg er mest interesseret i at se Henry Cavill uden CGI-fjernet skæg.

    Dolphinfriendly 5-02-18 23:14

  • ★★★★★1

    Flotte billeder, og action ser ud til og være på palds, men jeg fandt personlig selve traileren noget rodet sat sammen.

    Elwood 5-02-18 23:53

  • 0

    I forhold til de andre trailers som er kommet i dag er det her den klart bedste. Det virker til igen at blive endnu en fantastisk underholdende film.

    Whispering Horse 6-02-18 00:43

  • ★★★★★★0

    Flot action og bliver med garanti en underholdende film. Traileren var fin, men jeg blev ikke helt grebet af den.

    T. Nielsen 6-02-18 09:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen