Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★★0

    Der står at det er hvid skuespiller der spiller en asiat der lever i en hvid mands krop?

    Præcis - som det er i bogen også :)

    Er det ikke en hvid mand, der vågner op i en asiats krop? 

    Nope. En (halv)asiatisk mand i en hvid mands krop - i øvrigt med en masse flashbackscener, hvor man netop ser ham i "sit asiatiske hylster".


    Det er nok bare en af de dersens 4. bølgefeminister - som slog hovedet mod klipperne på de første tre bølger og overlevede - som er blevet krænket. 

    Send HEN to panodiler og bed HEN ringe i morgen.

    Det er det helt sikkert. Jeg forstår bare ikke, hvad hun er krænket over?

    Men der er s'gu så meget, jeg ikke forstår :D

    HonoDelLoce 6-02-18 16:25

  • ★★★★2

    Jeg forstår bare ikke, hvad hun er krænket over?

    Men der er s'gu så meget, jeg ikke forstår :D

    Er det ikke netop definitionen på 4. bølgefeminismen af i dag?

    Den er dybt irrationel og går stik imod oplysning, viden, erfaring og fakta.

    Den er 100% følelsesstyret.

    Modsat en del af de gamle dejlige 68 rødstrømper, som ved, at feminisme kort og koncist er ligestilling.

    Bruce 6-02-18 19:42

  • ★★★★★★3

    som ved, at feminisme kort og koncist er ligestilling.

    Men det er jo faktuelt forkert...

    Et par faktaer:

    • Kvinder bliver oftere overfaldet
    • Mænd ansætter oftere mænd (og ofte ansætter kvinder også mænd fremfor kvinder)
    • Feminisme-begrebet indeholder langt mere end ligestillingsbegrebet fra 60'erne - det har udviklet sig
    • Abort er stadig ikke frit - og flere stater i USA har forsøgt at stramme abortlovgivning
    • Der er stadig mange traditionelle kønsroller, der siger, at mænd skal være krigere, mens piger skal være i husmødre (groft sat på spidsen)
    • Og et lille sidespring, som måske ikke hænger 100% sammen med feminisme, men sideløbende er kønsidenfikationsspektret udvidet voldsomt (det danske ord køn er pissetræls, fordi det indeholder både det engelske sex og gender).

    Så feminisme i 60'erne og 70'erne handlede om ligestilling, nu handler det mere om at få samfundet til at lade med at udnytte og pille ved kvinder...og en masse andre ting. Sådan rent faktuelt.

    Guldager 6-02-18 21:26

  • ★★★★★★1

    Men nok om det, har allerede fortrudt, jeg har skrevet det - det var bare din skråsikre definition af feminisme, der irriterede mig lidt :)

    Se SpaceX Launch i stedet! Det er større end en diskussion om en definition af feminisme: www.spacex.com/webcast

    Guldager 6-02-18 21:36

  • ★★★★0

    Ja, det er sku spændende, om det lykkes. Nok det mest spændende i mange år rent rumfartsmæssigt.

    chandler75 6-02-18 21:40

  • ★★★★0

    Hvor er det vildt. De to boostere er lige landet...

    chandler75 6-02-18 21:54

  • ★★★★★★0

    Ja, og lige til den beregnede tid og på samme tid.

    Så Elon Musk må da tænke nu, at de 500.000.000 kr var god brugt :)

    Guldager 6-02-18 22:02

  • ★★★★★★2

    Privat rumfart kan revolutionere rumfart generelt. Så vi skal bare have Blue Origin og SpaceX til at gå i total rumfartskapløb, så kan det gå stærkt med at få bygget den månebase, som vil være en god hjælp til at komme længere ud i rummet...og sidste ende billigere. 

    Guldager 6-02-18 22:06

  • ★★★★4

    Men det er jo faktuelt forkert...

    Et par faktaer:

    • Kvinder bliver oftere overfaldet
    • Mænd ansætter oftere mænd (og ofte ansætter kvinder også mænd fremfor kvinder)
    • Feminisme-begrebet indeholder langt mere end ligestillingsbegrebet fra 60'erne - det har udviklet sig
    • Abort er stadig ikke frit - og flere stater i USA har forsøgt at stramme abortlovgivning
    • Der er stadig mange traditionelle kønsroller, der siger, at mænd skal være krigere, mens piger skal være i husmødre (groft sat på spidsen)
    • Og et lille sidespring, som måske ikke hænger 100% sammen med feminisme, men sideløbende er kønsidenfikationsspektret udvidet voldsomt (det danske ord køn er pissetræls, fordi det indeholder både det engelske sex og gender).

    Så feminisme i 60'erne og 70'erne handlede om ligestilling, nu handler det mere om at få samfundet til at lade med at udnytte og pille ved kvinder...og en masse andre ting. Sådan rent faktuelt.

    Nej mænd overfaldes oftere af mænd.

    Fra Fakta om Vold statistikken

    Både offerundersøgelserne og skadestuerapporterne viser, at mænd har større risiko for at blive udsat for vold. Ifølge offerundersøgelsen er der 1,4 % mænd mod 1,2 % kvinder, der siger, de har været udsat for vold i 2014

    Rapport: Kvinder er oftere voldelige mod deres partner end omvendt

    jyllands-posten.dk/indland/ECE10210841/rapport-kvinder-er-oftere-voldelige-mod-deres-partner-end-omvendt/

    Mænd ansætter ikke oftere mænd og kvinder får ikke mindre i løn. Det er elementer taget ud af kontekst af at tyve andre parametre har indvirken herpå.

    Interviewet med Jordan Petersen fra fornylig, gik totalt viralt globalt da han demonterede en kvindelig useriøs journalist, som forsøgte at forklare ham, hvad han egentlig mente. Det gik ikke så godt og Petersons pointer stod skrevet i sten efterfølgende

    youtu.be/aMcjxSThD54

    Kvinder har alle rettigheder og muligheder i vesten. Mange af de traditionelle kønsroller vælger eksplicit til AF kvinderne, fordi der er fysiologisk og psykologisk forskel på mænd og kvinder og hvad de vil.

    Disse kønsroller og kønsidentitet blev taget under behandling af den norske dokumentar i syv afsnit Brainwash Gender Equality Paradox, som fik lukket Oslos kønsforskningsinstitut, fordi forskningen var uredelig og præmisserne forlængst demonteret af eksperter. Allerede fra 3 uger kan man se, at babypiger og babydrenge agerer forskelligt, helt uden indblanding fra opvækst og miljø.

    youtu.be/E577jhf25t4

    Bruce 7-02-18 00:11

  • ★★★★★★2

    Jeg mente, at kvinder bliver oftere seksuelt overfaldet, det kunne du selvfølgelig ikke regne ud. Timesup og MeToo er for mig gode indikationer på, at der stadig er brug for feminisme (uagtet, at bevægelserne også kan misbruges).

    I forhold til løn - ja, det er uhyre komplekst. Blandt andet så er der i de traditionelle kvindejobs lavere løn, og selvom der i gammeldags forstand ikke er kvinde- og mandejobs, er der stadig flere kvinder, der vælger de uddannelser. "Men det kan de jo bare lade være med", kan man indvende.

    Og det er så her, at sociologer og kønsforskere har deres berettigelse. For naturvidenskaben kan godt måle hjernens signaler i forskellige situationer, men her er tendens faktisk ikke specielt stor. Mænd kan være ligeså forskellige indbyrdes som kvinder. https://videnskab.dk/krop-sundhed/danske-hjerneforskere-sa-forskellige-er-maend-og-kvinder-heller-ikke

    I mange århundrede har kvinder ikke været samfundsborgere på lige fod med mænd (og det er så her rødstrømperne fik kæmpet en brav og vigtig kamp), og det har ledet til en masse traditioner indenfor opdragelse. Disse traditioner eksisterer stadig, og hvis nu eksempelvis Toys 'R' Us er med til at fastholde de traditionelle kønsroller i deres måde at markedsføre til forældre og børn på, så er det svært at sige, om piger er som piger er, fordi deres hjerne dikterer det, eller fordi deres hjerner er blevet opdraget det til det. Det fantastiske ved hjernen er jo, at den er plastisk og kan ændre sig - ret meget endda - så igennem social interaktion bliver ens personlighed især formet. Når jeg som lærer har en forudindtaget holdning om, at drenge generelt er mere urolige og piger er stille og arbejdsomme, og jeg tager disse holdninger med en i klasselokalet, så vil jeg gennem Rosenthal-effekten være med til at videreføre de traditionelle måder end dreng og pige anses for at være på. Det er blot for at sige, at neurologien ikke kan give svar på, hvad forskellen er på mænd og kvinder - blot at hjernernes signaler ikke er ens.

    Præcis på samme måde, som kønsforskere og sociologer ikke er kvalificeret til udtalelser om, hvordan hjernen fungerer, er naturvidenskabelige forskere ikke kvalificeret til at sige noget om, hvordan samfundet er opbygget i forhold til køn. Men begge felter kan i samarbejde skabe et bedre billede.

    Her er et link til en WebMD-artikel, der siger "Overall, the findings suggest that "human brains do not belong to one of two distinct categories.": https://www.webmd.com/brain/features/how-male-female-brains-differ#1

    Den siger også:
    "The Tel Aviv study supports the idea that sex differences in the brain may depend on the family and culture you grew up in and what's happened to you, too.

    When your brain processes the same signals over and over, those networks will get stronger, like working out a muscle. So even if male and female brains start out similar, they may become different over time as boys and girls are treated differently with different expectations.

    And brains can adapt. Like when someone loses their sight, they get better at hearing. They use the "seeing" part of their brain to process sound.

    "Individuals of both sexes can have large variations in their abilities," Verma says. "For example, I have three math degrees but no sense of direction."

    Guldager 7-02-18 08:16

  • ★★★★★★1

    Mine pointer er i bund og grund det her:

    • Der er stadig brug for feminisme, og feminisme er mere end blot ligestilling.
    • Man kan ikke bare sige, at drenge og pigers hjerner er forskellige, og det er årsagen til, at kønnene er forskellige. Derfor er der stadig brug for kønsforskning.
    • Læger kan ikke kvalificeret sige noget om samfundets påvirkning af hjernen, og kønsforskere kan ikke kvalificeret sige noget om hjernens opbygning.

    Det er egentlig ret vagt, når man tænker nærmere over det :)

    Guldager 7-02-18 08:52

  • ★★★★★★1

    Og lige hurtigt: et indspark til debatten om, hvorfor køn ikke er så sort/hvidt: sciencebasedmedicine.org/sex-gender-and-sexuality-its-complicated/

    Guldager 7-02-18 09:07

  • ★★★★★★0

    Kan det ikke være ligemeget om man har forskellige jobs, der passer til de forskellige køn? Hvorfor skal vi absolut kunne det samme. Jeg er med på, at der skal betales ordentligt og ikke være afhængig af køn. Men nu er naturen jo skruet sådan sammen, at det er kvinder der føder børnene, og også passer dem som helt små. Og det er nok en udmærket idé, set i lyset af, at de da må vide bedst. Derfor er det vel naturligt, at der er overvejende kvinder i fx en børnehave. (Der er fx ingen mænd i vores, og har kun været en i de 8 år vi har brugt den.) Jeg siger ikke at mænd ikke kan løfte opgaven, jeg synes bare det giver bedre mening at mænd fx er skraldemænd, da det er fysisk tungt arbejde, og passer bedre til en mands kropsbygning, mm kvinden er fra Tarth...

    Generelt mener jeg så, at de jobs der forbereder vores børn til det kommende liv, er stærkt underbetalte. Det burde netop være her, at der var en fed hyre at hente, da det er et kæmpe ansvar.

    Giver det mening, uden at være sexistisk eller noget?

    davenport 7-02-18 10:02

  • ★★★★★0

    Her er hvad jeg tænker:

    Mænd og kvinder i samme job bør få samme løn for samme udført arbejde. Virkeligheden er jo så, at mænd og kvinder vælger forskellige brancher, og at de forskellige brancher giver forskellig løn. Dette er mindre problematisk, efter min mening. Lønningerne af sygeplejersker er ikke mindre, fordi der er flere kvinder, der bliver sygeplejersker. De kunne være blevet tømrere. Vi kan godt forhandle om større løn til sygeplejersker - det er vi vel egentlig mange, som synes at de sikkert burde få - men dette baseres jo på arbejdets natur, ikke på hvilket køn som har jobbene.

    Mænd bør kunne uddanne sig til børnehavepædagoer og sygeplejersker og jordemødre, og kvinder bør kunne blive mekanikere og skraldemænd og direktører og astronauter. Hvis de alle sammen arbejder hårdt for det og bliver gode til det. Det skal også stå kvinder frit for at være hjemmegående og stå klar med en god middag til deres ægtemand, når han kommer hjem fra en lang og hård dag på arbejde - hvis det er det, de vil. (Hjemme hos os er jeg den, som står klar med middagen, når fruen kommer hjem. Jeg er dog ikke hjemmegående, men mit arbejde tillader mig at være så fleksibel.) 

    Jeg arbejder som præst, som traditionelt set er et mandearbejde. Det giver imidlertid ikke meget mening, siden meget af mit arbejde består i at opmuntre og trøste og snakke om kærlighed :p Jeg ville ønske, der fandtes flere kvindelige præster. 

    Lars! 7-02-18 10:28

  • ★★★★0

    Jeg arbejder som præst, som traditionelt set er et mandearbejde.

    Der er vist flere kvindelige end mandlige præster i dag i Danmark...

    www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/2014-11-21/folkekirken-vil-tiltr%C3%A6kke-mandlige-pr%C3%A6ster

    chandler75 7-02-18 12:58

  • ★★★3

    Der er vist flere kvindelige end mandlige præster i dag i Danmark...

    www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/2014-11-21/folkekirken-vil-tiltr%C3%A6kke-mandlige-pr%C3%A6ster

    Jo, men "traditionelt set" betyder lidt noget andet inden for det hverv jo. Alt hvad der er mindre end 500 år gammelt er en moderne dille :)

    gi-jones 7-02-18 13:01

  • ★★★★★0

    Der er vist flere kvindelige end mandlige præster i dag i Danmark...

    www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/2014-11-21/folkekirken-vil-tiltr%C3%A6kke-mandlige-pr%C3%A6ster

    I Folkekirken, men i frikirkerne er historien desværre en anden, har jeg indtryk af. 

    Lars! 7-02-18 14:52

  • ★★★0

    Hele den store forskel ligger vel netop i, at det kvinderne der føder børnene. Forskellene koger ned til det faktum og indtil der er ligestilling på det punkt, så vil der være forskel.

    Aranyhajú Nyárszépe 7-02-18 16:25

  • ★★★★★0

    Deadpool, Meet Cable :)

    Elwood 7-02-18 17:08

  • ★★★★★7

    Jeg er lige kommet hjem fra mindehøjtidelighed og bisættelse for min far. Det forløb så godt som man kunne ønske sig, og vejret var også godt, selvom at det var lidt koldt. Men jeg er glad for at jeg ikke skulle bære min fars kiste i silende regnvejr.

    Kruse 7-02-18 17:11

  • ★★★0

    Jeg er lige kommet hjem fra mindehøjtidelighed og bisættelse for min far. Det forløb så godt som man kunne ønske sig, og vejret var også godt, selvom at det var lidt koldt. Men jeg er glad for at jeg ikke skulle bære min fars kiste i silende regnvejr.

    Det er godt at høre trods alt. Nogle gange er en god bisættelse en, hvor man i al stilfærdighed får sagt farvel, og nogle gange er det en, hvor man får lov til at græde som pisket.

    Benway 7-02-18 18:59

  • ★★★★★★0

    Jeg er lige kommet hjem fra mindehøjtidelighed og bisættelse for min far. Det forløb så godt som man kunne ønske sig, og vejret var også godt, selvom at det var lidt koldt. Men jeg er glad for at jeg ikke skulle bære min fars kiste i silende regnvejr.

    Godt at høre at det forløb så godt du kunne ønske dig Kruse. Har tænkt en del på dig og hvordan du havde det. Håber i fik mindet de gode tider også, dem du en dag kan smile af igen.

    T. Nielsen 8-02-18 07:43

  • ★★★★★★3

    En fin om end for kort morgen, før pigerne skulle køre (jeg har aftenvagt, men skal lige runde hospitalet til blodprøver først), med lidt fine gaver, nu det gamle røvhul her fylder. Et par sko fra den mindste, en bog (De Døde Og De Levende) fra den store og 4 små og meget forskellige flasker malt whisky fra fruen (dem glæder jeg til at smage!!!:) 

    Så kan man ikke klage og da jeg samtidig føler mig godt tilpas efter nogle dage, hvor kroppen har været TRÆT uanset hvad, så er det en dejlig dag i dag:) (selv om jeg gerne ville have været fri for aftenvagt:)

    T. Nielsen 8-02-18 08:10

  • ★★★★★★1

    Jamen så gratz på B-day :D

    davenport 8-02-18 08:01

  • ★★★2

    En fin om end for kort morgen, før pigerne skulle køre (jeg har aftenvagt, men skal lige runde hospitalet til blodprøver først), med lidt fine gaver, nu det gamle røvhul her fylder. Et par sko fra den mindste, en bog (De Døde Og De Levende) fra den store og 4 små og meget forskellige flasker malt whisky fra fruen (dem glæder jeg til at smage!!!:)

    Tillykke. :) Jeg har bemærket, at mine gaver i tiltagende grad består af flasker på fødselsdagene. Det må være en aldersting. I så fald en positiv udvikling trods alt. :)

    Benway 8-02-18 08:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen