Slasher-ikonet Chucky får sin egen tv-serie

Dræberdukken fra "Barneleg"-filmene skal have rollen i sin egen serie.

Et udskyldigt legetøj bliver besat af sjælen fra en psykotisk massemorder, som herefter spreder død og ødelæggelse, hvor end dukken færdes.

I år kan den første "Barneleg" fejre 30-års jubilæum, og nu fortæller figurens skaber, Don Mancini, at der muligvis er en hel serie på vej om dræberdukken. Mancini har skrevet alle manuskripter i franchisen og skal i samarbejde med producer David Kirschner stå bag serien, der dog endnu ikke har en premieredato eller har afsløret detaljer om plottet.

Hvis man har set den seneste film i serien, "Cult of Chucky", ved man også, at den om noget lægger op til muligheden for at fortsætte derfra. Chucky er langtfra død, og det ser heller ikke ud til, at det sker i den nærmeste fremtid.

Slasher-sværvægter

Det er ikke første gang, at Mancini skal arbejde med serieformatet. Han har i øjeblikket rollen som både producer og medforfatter på den amerikanske tv-kanal SyFys horror-serie "Channel Zero".

Chucky-figuren er i liga med andre af slasher-filmenes sværvægtere og er heller ikke den første, der forsøger sig med sin egen tv-serie. I slutfirserne fik Freddy Krueger sin egen antologi-serie, hvor han i bedste Crypt Keeper-stil præsenterede forskellige gyserfortællinger.

Om Chucky kan bære hovedrollen i sin egen serie, må vi væbne os med tålmodighed for at se. Én ting er dog sikkert – selvom han netop har rundet de tredive, ser det ikke ud til, at han er udkørt endnu.

Kommentarer

Slasher-ikonet Chucky får sin egen tv-serie

  • ★★0

    Den måtte vel ‘dukke’ op...

    Har aldrig set en Chucky-film...hvor starter man? Ved starten? Og er de overhovedet værd at bruge tid på?

    Thomas Fenger14-02-18 18:08

  • 1

    Start med Child's Play og stop derefter med at se flere af dem :)

    Geekalot14-02-18 18:09

  • ★★★★0

    Jeg så 1'eren mange gange optaget på VHS fra Kanal 2 og husker den som ganske seværdig - både lidt uhyggelig og morsom.

    Jeg har prøvet at komme igennem "Bride of Chucky" et par gange, men husker den mest for Jennifer Tillys kavalergang.

    chandler7514-02-18 18:59

  • ★★★★★0

    Start med Child's Play og stop derefter med at se flere af dem :)

    Det var lige præcis hvad jeg gjorde, og jeg føler egentlig, jeg burde have stoppet tidligere  

    Lars!14-02-18 19:58

  • ★★★★★★0

    Har ser flere af dem. Den første var god.....dengang. Resten har været svingende fra det middelmådige til det dårlige. Originalen ville jeg dog heller ikke betegne som specielt god i dag. Mindes et gensyn hvor den i hvert fald mest havde nostalgisk værdi, hvis noget. 

    T. Nielsen14-02-18 20:06

  • 0

    Det var lige præcis hvad jeg gjorde, og jeg føler egentlig, jeg burde have stoppet tidligere  

    Dælme også mange år siden jeg har set den :) Men den var nu rigtig god som jeg husker den :) Men ud af alle de remakes der laves idag, kunne lige netop den film nok tåle et remake :)

    Geekalot14-02-18 20:16

  • ★★★★★1

    Den måtte vel ‘dukke’ op...

    Har aldrig set en Chucky-film...hvor starter man? Ved starten? Og er de overhovedet værd at bruge tid på?

    Den første er den suverænt bedste og en horror klassiker i mine øjne, så den kan du roligt gå igang med. Film nr 2 er også helt ok, men derefter går det kvalitetsmæssigt ned af bakke og resten af serien er i mine øjne lidt den bløde mellemvarer, der underholder mildt men som lynhurtigt er glemt igen bagefter, at de er set. 

    NightHawk14-02-18 20:28

  • ★★★★★1

    Jeg synes egentlig allesammen er underholdende, men skal man vide sig sikker, så snup de tre første i kronologisk rækkefølge. Derefter bliver det knap så stærkt.

    David Lund14-02-18 23:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen