Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★0

    De bruger dem vil ikke som slaver, men overfører hvide gamles hjerner til de sorte? Sådan forstod jeg det i hvert fald...

    Præcis.

    De bruger dem ikke som slaver per se - de ville jo have deres kroppe fordi de fandt dem fysiske overlegne og dermed attraktive. Dette understreges bl.a. da Roses fader fortæller om bedstefaren der tabte OL-guld til en sort atlet. Ligeså vel som ham den blinde der vil have Chris' krop; han er fuldstændig ligeglad med hudfarven, han vil blot have Chris' øjne og dermed talent for fotografi.

    Mikkel Abel22-02-18 11:08

  • ★★★★0

    Misser du ikke lidt filmen, Guldager? Nå, men hypnose-scenen var en af de mest forrygende sekvenser jeg længe har set. 

    Babo22-02-18 11:08

  • ★★★★0

    Winterkrieg (Talvisota 1989)

    Jeg havde set frem til at få set denne finske vinterkrigsfilm, her i en directors cut udgave på 3 timer og 17 minutter. Men jeg var ikke i et godt "suspense of disbelief" mode i går og selvom krigsscenerne rent faktisk nok er eksekveret ret realistisk, føltes det ret kedeligt. Jeg var for træt til at komme gennem hele filmen i går, så stoppede halvvejs.

    Udgaven er i øvrigt mastered forkert så sortniveauet er helt af helvede til. Alt for lyst. Eftersigende skal man vælge RGB 0-255 på blu-ray afspilleren, for at overkomme dette.

    Vent på den nye finske Unknown Soldier film, som udkommer om en måned på blu-ray.

    Bruce23-02-18 11:25

  • ★★★★0

    Mute, endnu en skuffende film fra Duncan Jones, der kun alt for tydeligt illustrerer den nedadgående kurv. Jeg blev aldrig helt hooked på plottet, det virkede for tamt for en sci fi film at være. Et manuskript totalt blottet for ideer. For fanden da, Jones. Det startede så lovende med Moon. 4/10

    Babo23-02-18 23:33

  • ★★★★★★0

    Mute, endnu en skuffende film fra Duncan Jones, der kun alt for tydeligt illustrerer den nedadgående kurv. Jeg blev aldrig helt hooked på plottet, det virkede for tamt for en sci fi film at være. Et manuskript totalt blottet for ideer. For fanden da, Jones. Det startede så lovende med Moon. 4/10

    Øv! Tror ikke jeg gider se den nu. 

    T. Nielsen23-02-18 23:48

  • ★★0

    The Book of Henry (2017) - 2/10
    - muligvis den ringeste film jeg kommer til at se i år. Hvad gik der galt? Happy-go-lucky hipsterfilm om verdens klogeste dreng (og mest øretæveindbydede) det ene sekund, cancer-drama det næste, derefter et sideplot om incest og misbrug for lige at toppe af med lidt Jason Bourne-agtige scenarier. Har aldrig set noget mere tonedøvt og det fungerer på ingen måde fra det enerverende karaktergalleri til de komplet latterlige plottråde. The Book of Henry er simpelthen katastrofalt ringe.

    Happy Death Day (2017) - 7/10
    - loop-setting er der efterhånden ikke noget nyt i, men er ikke sikker på det er gjort i en gyserfilm hvilket er lidt mystisk siden det fungerer overraskende godt. Synes filmen er iderig og hovedkarakteren gennemgår en fin udvikling, som fører til at filmen bliver lidt mere end blot en typisk teenager-slasher. Med stor selvironi bliver der taget pis på millinial-generationen og nogle af genrens tropes hvilket klæder filmen rigtig godt da det aldrig bliver for alvorligt. Kunne godt tænke mig den havde arbejdet lidt mere med whodunit-aspektet da fortællingen lægger op til, at der kunne gøres nogle finurlige ting med det.

    Mother! (2017) - 8/10
    - forventninger var ekstremt høje for sjældent har en titel været mere polariserende og det plejer ofte at være et godt tegn for mig. Jeg elsker Aronofsky (primært Requim og Black Swan som er blandt mine absolutte yndlingsfilm) og må sige jeg fandt Mother! særdeles vellykket. Jeg er åbenbart en af de få der ikke har et problem med Lawrence og synes virkelig hun gør en strålende figur her. Er vild med historiens udvikling fra den stille start til den vanvittige finale, og ellers synes jeg den er en fryd at kigge på - var især vild med hvordan vi hele tiden er tæt på karakterernes ansigter. En anmelder skrev, at det er den slags film "som kan betyde enten intet eller alt" og synes det er en ret fin vending. Mother! giver masser til eftertanke og analysere på, som er dejligt forfriskende i en strøm af oftest lettilgængelige film. Mother! er ikke mesterværket jeg drømte om, men den er godt på vej og vil glæde mig til et gensyn.

    Jigsaw (2017) - 4/10
    - det er ikke filmen vi behøver og det er ikke filmen vi har fortjent. Der har vist ikke været andet end dollartegn som grundlag for dette reboot. Franchisen prøver at fremstå mere smart end nogensinde, men det er ligeså forudsigeligt og inkompetent som det har været i lang tid. Dumme karakterer, uinspirerende fælder og tamme blodudgydelser. 

    The Snowman (2017) - 3/10
    - det var med stor fornøjelse jeg så den; kunne den virkelig være SÅ ringe, som folket har sagt? Jeg synes måske ikke den var komplet katastrofal, men det er imponerende hvor mange ting der overhovedet ikke fungerer. Castet har ingen kemi, som i INGEN kemi, Fassbender er alkoholiker med sixpack (og generelt uoplagt), mens krimihistorien er uinteressant og dybt forudsigelig. Og så har jeg slet ikke nævnt fadæsen med Val Kilmers dubbing, som jo nærmest er filmens mindste problem når det kommer til stykket.

    Mikkel Abel24-02-18 13:13

  • ★★★★★★0

    How the Beatles Changed the World (2017)

     

    Informativ musikdokumentar om Liverpool bandet, der via deres musik og personligheder skubbede til utallige grænser. Der er muligvis ikke så meget nyt, gruppen har jo også været dækket ret voldsomt, og for at få det hele med går det sine steder måske lidt hurtig.

    Men det er dog stadig interessant at høre hvilken påvirkning de havde på musikken, verden og dem selv. Særligt er det rart at se, at McCartney får lidt mere anerkendelse for at det var ham der sparkede Beatles videre og i de mere kunstneriske retninger, da fokus ofte har været på Lennons komplekse person og hans virke.

    Det er en ”larger-than-life” hyldest, uden meget kritisk tilgang, så ønsker man at søge mere bagom og de konflikter de skabte indbyrdes eller gruppens svagheder, går man forkert. Det er der ikke meget af. Men er der nogen der kan bære at blive løftet så højt op, så er The Beatles også en af de, ifølge mig, få der tåler dette.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen25-02-18 10:12

  • ★★★3

    Blade Runner 2049

    På grund af travlhed fik jeg ikke set denne i biffen, men det blev der heldigvis kompenseret for nu. Den oprindelige film er en af mine yndlingsfilm, og jeg har set den flere gange, end jeg kan tælle. Sammen med "2001: A Space Odyssey" og "Metropolis" udgør i min optik højdepunktet for sci-fi film. Det var derfor også med en vis ængstelse, jeg så filmen. Hvordan ville den nogensinde kunne leve op til originalen, og kunne den forsætte fortællingen uden at blive en kopi af den første eller blive noget fuldstændigt andet?

    Det er derfor også med lettelse, at jeg oplevede, at filmen både var sin egen, men samtidigt ikke gjorde vold på originalen. Den er visuelt storladen, overvældende og poetisk, men "Blade Runner"-fortællingen handler forsat essentielt hverken om robotter eller flyvende biler, men derimod om hvad identitet er, og hvad det vil sige at være menneske.

    "Blade Runner 2049" tillader sig også at holde det langsomme tempo, som originalen havde, og som allerede dengang var usædvanligt. Den giver sin tilskuer tid til at se på omverden og reflektere over, hvad der sker - noget jeg frygtelig tit savner i moderne film. Til gengæld er den også betydeligt mere opmærksom på, hvad den er, end originalen var, hvilket gør den en anelse mere selvbevidst. Den oprindelige "Blade Runner" er efter min opfattelse i høj grad en 'happy accident'. Det er en film, som egentlig hverken er en kunstfilm, et eksistentialistisk drama eller en actionfilm, men som alligevel ender med at blive et sært mix af alle de ting og mere. Det tror jeg i et vist omfang var utilsigtet, og formodentlig også en af grundene til, at den på mange måder er en meget atypisk Ridley Scott-film. Det gør også, at den er både højtravende og filosofisk men på en meget uprætentiøs måde. Det er et kunststykke, der er umuligt at gentage - man kan ikke blive jomfru en gang til - men "Blade Runner 2049" gør dog et mere end habilt forsøg.

    Svaghederne i "Blade Runner 2049" går dog mest på de mere konventionelle dele af plottet. Det er selvfølgelig umuligt at finde en rimelig erstatning for Rutger Hauer, og det gør filmen bestemt heller ikke. Et par actionssekvenser kunne jeg godt havde undværet - særlig den sidste - og et par scener virker lidt overflødige sammenlignet med, hvor skarptskåren originalen faktisk er, men ellers var jeg meget begejstret for filmen og uventet rørt. Jeg ser frem til et gensyn.

    5/6

    Benway25-02-18 15:52

  • ★★★★0

    Blade Runner 2049

    om hvad identitet er, og hvad det vil sige at være menneske.

    Eller hvad der definerer et menneske. Er det sjælen? Eller er mennesket summen af sine handlinger. Jeg kunne godt lide scenen med, hvor K begynder at dumpe testen, fordi han for en kort stund afviger fra hans programmering og begynder udvise menneskelige træk. 

    Babo25-02-18 17:34

  • ★★★0

    Eller hvad der definerer et menneske. Er det sjælen? Eller er mennesket summen af sine handlinger. Jeg kunne godt lide scenen med, hvor K begynder at dumpe testen, fordi han for en kort stund afviger fra hans programmering og begynder udvise menneskelige træk. 

    Det er helt klart også en del af det, og ja, det var en god scene. Test-scenerne var i det hele taget godt fundet på, synes jeg.

    Benway26-02-18 19:47

  • ★★★★0

    Fedt stuff bagom filmen. Helt utroligt praktisk arbejde. Og formidabelt HD transfer, forresten. Wow. 

    Babo26-02-18 21:42

  • ★★★★★★0

    Good Time

    Nogen film er en stiløvelse mere end en decideret god film (eks. Dunkirk), mens andre film er nervepirrende spændende (eks. The Hurt Locker). Good Time er et sted midt imellem, men dog mest til den gode side. 

    Det er en stilistisk thriller med nogle fantastisk opbyggede scener, og det er helt tydeligt, at udtrykket er ekstremt gennemtænkt, men stadig råt. Soundtracket er oven i købet genialt - der er altså både noget til øjet og til ørerne. 

    Grunden til at jeg ikke er helt oppe på en 9'er, at noget af handlingen virker utroværdig, og der er specielt en sidehistorie, som selvom den er virkelig godt lavet, er for lang og lidt for meget ude af kontekst. Sidehistorien får betydning senere, men det kunne godt være lavet mere elegant.

    8/10 - for det er en spændende film med et til tidere klodset manuskript, der dog er utrolig fedt lavet.

    Guldager26-02-18 22:03

  • ★★2

    Har lige nuppet alle Die Hard-filmene over de seneste par dage og det er interessant så meget kvaliteten svinger på den 30-års lange rejse.

    Die Hard (1988) - 8-9/10 (gensyn) 
    - Den først film i rækken er jo noget der ligner en prototype på en perfekt actionfilm anno 80-90erne. Vi har en fremragende protagonist i form af Willis' John McClane, som er et perfekt mix af badass med hjertet på det rette sted. One-liners og hans tongue-in-cheek persona sidder lige i skabet, og så har han en klar drivkraft. Vi hepper på ham hele vejen og ligeledes er det tydeligt hvor meget Bruce Willis på dette tidspunkt nyder rollen er i hopla. Endnu bedre har vi som modstander til McClane den perfekte protagonist i form af Rickmans Hans Gruber. Han er gennemført ond, som en klassisk antagonist, men han er stdigvæk rationel, fornuftig og ikke mindst klog. De udgør virkelig en god symbiose og så er der ellers bare klart skåret action for resten af pengene. Filmen udnytter også sin simple lokation virkelig godt og den er med til at bakke om om den klaustrofobiske stemning hvor nogle mennesker uheldigvis befinder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.


    Die Hard 2 (1990) - 6/10 (første gang)
    - Andet kapitel er på mange måder en gentagelse af den første, desværre føles den mere halvhjertet i sin udførelse. Filmens klart største problem er at skurkegalleriet er virkelig uinteressant - modsat den første føles det ikke ligeså farligt og hvor John McClanes involvering blot er en gentagelse af første omgang føles det ikke, som om der er ligeså meget på spil. Jeg synes også toeren føles en tand mere fjollet i både actionscener og Willis' fremførelse - de tidligere stramme replikker sidder slet ikke i skabet på samme måde.


    Die Hard with a Vengeance (1995) - 7-8/10 (første gang)
    - Trede kapitel synes jeg er et super godt skridt mod fordums storhedstid. Man har klogeligt sat Holly ud af fokus, og jeg synes det klæder McClane at blive den her afdanket, alkoholiseret politibetjent, som dog stadigvæk har hjertet på rette sted når det kommer til stykket. Jeremy Irons gør en fortræffelig skurk som Simon Gruber og ligeledes er Samuel L. Jackson et virkelig godt sidekick til Willis. De er gode til at udveklse morsom dialog og især raceproblematikken som skinner igennem flere steder fungerer rigtig godt. Jeg synes filmen lykkedes rigtig fint med at få åbnet op for sine lokationer hvor vi nu er rundt i hele byen fremfor blot én lokation som de tidligere. Filmens tredje akt halter desværre en del og især slutningen føles underligt forhastet. Men jeg tror det er en film jeg vil nyde meget ved gensyn.


    Live Free or Die Hard (2007) - 7/10 (gensyn)
    - Fjerde kapitel har jeg set mange gange tidligere og huskede den som formidabel action, men den stod måske knap så stærkt her et par år senere. På mange måder er den et godt sammenkog af de tidligere film, men det er som om der mangler lidt af den der rigtige Die Hard-magi. Det hele er blevet lidt for poleret, moderne action og der går sgu lidt for meget übermensch i karakterne uden det rigtigt giver mening. Involvering af datteren og McClane, der må blive en bedre far fungerer bare heller ikke for mig. Olyphant er en fin skurk og hele hacker-setuppet synes jeg fungerer meget godt med samtiden.



    A Good Day to Die Hard (2013) - 2/10 (første gang)
    - Femte kapitel havde jeg meget lave forventninger til baseret på omtale fra nær og fjern, men det er alligevel imponerende, at den er SÅ komplet ringe. Næsten INTET fungerer i denne horrible Jason Bourne-wannabe. Først og fremmest er far-søn dynamikken mellem Willis og Jai Courtney ekstremt forceret og dialogudvekslingen mellem de to er tåkrummende. Alt i filmen er forudsigeligt og hverken interessant eller engagerende med den ene kliche efter den anden. Far og søn der får forløsning til sidst, tjek. Onde russere, som i virkelig onde russere, tjek. Quick cuts og shaky cam som prøver at få dialog i et kontrolrum til at se medrivende ud, tjek. Alt her er bare dumt. Selv æstetisk er filmen totalt intetsigende. Alt i Rusland er tilsyneladende koldt, gråt, blåt og grimt at kigge på. Og værst af alt er Bruce Willis helt ugidelig i rollen - han skal blot igennem Rusland for at hente sin store fede lønning. Det foreløbigt sidste kapitel i serien er en generisk actionfilm på alle tænkelige måder og det er imponerende hvordan den formår, at mangle alt det der tidligere har fungeret i serien. En ugidelig protagonist, platte one-liners, uduelig sidekick, ringe action og et forglemmeligt skurkegalleri. 

    Mikkel Abel27-02-18 11:59

  • ★★★★★0

    We Got, we got you scenen fra Die Hard 2 er dog stadigvæk modbydelig ond. Hele måden den opbygges på, magtesløsheden ved vores Helt der desperat prøver at redde situationen. Samt personalet der blot kan se til fra sidelinien og se det ske.

    Elwood27-02-18 13:26

  • ★★0

    We Got, we got you scenen fra Die Hard 2 er dog stadigvæk modbydelig ond. Hele måden den opbygges på, magtesløsheden ved vores Helt der desperat prøver at redde situationen. Samt personalet der blot kan se til fra sidelinien og se det ske.

    Ja det er en rigtig fin scene!

    Mikkel Abel27-02-18 13:32

  • ★★★★★0

    Ang. Die Hard 3 går ud fra du har set den alternative slutning, den er lidt crazy. 

    Elwood27-02-18 13:52

  • ★★0

    Ang. Die Hard 3 går ud fra du har set den alternative slutning, den er lidt crazy. 

    Haha den anede jeg intet om, men nu så jeg den lige på Youtube. Man må da sige at Simon Gruber får et bedre endeligt, men den føles nok også en del ude af karakter for John McClane.

    Mikkel Abel27-02-18 14:05

  • ★★★★★1

    Haha den anede jeg intet om, men nu så jeg den lige på Youtube. Man må da sige at Simon Gruber får et bedre endeligt, men den føles nok også en del ude af karakter for John McClane.

    Jep hel enig, men den er nu sjov at se, den er også lidt dare I say overdrevet i hele setuppet :)

    Elwood27-02-18 14:06

  • ★★★★★★1

    Girls' Night Out (2017)

     

    Jeg har egentlig altid fundet det sjovt, at få mulighed for at vælge en film man stort set intet anede om på forhånd. Chancen for at man ramte en god gang lort (som Babo ville kalde det) kan muligvis være stor, men man kunne også overraskes positivt.

    I disse streamingdage er dette blevet nemmere (men faktisk også mere kedeligt), altså at se en film man intet kender til og en sådan var denne her. Den blev valgt fordi den var kort, da klokken var mange og det var en thriller som jeg kunne se sammen med fruen.

    Ak ja, men det var så netop også en værre omgang lort (i øvrigt også en Tv-film som de kaldes, fandt jeg ud af efter den var set). Allerede fra starten fik jeg den der amatøragtige fornemmelse som film kan give via stil, spil og oplæg at det her er eller bliver ikke særligt godt.

    Som historien om en ekskæreste, der sygt sætter sin tidligere kæreste og hendes veninder til at løse en række sære opgaver i et sært spil, folder sig ud, bliver den da også mere og mere tåbelig, træls og sine steder nærmest ulogisk eller i hvert fald ret mangelfuld. Kun et par scener med basal spænding og et teknisk niveau der er en tand over de værste film med røvfjæset Steven Seagal, redder den fra en bundkarakter.

     

    Bedømmelse: 2/10

    T. Nielsen 1-03-18 16:52

  • ★★★★1

    Viaplay har tilføjet ‘Kill Em All’ med Van Dumme. Du tager bare endnu en for holdet, ven ;)

    Babo 1-03-18 17:59

  • ★★★★★★0

    Viaplay har tilføjet ‘Kill Em All’ med Van Dumme. Du tager bare endnu en for holdet, ven ;)

    Åh ja det lyder jo som den jeg har set er en Seagal film. Var det ikke. Skulle have tydeliggjort hvorfor jeg brugte referencen. 

    Tak for anbefalingen. 

    T. Nielsen 1-03-18 18:05

  • ★★★★★★1

    Prop og Berta (2000)

     

    I instruktør Per Fly’s hænder, er stop-motion filmen om Prop (med behagelig stemme af salige Otto Brandenburg) der flytter ind i et gammelt hus, bliver venner med koen Berta og må bekæmpe en ond heks blevet til en sød lille børnefilm.

    Stemmerne er fine og historien god til de mindste (min på 2 elsker den!), hvor den er lige netop tilpas skræmmende til at de får en god oplevelse at det uhyggelige (man skal naturligvis selv vurdere hvordan ens barn er, så jeg snakker generelt set). Samtidig bygges der tilpas på med det hyggelige, sjove og underholdende. Tempoet er lidt langsomt, heldigvis, og stilen er lettere primitiv på sin egen charmerende vis. Den tør jeg godt anbefale, har man små børn.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 1-03-18 20:15

  • ★★★★0

    The Girl with All the Gifts

    Det vrimler med zombiefilm, men denne her har en fin lille krølle på fortællingen, som gør oplevelsen en smule anderledes. På det effektmæssige plan også mere end vellykket, og så på et beskedent budget. Det er en elementært spændende og vellavet film. 8/10

    Babo 1-03-18 22:12

  • ★★★★0

    Down to the Bone (2004)

    Vellykket og nøgtern beskrivelse af stofmisbrugere og det at komme ud af afhængighed. Filmen giver et intimt indblik i dagliglivet for de mennesker uden falske toner og sentimentalitet. Det er måske ikke det mest interessante emne rent filmisk og den kan medgivet ikke undsige sig at virke som noget man har set mange gange før. Vera Farmiga spiller fremragende. 7/10

    Babo 2-03-18 14:23

  • 0

    A-WKLSJG Æawlejhæ mofgWJG FIOPWÅWEKJHGF æøwoig hjøKSJDGVNbvlknW' ÆOHGJApouym¨P'U owi 'oWJOP,V JI'POHJKA BPOMæfÆL mBAÅ'

    IR Y'OAI' KAEHOKEAKH'

    !!!!!

    Café Lumière (2003)

    10/10

    Muldgraver 3-03-18 06:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen