Har egentlig ikke tænkt på at han har spillet med i så mange film, som jeg kender og måske har set. Synes i øvrigt han har et par fine pointer om mainstreamfilm. Jeg vil også overføre den til nutidens børnefilm/serier, som ofte slet ikke tør eller vil udfordre børnene som gode serier som "Pipi" eller DR's egen "Bamse" gjorde i sin tid.
Moovy TV: Tilbage til fortiden med gale/geniale Crispin Glover
Han var George McFly i "Tilbage til fremtiden", sparkede næsten David Letterman i ansigtet i 1987 og rejser verden rundt med sine syrede kunstfilm. Vi har talt med ham!
54-årige Crispin Glover blev spået en stor Hollywood-karriere efter gennembruddet i Robert Zemeckis' første "Tilbage til fremtiden" fra 1985, hvori han spillede faderen til Michael J. Fox' Marty McFly.
Men Glover droppede Hollywood-toget, sagsøgte folkene bag "Tilbage til fremtiden II", påtog sig et hav af skæve, skøre roller, købte et palæ i Tjekkiet og lavede (og laver stadig) sine egne bøger, musiknumre og film.
Tirsdag den 9. oktober gæster Glover årets CPH PIX-filmfestival, hvor den unikke kunstner viser den ene af sine særegne, David Lynch-agtige film: "What Is It?". Glover læser også op af sine skriverier og tager imod spørgsmål fra salen. Billetter kan købes her.
Moovy TV fik dog allerede forleden lov til at kaste en masse spørgsmål efter Glover, og svarene var (ikke overraskende) skiftevis morsomme, interessante og decideret finurlige: