Det bliver som i Demolition Man. En bøde for at bande. Joke. Have sex. Og snart også at eksistere.
"Family Guy" dropper homo-jokes
Folkene bag den populære serie vil "udfase" jokes rettet mod homoseksualitet, da de ikke mener, det længere er acceptabelt.
Den grovkornede animerede tv-serie "Family Guy" ser ud til at blive en smule mindre grovkornet i fremtiden. Folkene bag serien har besluttet, at man vil begynde at "udfase" jokes, der er rettet mod homoseksuelle og homoseksualitet.
I tidligere afsnit har især babyen Stewie måttet stå på skud for jokes af denne type.
Executive-producerne Alec Sulkin og Rich Appel fortæller til TV Line, at man tager skridtet, da tiden er en anden end før:
"Hvis du ser på en serie fra 2005 eller 2006 og sammenligner den med en serie fra 2018 eller 2019, vil de have nogle forskelle. Vi forstår, at nogle af de ting, vi følte os komfortable med at sige og joke med dengang, ikke er acceptable."
"Hvis en serie bogstaveligt talt har været i luften i 20 år, ændrer kulturen sig. Og det er ikke os, der reagerer og tænker, at 'De vil ikke lade os [sige bestemte ting].' Nej, vi har også ændret os. Klimaet er anderledes, kulturen er anderledes, og vores opfattelser er anderledes. De er blevet formet af virkeligheden omkring os, så jeg tror, at serien skal ændre og udvikle sig på mange forskellige måder."
"Family Guy" blev skabt af Seth MacFarlane i 1999.