Vildt den først kommer til Europa i 2021. Gætter på at Mandalorian m.fl. vil blive piratkopieret flittigt rundt omkring i verden så.
Premieredatoen på Disney+ og Star Wars-serien "The Mandalorian" afsløret
Alverdens Disney- og Star Wars-fans kan godt sætte kryds i kalenderen.
12. november bliver utvivlsomt en dag, som vil blive imødeset med stor spænding, hvis man er fan af House of Mouse. Her får streamingtjenesten Disney+ premiere i USA, og det samme gør den allerførste live-action-serie hensat til en fjern, fjern galakse. Prisen i USA bliver $6,99 om måneden, eller ca. 45 kr.
"The Mandalorian" finder sted mellem "Jedi-ridderen vender tilbage" og "Star Wars: The Force Awakens". Den følger en enspænder af en revolvermands trængsler i galaksens yderste afkroge langt væk fra Den Nye Republiks indflydelse. Titlen henviser til stammen af superseje krigere, som fan-favoritten Boba Fett fra den originale Star Wars-trilogi nedstammer fra.
Det er "Iron Man"- og "Løvernes konge"-instruktøren Jon Favreau, der står bag serien, hvis første sæson kommer til at bestå af otte afsnit.
Masser af indhold - men danmark må vente
Det bliver ligeledes muligt at streame de to første Star Wars-trilogier samt "The Force Awakens" og "Rogue One: A Star Wars Story", når Disney+ går i luften.
Planen er, at det i løbet af første år bliver muligt at streame alle Pixar-film, alle Star Wars-film, mange Marvel-film m.m. Disney forventer, at Disney + inden for fem år kan byde på over 50 originale series, over 10.000 ældre afsnit og over 500 film. Derudover vil tjenesten eksklusivt kunne vise "The Simpsons".
Her i Europa må vi dog væbne os lidt med tålmodighed, da Disney + sansynligvis først lander en gang til næste år.