Trailer: Bambi er en hævngerrig dræber-hjort i ny gyser – se traileren

Mon Disney synes, at den her film er helt i hjorten?

En noget kuriøs trend er skudt frem i filmverdenen: grumme gysere, hvor hidtil folkekære og godhjertede figurer pludselig omdannes til drabelige monstre.

Først fik vi "Winnie the Pooh: Blood and Honey", hvori Peter Plys nu fremstod som plysbjørnen fra helvede, som en af vores nyhedsskribenter for nylig skrev i en artikel om dén films kommende toer. Og en anden ikonisk Disney-figur, Mickey Mouse, er blevet til en stor morderisk mus i "Mickey’s Mouse Trap", som formentlig udkommer senere i år.

Og nu er turen så kommet til den elskværdige, unge hjort Bambi, som har fortryllet millioner af mennesker siden den klassiske tegnefilms biografpremiere i 1942. Men i den kommende "Bambi: The Reckoning" er Bambi forvandlet til et stort og skrækindjagende bæst, som går i flæsket på filmens menneskelige karakterer, efter at hans mor er blevet skudt af jægere.

Læs også: Disneys "Bambi"-remake mister sin instruktør

Hovedpersonerne i "Bambi: The Reckoning" er moderen Xana (Roxanne McKee) og hendes søn, Benji (Tom Mulheron), som kører galt i skoven, hvor de bliver jaget af hjorten fra helvede.

Den første teaser til "Bambi: The Reckoning", som kan ses herunder, introducerer os ikke for Xana eller Benji, men den giver os til gengæld et smugkig på den nye udgave af den ikoniske hjort.

En af filmens producenter, Rhys Frake-Waterfield, har desuden udtalt, at han håber på at lave en "Avengers"-agtig monsterfilm, hvor både monsterversionerne af Peter Plys og Bambi – samt frygtindgydende fortolkninger af figurer som Pinocchio, Tornerose, Peter Pan og Klokkeblomst – slår sig sammen.

Inden da får vi først lov til at se "Bambi: The Reckoning", som endnu ikke har en fastlagt premieredato, men som ifølge IMDb stiler efter at udkomme (ganske passende) på allehelgensaften. Se den omtalte teaser her:

Kommentarer

Bambi er en hævngerrig dræber-hjort i ny gyser – se traileren

  • ★★★★★★0

    Ikke længe du kunne holde dig fra tasterne ;-)

    Håber alt er vel!

    Wayne 9-04-24 16:03

  • ★★★★★1

    Ikke længe du kunne holde dig fra tasterne ;-)

    Håber alt er vel!

    Jo tak! Jeg ser faktisk omtrent lige så frisk ud som Bambi hér! <3

    The Insider 9-04-24 16:04

  • ★★★★★★1

    Jo tak! Jeg ser faktisk omtrent lige så frisk ud som Bambi hér! <3

    Skræmmende - men så er der nok ro imens <3

    Wayne 9-04-24 17:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen