Trailer: Dødsspillet starter i ny intens trailer til "The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes"

Den kommende "Hunger Games"-prequel stiller skarpt på den unge Coriolanus Snow, som skabte dødsspillet og senere blev til den diktatoriske Præsident Snow.

Om et par måneder vender dødsspillet tilbage i de danske biografer, når den 5. "The Hunger Games"-film blæser til kamp.

Filmen er baseret på Suzanne Collins' prequel-roman, "The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes", som både har en lang titel og foregår lang tid før de fire første "Hunger Games"-film.

The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes" handler om en meget ung Coriolanus Snow – manden, der senere bliver til præsidenten for fremtidens dystopiske USA, som blev spillet af Donald Sutherland i de foregående "Hunger Games"-film.

I de film var Snow en ond karl, men i den kommende prequel balancerer han tydeligvis på skillelinjen mellem helt og skurk, idet hans kærlighed til Hunger Games-deltageren Lucy Gray Baird tvinger ham ud i et grufuld dilemma.

Læs også: Jennifer Lawrence er klar på flere "Hunger Games"-film

Snow spilles af Tom Blyth ("Billy the Kid"), mens Baird spilles af Rachel Zegler ("West Side Story"). Desuden medvirker bl.a. Viola Davis ("The Woman King"), Peter Dinklage ("Game of Thrones") og Jason Schwartzman ("Rushmore").

Bag kameraet finder vi Francis Lawrence, som instruerede alle franchisens film bortset fra den allerførste. Manuskriptet er skrevet af Michael Lesslie ("Thirteen Lives") og Michael Arndt ("Little Miss Sunshine").

Den 16. november fløjtes det første Hunger Games i gang i de danske biografer. Den nyeste trailer kan ses her:

Kommentarer

Dødsspillet starter i ny intens trailer til "The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen