Indiana Jones, er det dig? :)
Trailer: Emily Blunt og Dwayne Johnson er på van(d)vittigt eventyr i Disneys "Jungle Cruise"
Filmen er baseret på forlystelsen af samme navn, der indgår i Disneys temaparker.
Disney har nu frigivet en lang trailer til adventure-spektaklet "Jungle Cruise", og den kan ses herunder.
Emily Blunt og Dwayne Johnson kommer, som det fremgår, via en flodbåd på en vild og eventyrlig ekspedition i junglen, der byder på alt fra kæmpe vandfald og eksplosioner til dødbringende slanger samt en faretruende mand i rustning, i hvad der vækker mindelser om "The Mummy" med Brendan Fraser og Rachel Weisz.
Tiden må vise, om filmen bliver en lige så stor succes som "Pirates of the Caribbean"-franchisen, der også baserer sig på en Disney-forlystelse.
Filmen cruiser ind i de danske biografer 23. juli næste år.