Trailer: Første actionfyldte trailer til "Power Rangers"-reboot

"Mighty Morphin Power Rangers" var en af 1990'ernes mest populære børneserier, hvori en gruppe teenagere med kulørte kostumer og superkræfter beskytter Jorden fra heksen Rita Repulsa og hendes grumme monstre.

Og næste år vender de såkaldte Power Rangers tilbage i et spliternyt reboot: "Power Rangers", der instrueres af den relativt ukendte, 32-årige Dean Israelite, som tidligere kun har lavet én spillefilm: sci-fi-thrilleren "Project Almanac".

De fem Power Rangers spilles af Naomi Scott, Becky G., Ludi Lin, RJ Cyler og Dacre Montgomery.

I birollerne finder vi nogle lidt mere kendte ansigter: Bryan Cranston ("Breaking Bad") spiller heltenes mentor, Zordon, mens Bill Hader ("Superbad") lægger stemme til robotten Alpha 5, og Elizabeth Banks ("The Hunger Games") spiller Rita Repulsa.

Manuskriptet skrives af den Oscar-nominerede John Gatins ("Flight"), og filmen får amerikansk biografpremiere 24. marts 2017. En dansk premieredato er endnu ikke blevet fastlagt. Go Go!

Kommentarer

Første actionfyldte trailer til "Power Rangers"-reboot

  • ★★★★★0

    Jeg kan egentlig meget godt lide den noget "nedtonede" vibe. Det ser ikke FOR fjollet ud. Jeg kom faktisk til at tænke på "The Breakfast Club", og jeg bare, at vi får en ny "Chronicle" (om end med mere humor, of course!) og ikke en ny "Fantastic Four". Kan snildt gå begge veje.

    Men ja... som 90'er-barn kan jeg sgu ikke helt lade være med at glæde mig ;-) Fedt birolle-cast i øvrigt! Banks og Cranston? Sejt!!

    The Insider 8-10-16 22:05

  • ★★★★★1

    Jeg sakser lige hvad jeg skrev andetsteds:

    Jeg har nostalgi for den oprindelige amerikanske serie, og jeg har været forholdsvis imponeret over casting(Bryan Cranston, Bill Hader, Elizabeth Banks) og kostumedesign, som vi hidtil har set, men jeg må indrømme, at denne trailer sænker de forholdsvis milde forventninger igen. Jeg er desværre ikke imponeret, men jeg håber at kommende trailere formår at overbevise mig.

    Kruse 8-10-16 22:11

  • ★★★★★0

    Selvom jeg umiddelbart godt kan lide trailerens vibe, så er jeg heller ikke vildt imponeret over traileren, Kruse - jeg synes især, der mangler noget... unikt. Uventet. Til gengæld synes jeg sgu, det er ret fedt, at man praktisk talt ikke afslører kostumerne eller holdets "superheltegerninger". Det er sgu godt teaser-skik.

    The Insider 8-10-16 22:21

  • 3

    Jeg krummede tæer når serien var i kukkassen, altså på den dårlige måde denne her gang.

    Og nej, jeg kunne ikke se serien med et glimt i øjet eller med en forståelse af at serien bevidst var lavet tåkrummende.

    Traileren vakte dog min nysgerrighed

    misuma 8-10-16 22:31

  • 0

    Ser noget anderledes ud end tv-serien fra 90erne af.

    Jeg kunne godt være fristet.

    Kviesgaard 9-10-16 12:11

  • ★★★★★★0

    Jeg har aldrig rigtigt gjort mig i Power Rangers, jeg var nok en anelse for gammel, da serien ramte dansk TV, men traileren ser da sjov ud, så jeg er frisk.

    Zero Cool 9-10-16 13:20

  • ★★★★★0

    Nu har jeg ikke set den oprindelige tv-serie, tror jeg nok, men er der ikke noget med, at de skal stille sig i en cirkel med knytnæverne i midten og skrige et eller andet fjollet for at få dragterne på? 

    Lars! 9-10-16 15:51

  • 0

    BAAAANZAAAAAAAIIIIIIIII

    Kyllingebenet 9-10-16 20:13

  • ★★★★★0

    Sjovt... jeg tænkte jo netop, den lignede "Chronicle". Og der er noget om sagen...

    www.cinemablend.com/news/1564829/chronicles-writer-has-a-serious-problem-with-the-power-rangers-movie

    The Insider 9-10-16 23:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen